Sol og lys vinder frem

 Hele weekenden har vi fejret, at datteren nu er færdig med kemobehandlingen. Bivirkningerne denne gang besluttede sig åbenbart også for at fejre det, for de var slet ikke så slemme denne gang.

Søndag tog vi til stranden og nød at samle muslingeskaller til datterens kunstprojekt. Vi er begge blevet ret gode til at spotte den type muslingeskal, hun bruger. Vi var ikke de eneste, der tog til stranden den dag, faktisk var der mange både ved stranden og i Blokhus by. Iskioskerne havde åbent, men jeg har endnu til gode at få min første isvaffel. Det må der laves om på ret hurtigt.

Under især det sidste kemoforløb har min arbejdsindsats i sygeplejen været meget svingende, ikke fordi jeg ikke har lavet noget, men der har bare været meget mere end jeg kunne nå. Og jeg har ganske enkelt ikke haft energi til at inddrage hele fridage, som jeg før gjorde. Og da jeg også havde mange hjemmearbejdsdage af hensyn til min datter, var der mange ting, som jeg skulle have fulgt op på på afsnittet, når jeg endelig var der.

Vi skal nok nå det, men når jeg føler mig presset, begynder jeg at overtænke tingene, hvilket resulterede i to nætter med meget lidt søvn. Til ingen verdens nytte, for i dag gik det møde godt, det møde, jeg havde brugt tid på om natten at diskutere emner med mig selv, emner som potentielt kunne være noget, hvor mine meninger ikke ville blive hørt. Hvor er det dog dumt!

Når vi arbejder i samme retning, lykkes vi nok :-)

I dag fik jeg også lukket første led i en proces, der skal gøre livet lettere for mine kolleger. En kollega troede, det drejede sig om 6 timer om ugen, jeg tror det er mere, vi sparer på at ændre en proces. Men før vi kan sætte i gang, skal det godkendes og den godkendelse kom i hus i dag. Jeg dansede et par trin af glæde over, at nu kan vi komme videre. Det bliver så godt, når det sættes i gang. 

Alle har travlt og alle er presset. Og derfor var det svært bare at finde et tidspunkt, hvor vi kunne tale sammen. Vi havde opgivet over mails, der var alt for mange misforståelser og alt for megen skriven frem og tilbage. Mails forsvandt ofte i den store mængde, vedkommende skulle forholde sig til. Som en sagde, nogen bruger mail, som var det en sms, og hver gang skulle vedkommende trykke på mailen for at finde ud af, at det var ikke vigtigt. Ledere og specialeansvarlige læger bliver oversvømmet med mails, som alle mener, de burde forholde sig til nu og gerne med svar nu! Hvordan man synes det harmonerer med at kunne lede, at kunne være nærværende, at kunne være sparringspartner for medarbejdere/kolleger, at kunne sætte forskning i gang osv. er mig ubegribeligt. Døgnet har nu engang kun 24 timer og familien vil også gerne være sammen med deres mor/far/kæreste.

Men vi lykkedes med det i dag. Det føltes godt og med solbriller på næsen, god musik i ørerne og masser af te i min termokande gik turen hjem rigtig godt. Nu har jeg forlænget weekend med frisørbesøg, barselsbesøg, regnskabsføring og forhåbentlig også gode gåture.  Jeg glæder mig.