onsdag, juni 01, 2022

Og den ku svinge sig fra gren og gren og ta bananer

 Jeg har sunget, læst historier, trommet, leget og hygget mig gennem Kristi Himmelfartsferien. Landmanden nåede at blive færdige med al markarbejdet, så vi kunne trille ombord på færgen til Larvik for en uge siden. Fire skønne dage fik vi i Trondheim, før vi mandag satte kursen mod Larvik og den sidste færge til Danmark den dag.

Der er sket utrolig meget med S, som nu er ti måneder. Som sygeplejerske med fokus på rehabilitering af de færdigheder, der rammes når hjernen rammes og tidligere børnesygeplejerske er det spændende at se, hvordan hjernen er godt i gang med at lagre.

Alt studeres og S er hurtig til at komme fra den ene ende af stuen til den anden. At se hvordan han forsøger at koordinere sine forsøg med at komme op og stå og videre kravle op i sofaen kan give helt mavepine, for det kan han, inden vi ser dem næste gang. Og hvor mange blå mærker og fald det udløser, får vi at se. Jeg husker ikke den periode som så nervepirrende som jeg følte det nu.

Jeg var også dybt fascineret af et barns evne til at lagre noget, der er sket et sted og så sætte det ind i en anden sammenhæng. Vi var til fodboldkamp med S' fætter. Her trænede kusinen og fætteren S i at tage mod en bold og han forsøgte ihærdigt at give slip på bolden og sende den videre, ofte skete det ved en tilfældighed og så klappede de af ham.


Dagen efter spiller landmanden bold med ham og pludselig begyndte han selv at klappe i hænderne, når han fik sluppet bolden og til sidst klappede han også af sin farfar, når han kastede/trillede bolden.

Vi fik fejret sønnens fødselsdag, om end S var syg med feber indimellem og dagen efter var det sønnen, der var syg. Så vi var glade for, at vi var der og kunne hjælpe dem.

Nu er vi tilbage i hverdagen med fart over feltet for mit vedkommende. Jeg forsøger at lægge små pauser ind og ikke udsætte til i morgen, hvad kan gøres i dag.

Det er dejligt at det er længere lyst om aftenen, men i Trondheim er de lyse nætter i gang. Vi landede hos dem kl 1 om natten, da var der stadig lyst, om end i den mørke afdeling. Så vi kom ofte alt for sent i seng, fordi vi troede klokken kun var 20, når den var 23.

På vejen op fik vi set elge, som krydsede landevejen. Og selv om vi nu har kørt turen 5 gange på et år, så bliver vi ikke træt af den smukke tur. Vi har jo otte timer hver vej til at nyde den.







8 kommentarer:

  1. Norge er et smukt land. Så forskelligt fra vores bløde bakker.
    Midnatssol er så specielt.. Mindes nu også de mange myg 🙈
    Erik foretrak vinteren på Thule; så var der mere struktur i døgnrytmen.. Jeg elsker lyset!
    Vi ser meget mere i/af barnets udvikling nu, end da vi stod med alt ansvar og arbejde. Det er jo fantastisk, hvad sådan et lille menneske når på et år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg er spændt på hvor mange myg der kommer i deres område :-) Det er helt utroligt med den udvikling for et lille barn.

      Slet
  2. Det er pudsigt, at du nævner dine bekymringer for eventuelle konsekvenser af, at S lærer at gå. Alle det, jeg overhovedet ikke tænkte over, da Charlotte voksede op, bliver til gengæld forstørret, når det gælder børnebørnene. Jeg kunne blive bekymret for stort set alt, mens C tog det hele aldeles afslappet. Som man da også skal, når man er forælder - ellers gik der nok også alt for mange nervevrag rundt 😁
    Det er stort - på flere måder - at se en elg, ikke sandt?
    Jeg savner dejlige Norge. Vi kom jo desværre ikke derop i marts som det ellers var planlagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg troede ikke det ville ramme mig ;-) Men du har ret.
      Det var stort at se den langlemmede elg krydse vejen. Jeg håber I kommer af sted til Norge på et andet tidspunkt.

      Slet
  3. Ja, hvor er det spændende at se, hvordan et lille barn udvikler sig. Jeg nød det så meget, da mine børnebørn var små. Fordi jeg arbejdede med handicappede små børn i mine første arbejdsår, har jeg altid interesseret mig for den motoriske udvikling. Ja, også for den mentale og følelsesmæssige. Det er så fascinerende. Dejligt at læse om din glæde over S.
    I er så gode til den køretur op gennem Norge. Jeg glæder mig over dine beskrivelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det kan jeg godt forstå. Det er altså også spændende med den motoriske udvikling og alt det andet :-)
      Tak, vi nyder turen, på vej op glæder vi os til at se S. På vejen hjem snakker vi om alt det vi har oplevet sammen med ham:-)

      Slet
  4. I er så heldige at have en god grund til at køre gennem den smukke norske natur med jævne mellemrum! Der er bare så flot.
    Jeg genkender bestemt den nervepirrende fornemmelse over for børnebørns "farlige" færd, hvor man som forældre har en helt anden indstilling. Det er så spændende med børns udvikling - så hurtigt lærer og husker vi ikke i vores alder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, vi føler os også heldige :-) Næh vi er ret så langsomme hvad det angår ;-)

      Slet