Farmor, kom

 Et barns tillid er en værdifuld skat som man skal værne om. Den er ikke givet, men hvor er den dog helt fantastisk,  når den vises én.

Sidste fredag kørte landmanden mig til flyet. Han var misundelig, men kunne ikke tage to hverdage ud af arbejdskalenderen.  Selv om jeg ikke gider at flyve, så er det det nemmeste, når jeg er alene. Turen til Oslo gik stærkt, jeg sov mig gennem turen.  Det samme gjorde sig gældende fra Oslo til Trondheim. Heldigvis kom bagagen med adventsgaver og julegaver med mig ud til flybussen. Sønnen hentede mig ved stoppestedet tættest på deres bolig.

Jeg gik hurtigt i seng, det havde været en lang dag. Klokken kvart over syv lød en lille stemme; farmor, og jeg satte mig fluks op. Genertheden fyldte lige de første minutter men så skulle vi op og lege. 

Det blev en dejlig dag med tid til at lege, inden vi drog på julemarked på Lavollen, hvor vi var på spøgelsesjagt i oktober måned. Som sidst drak vi varm kakao og nød gode kager. Jeg fik købt fine små engle, nogle havde vinger og krop af tekster på nynorsk. Der kom også to vantenisser med hjem. Jeg køber ellers aldrig nisser mere, men vanterne var med det fineste Selbumønster. Dem kunne jeg ikke stå for.

Vi fik også løbet en masse. S elsker at løbe og der var det smukkeste vejr med rimfrost og bakket område, så vi kunne løbe op og ned.

Bagefter drog vi til Trondheim centrum, hvor der var børneteater med lystænding af træerne i en sidegade til torvet. Der var hundehamrende koldt på det tidspunkt,  så jeg fortrød, at jeg ikke havde taget min skiundertrøje indenunder uldtrøjen.

Vi sluttede turen af med mad på et lækkert pizzeria. Hjemme gjorde søn og svigerdatter sig klar, de skulle til koncert, den egentlige grund til at jeg var fløjet herop, så jeg kunne være barnepige.

S og jeg hyggede os med at se en skøn animationsfilmserie om en skraldebil og en lille drengs venskab og eventyr sammen.

Det gik fint med at få S til at sove. Vi læste mange bøger og så sang jeg ham i søvn. Jeg sov også sammen med ham senere. S sov godt, farmor vågnede nok oftere end hun plejer at gøre.

Søndag hyggede vi os sammen hele formiddagen. Målsætningen for mig var, at vi ikke skulle bruge mobil eller fjernsyn, selv om S helt klart havde en forventning om, at det skulle vi. Jeg nåede mit mål :-)

Han er heldigvis lige så stort et legebarn med masser af fantasi som hans far var, så vi byggede togbaner, kørte ræs med biler på sofaryggen, hoppede rundt til musik, løb om kap, lagde puslespil osv. Hvor jeg dog nyder at have et lille barn i mit liv igen. Det har jeg savnet.

S går til Rabalderdans til hverdag og søndag var der et ekstra tilbud om dette. Jeg fik lov til at være med. Rabalderdans er et tilbud til børn i alderen 2-6 år, hvor børnene gennem en fortælling bruger deres krop til musik eller selv skaber musik med kroppen. S elsker det, men denne søndag var han træt og lidt genert, nok fordi det ikke var i de vante omgivelser fra hverdagen,  så det var mest trygt og sjovest at danse sammen med mor, far og farmor. Til sidst åbnede han op og var så sej, da de dansede breakdance.

Mens S og hans far kørte til Solsiden for at finde en cafe, gik svigerdatteren og jeg gennem bydelen Svartlamon, en slags miniChristiania, dog uden pusherstreet. Oprindelig var det en bydel for industriens arbejdsbefolkning og da man ville rive de gamle træbygninger ned, blev de besatte. I dag har man et fint samarbejde med kommunen. Billedet nedenfor viser et maleri som to af byens kendte kunstner havde lavet sammen. Det blev faktisk redningen, for man kunne ikke rive bygningen med dette maleri.

Jeg har stadig svært ved inde i mit hoved at koble de forskellige dele, jeg besøger i Trondheim. Alt er bygget i dale og op af fjeldene, vi kører rundt om, bag om, i tunneller og pludselig er vi der, hvor vi skal være. Det var skønt at gå og fornemme turen fra det gamle arbejderkvarter til Solsiden, hvor vi drak varm kakao og spiste lækre mandelboller på cafeen Godt brød. 

Bagefter gik vi en tur ud på pladsen ved fjorden og blomsterbroen. Lyset var helt fantastisk smukt i den blå time. Vi hoppede på trampolin og grinte højt sammen. Kommunal ansatte var ved at sprøjte vand på det område som bliver til skøjtebane de næste måneder. Der var nok minus 10 grader eller mere her sidst på eftermiddagen.

Om aftenen nød vi hjemmebragt asiatisk aftensmad, før jeg fik lov til at sove en sidste nat sammen med S.

Mandag formiddag blev nydt sammen, inden alle fulgte mig ned til bussen. S og jeg trak mine kuffeter, vi er et godt team og mit hjerte smelter hver gang jeg ser på det skønne ansigt med tungen lidt ud af munden, et lille gavtyvesmil og funklende øjne. Han var dog lidt ked af det, da farmor tog af sted med bussen. Så var det godt, at forældrene havde planlagt en tur i svømmehal bagefter.

Flyturen gik godt og jeg landede hjemme i sofaen mandag aften. Landmanden og jeg nød billeder og film af S sammen og nu glæder vi os til, at vi skal fejre nytår sammen med den lille familie her på gården.

Så vil jeg glæde mig til den lille hånd, der tager min og siger; farmor, kom.