VI SKYNDER OS

mens tid er.

Vejrudsigten lover vedvarende regn i dag.

 

 

 

 

 

 

God regnvejrlørdag.

MAGI OG ILLUSIONER

Mine børn er ikke opdraget med troen på julemanden, påskeharer eller andre fantastiske figurer. Jeg er selv blevet opdraget på den måde, og syntes som mine forældre, at det var synd, når børn fandt ud af, at det alt sammen var voksnes påfund. Jeg har dog aldrig afsløret det, når andre børn glædesstrålende fortalte om julemanden eller påskeharen, og jeg kan faktisk ikke huske, at mine børn har udfordret andre børns tro på disse figurer.

Men vi har leget, at der fandtes nisser, som vi stillede grød ud til, og vi har hygget os med bøger om nisser, julemanden, og andre fantasifulde figurer. Jeg har haft to børn, som i den grad kunne gå ind i en fantasiverden og være helt opslugt af denne verden, og jeg har elsket at gå med dem ind i den verden. Vi har læst, sunget, bygget, klippet, syet og tegnet, og mine børn har været min vejviser i den verden. Men vi har også kunnet gå ud af fantasiverdenen igen og blive os selv, faktisk tror jeg, at begge mine børn kan dagdrømme, som jeg kan.

Lige nu savner jeg dem, savner deres latter, savner at kunne se dem i øjnene og se at alt er godt. De læser til eksamen begge to, så der er ikke tid til morsnak, jeg begrænser mig til en enkelt sms hver 3.-4. dag, måske skulle jeg på fantasiens vinger flyve til hovedstaden, se ned på Frederiksberg og Nørrebro og sende en sky af lette fingerkys af sted.

 

 

 

 

 

 

Og så kunne jeg hviske til dem og jer, sov godt, drøm sødt og vågn op i morgen med et smil på læben.

FORRYGENDE FRIDAGS FREDAGS FORETAGSOMHED

Jeg har hygget mig og strikket en pind eller to, men i mit køkken står der nu

5 glas brombær-hindbærmarmelade, 5 glas blommemarmelade med valnødder, adskillige glas med blommechutney, et fad med kartoffelmos og en skål med kødsovs a la tøm køleskabet og sidst men ikke mindst, et velduftende kærlighedsbrød.

 

 

 

      Jeg har nydt at være produktiv i køkkenet.

SOMMERREGN

Det hverken smusker, småfistrer eller andre udtryk for lidt regnpisteri, det regner og det har regnet! 39 mm er der kommet siden i går aftes. Der er ingen sol til at lyse op i huset, og jeg overvejer endda at tænde op i brændeovnen, sådan bare for hyggens skyld.

Landmanden er kørt efter rundstykker til fredagsformiddagsteen sammen med vores medarbejder. I denne mere stille tid har vi kun en ansat, men om godt en måned går det løs igen med kartoffeloptagning og høst, så vi prøver at nyde sommerens stille periode. Her bliver maskiner efterset, der bliver ryddet op i lader og maskinhuse, der bliver repareret og justeret. Kartoflerne gror, så det er en fornøjelse at se på, og jeg kan nærmest se forandring fra dag til dag. Jeg gror heldigvis ikke mere, hverken i bredde eller højde, de 2 kg er væk, så nu fortsætter jeg den sunde stil med plads til nydelse i håb om, at efterårets drøjdevækst også kan forsvinde.

Regnen må også gerne forsvinde, jeg vil helst gå tur i tørvejr, indtil da vil jeg dække bord, se til mit kærlighedsbrød, strikke en pind eller to, og nyde fridagen.

Må din fredag blive god mod dig.

SOLSKINSMAD

Lykken er at have danske jordbær i køleskabet, mejeriets egen hytteost og groft knækbrød.

Lykken er at tømme kameraet og så finde billeder fra søndagens køretur, hvor der blev planlagt motorcykeltur i Vendsyssel.

Nu vil jeg drikke min te og så tage mig sammen, græsset er blevet slået, mens jeg er blevet lysere(håret) og mørkere (bryn og vipper), så nu må jeg hellere oppe mig og få luget noget ukrudt. Tænk at kunne holde regnvejrsaften med sindsro.

JEG GJORDE DET

Kunne jeg finde ud af at få billeder fra min mobil til computer, kunne du måske have set mig med snor i næsen. Jeg gjorde det, og repræsentanten for lukkeanordningen synes, jeg var så sej. Hun havde faktisk aldrig prøvet at anlægge snoren på et menneske, men prøvet på en demonstrationsdukke, så hun var himmelhenrykt for chancen. Mine kolleger gyste og tog billeder med mobil og jeg? Jeg syntes, det var ubehageligt, det kildrede og gav en underlig fornemmelse bag næsen, men ondt gjorde det ikke, og jeg tror, at en konfus patient, som prøver at trække i snoren, hurtigt vil opgive, fordi det føles ubehageligt, når snoren går mod næsevæggen bagtil, det syntes jeg i hvert fald. Tårerne løb konstant pga irritation af tårekanalen i næsevæggen, og den bedøvende gel, som var på snoren, løb ud af næsen, så man kan vel sige, at jeg græd snot ;-)

Betina spurgte om links, her er et med selve studiet og nedenfor er en instruktionvideo. Hvis du ser den første bid, vil du se det, jeg udsatte mig for i går, jeg havde dog ikke fået sonden (den gule slange) lagt ned. Det har jeg prøvet, da jeg underviste assistenterne i at anlægge ernæringssonde.

Der står frisør på programmet i dag, og senere skal haven have en omgang, inden regnen kommer. Jeg har et luksusproblem, jeg har fri i 5 dage og synes, jeg har så meget, der skal nås på arbejde inden ferien, men jeg har lovet mig selv at holde fri fra sygeplejejobbet.

EN LILLE TING

Sidste år var en af mine kolleger på konference og så her en lille anordning, som skulle forhindre patienter i at komme til at hive ernæringssonden ud af næsen. Det så vældig smart ud og let at udføre, men var det nu sikkert nok, kunne patienterne komme til skade, hvis de rykkede til osv. Det er der lavet studie på, og vores læger har nu godkendt, at vi må prøve anordningen hos os.

Det er et stort problem, når patienter kommer ind og er ramt på synkefunktionen. For os alle er der noget livsbekræftende i det at spise og drikke, og det er også en meget social begivenhed. Her i Danmark byder vi altid på et eller andet, når vi mødes. Det er derfor svært for både patient og pårørende, når vi nedlægger forbud mod at spise og drikke på vanlig vis. Alle studier viser, at der er meget at hente på både indlæggelsestid, sårheling, dødelighed og et bedre forløb, hvis patienter får den ernæring, de har brug for.

Det er nemmere skrevet end gjort. Mange apopleksiramte mister appetitten, noglefår ændret smagssans, andre mister helt lysten til mad og drikke, når vi er nødt til at give dem drikkevarer med fortykningsmiddel i og blød kost. Vi forsøger med alle mulige proteindrikke, vi har lækre is med højt kalorieindhold, vi putter fløde og andre gode sager i maden, men det batter ikke altid nok, og så kommer ernæringssonden på som et suplement eller som den eneste ernæringsmåde, hvis patienten slet ikke må spise og drikke på vanlig vis.

Hvis man ikke er helt med, hvad man ofte ikke er som apopleksiramt, vil noget, der sidder i næsen, uværgeligt føre til at man røre ved det evt rykker i det. Prøv selv at tænke på hvor ofte du lige rører din næse, hvis noget kriller eller generer. Så de fleste gange, når patienter rykker sonden op skyldes det ikke uvilje mod sonden, men snarere reflekshandling.

I eftermiddag skal vi have en demonstration af den lille anordning, mon jeg skal være kvik og lægge næsebor til, det har jeg jo prøvet før ;-)

Ha en god dag.

NY MODE?

Måske skulle jeg begynde at male eller tapetsere? Jeg kunne måske starte en ny trend i udkantsdanmark, hvor vi ikke har affaldsstativer men containere.

Ordene vil ikke rigtig indfinde sig, tanker er der nok af, så måske skulle jeg bare være helt stille og i stedet være affaldskreativ

Eller måske skulle jeg dykke ned i arbejdet, koncentrere mig om at få løse ender til at mødes inden ferie, den er her jo snart. Hold da op som dette forår er strøget af sted.

Måske skulle jeg bare gå i seng, så jeg er klar til møde og aftenvagt i morgen (nå nej i dag)

DET FISTRER

Hele formiddagen har regnvejret truet med at komme, nu er det her, men jeg har fået gået min tur, og landmanden blev færdig med sit markarbejde, så lad det regne. Aftenvagten banker på døren, jeg er klar, det skal nok blive en god aften.

Sproget er sjovt, i Sverige ville de unge hellere tale engelsk med os end prøve at forstå dansk. De mente, vi havde nemmere ved at forstå svensk, end de havde med dansk. Forskellen var måske snarere, at vi var i Sverige, vi lagde mærke til forskellen og prøvede at indrette vores sprog.

Det danske sprog kan også være svært for en dansker, her har jeg altid gået og sagt, at det fistrer kun lidt, når regnen endnu ikke er brudt løs, men på sproget.dk betyder ordet fistre at  løbe, at flintre af sted, og det er jo ikke det, jeg forbinder med ordet.

Hvis du bruger ordet fistre, i hvilken betydning bruger du det så?

God 2. pinsedag til dig og dine.

GÅ UD OG GÅ EN TUR

gå ud og gå og gå. Min far elsker musik og sang, min mor ligeså, så hun købte et righoldigt udvalg af både gammel og nyt på CD. Denne gang var det Kai Normann Andersens samlede sange, der kørte hele aftenen, og overskriftens sang kan du se her.

Min far og jeg kørte efter næsen hjem fra indkøbsturen lørdag, og således endte vi i Ø Bakker, et skønt område, hvor der er en gåtur på godt 3 km.

Det var varmt, så jeg var lidt bekymret for min far, han har det med at blive utilpas pga svedudbrud i forbindelse med aktivitet. Vi tog det stille og roligt, men vi kunne godt have brugt en bænk undervejs, for det meste af tiden gik vi i solen. Min far klarede det dog godt, og vi nød den skønne natur og den kølende vind.

I dag kørte landmand og frue med hunde til Blokhus klitplantage for først at gå i hundeskoven, hvor hundene kunne løbe frit. Det kunne Istvan så ikke, for der var alt for mange dufte, til at han gad lytte til landmanden, så ingen snorløs tur til ham. Bagefter gik vi over i den anden del af klitplantagen, hvor sundhedsporet ligger. Her fik Laika lov til at bestemme tempoet, vi skulle nødig ha en hund, som faldt omkuld pga. varmen. Vi havde vand med, men ikke om hundene gad drikke, førend vi var hjemme igen.

Nu slappes der af, vi skal begge arbejde i morgen, så ingen planer for resten af dagen.

VARMEN OG VANDET

Min far og jeg har været flittig, der er slået græs, der er skuflet ukrudt, der er støvsuget, og der er lagt vasketøj sammen.  Udover selvfølgelig måltider indtaget på terrassen i solskin, gåtur i solskin både i by og i bakker, så det er vel ikke noget at sige til, at jeg er træt nu, hvor jeg er hjemme igen.

Fjernsynet kører med motorløb, landmanden sover, det samme gør hundene i bryggerset,  jeg lånte en af min mors bøger og læser, mens jeg drømmer om en dukkert i det skønneste vand samt en gåtur i et område, som minder om Grønland i følge en af MCkammeraterne. Hun burde vide det som indfødt grønlænder.

Vi så mange skønne steder ved den vestlige kyst af Sverige, der kunne jeg godt tænke mig at vende tilbage til. Og boede jeg sådan et sted, skulle jeg helt klart have en båd, så alle de små øer kunne udforskes.

Selvfølgelig er politiet også klædt på til et område med meget vand, mange øer og beboelse overalt.

God lørdag aften og nat til dig, måske er du en af dem, der skal se pinsesolen danse?

GÆT HVOR JEG HAR VÆRET I DAG?

Lad mig give dig tre stikord:

Jeg har været hos min far siden i går

Vi skulle købe sandaler til min far i dag

Den høje bygning rummer 3½ års minder for mig

BROER

Nu sker det jo jævnt tit, at vi passerer Danmark på tværs, og derfor får vi nydt broerne over det lille og det store vandbælte.

Sverige og Norge kan også sagtens være med, vi kørte på broer af forskellige størrelser, og udsynet til vand og øer er fantastisk bag på en motorcykel.

Øverste billede er på motorvejen op til Tanum Strand.

Her kigger vi over på den smukke motorvejsbro på vej over grænsen til Norge.

Og til slut er vi på vej over en af broerne på øerne på vej til Göteborg.

DET SÆTTER SIG

Invitationen lød på 4 dage på motorcykel i den svenske skærgård. Vi var 14 personer på 9 motorcykler, der meldte os til. Alle de andre var fra Fyn og Sjælland, så for hyggens skyld kørte vi til Sjælland for at køre sammen med de andre, selvom hotellet lå 160 km nord for Göteborg. Køreturen blev kombineret med en tur over til datteren lørdag for at få de sidste ting på plads efter vandskaden og et smut omkring søn og svigerdatter, inden vi kørte til Sorø.

Turlederen havde inviteret os til at overnatte, da vi skulle starte kl 7 søndag morgen fra rastepladsen ved Sorø. Vi blev beværtet med lækker aftensmad og god vin, og senere hen tog vi god travetur langs Sorø sø og gennem de gamle gader og nej kameraet lå hjemme hos værtsparret.

Vi var også henne forbi biblioteket, for jeg fortalte om den gode blogveninde fra Sorø, som var bibliotekar og gift med en optiker, NÅH det må da være Eddies kone, hun er sød! Det er hun nemlig, og havde jeg haft tid, havde jeg arrangeret et miniblogtræf, men lørdagens timer slog ikke til mere.

Oprindelig skulle vi have boet på et hotel i Smögen, men pga ophør af samarbejdsaftaler blev vi i stedet for tilbudt hytter ved Tanum Strand Hotel, en hytte til hvert par med morgenmad og aftensmad på hotellet. Jeg elsker morgenmad, jeg elsker det store morgenbord, og her fik jeg min lyst styret, selv dej og et varmt vaffeljern stod der. 3 retters menu om aftenen, masser af god vin og øl dertil, og aftenhygge på vores terrasse med slik, snack, vin og øl. Ikke så sært, at vægten i morges gav sig, 2 kilo på 5 dage, det er ret godt klaret. Nu må kampvægten findes, for snart er det sommerferie med god mad, vin og is, især is, i lange baner.

MORGENDUKKERT

Udenfor siler regnen ned, det er mørkt indenfor. Der er helt stille i huset, hundene er endnu ikke hentet i hundepensionen, og landmanden er ude for at inspicere landbruget.

Vi har haft 4 dejlige dage i Sverige på motorcykel, og de sidste morgener er jeg stået op til denne udsigt, gået ned på badebroen og hurtigt uden at tænke over det gået i vandet. 15 grader var vandet nok, det kolde gys, men hold da op, hvor bliver man frisk af sådan en dukkert.

Nu er hverdagen her igen, den skal være velkommen, men den morgensvømmetur gad jeg godt kunne tage hver dag.

Må din dag blive frisk og inspirerende.

UDEN MAD OG DRIKKE

Jeg elsker is, så denne årstid er vældig kalorierig for mig. Er vi på motorcykel, hører det med til turen at finde en isbod på vejen. Er vi i sommerhuset, kan jeg nemt få indlagt en gåtur ned til byens isbod. Som barn var jeg jo afhængig af mine forældres lyst til at spendere is, og med 5 børn blev det ikke til de store is, så jeg drømte om voksenlivet med råd til store is, især softice.

Da jeg flyttede til Viborg og begyndte at tjene penge, præsterede jeg at tage en tur gennem gågaderne og nå at købe 3 softice! Jeg nød hver og en af dem; det nummer kunne jeg nok ikke gentage i dag. Dengang kunne man nu heller ikke få softice i så store udgaver som i dag.

Hamburg måtte også vise, hvad den duede til på isfronten.

Jeg blev mæt :-)

EB TÆNKEPAUSE

Midt i Hamburg står resterne af en kirke, den har oplevet lidt af hvert. Først brændte den og blev bygget op igen. Siden blev den bombet under 2. verdenskrig under operation gomorrah, herefter lod man den står som ruin, kirketårnet er intakt og under jorden er en udstilling om bombningen af Hamburg.

Vi valgte at blive på jorden og lade blikket hvile på de smukke skulpturer i kirkerummet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selv om byen larmede omkring os, så var der alligevel en stilhed i det åbne kirkerum.

EN SOMMERAFTEN I MOSEN

Endnu er det ikke så varmt, at vi ikke kan være ude i haven for insekter, så jeg nyder haven i disse første sommerdage. De ægte syrener og rhododendronbuskene langs græsplænen danner en lilla farvevæg.

 

 

 

 

 

 

Nede i hjørnet står Dronningebusken på spring, den har klaret flytninger og opdeling i flere buske, oprindeligt kommer den hjemme fra mine forældre. Min far havde det med at komme med små skud, som han plantede hist og pist. Moreltræet er han ikke kommet med, men de mange grønne bær giver løfte om muligheden for mavepine.

 

 

 

 

 

 

Når man nu ikke er til havesyslerier, så er en stor græsplæne en herlig ting. Når den er slået, ligner haven en lille park, hvem kigger efter ukrudt i de få bed, der er? Ikke mig. I hvert fald ikke lige nu.

God aften til jer alle.

NÅR ORD IKKE SLÅR TIL

Mine  tanker og min medfølelse sendes til Lone i dag.

ER DET NU?

Både landmanden og jeg er vokset op med samme værdier for dyr. Vi har et ansvar for de dyr, vi har, om det er grisene i stalden, dyrene på marken eller hundene på gården, de skal alle leve et ordentligt dyreliv.

Men de er ikke mennesker, som man nemt kan tro, når man ser en Disneyfilm, og vi kommer nemt til at tillægge dem menneskelige egenskaber, vi måler dem med menneskeøjne og menneskelige følelser.

At de har hver deres personlighed, er der ingen tvivl om, når man har haft kæledyr. Her kommer man jo tæt på dyret, i modsætning til rådyret eller fasanen på marken eller grisene i stalden. Landmanden kan dog fortælle om grise, som reagerede på deres helt egen måde, eller om rådyr, som har deres helt egen væremåde.

Istvan er tæt knyttet til landmanden, og i går var det svært for hunden at forstå, at når jeg skulle med i bilen, så var der ikke plads til ham på forsædet, men han fandt sin egen måde at deltage i forsædesnakken.

Laika er gammel, man kan se det i hendes pels, i hendes øjne, i hendes gang. Bagpartiet svigter ofte, og der er dage, hvor hun ikke vil ud, og hvor hun hyler, når vi rører ved hende. Andre dage som i går nød hun traveturen ned til havet, hun gik foran, snusede til alt, men da hun skulle besørge, sank hun ned i bagpartiet, og da hun skulle rejse sig op igen, røg hun på næsen. Hjemturen foregik op af trapper, og her blev det rigtig tydelig, at kræfterne er ved at svinde, vi måtte holde pause midtvejs, hvor hun tidligere spurtede op af trapperne.

Nu hvor jeg beskriver traveturen i går, kan jeg godt se, at landmanden har ret, det er vist snart ved at være tiden, hvor vi skal køre den sidste tur til dyrlægen med Laika.

STILLE TORSDAG

Landmanden har været tidligt oppe for at arbejde i marken, men nu holder han fri, og vi tager det stille og roligt.

Døren til terrassen står åben, jeg har lavet mig en hyggelig afslapningsplads derude, solen sender sine varme stråler og danner små pletter på mine øjne, fordi jeg ikke gider gå ud i bilen efter mine solbriller. Marianne Fredriksson kan tryllebinde sine læsere, sidste gang gav hun mig et chok med slutningen; denne gang læser jeg med anbefaling af Ella endnu en god bog fra den svenske forfatter.

Laika og jeg kan lige holde til terrassevarmen, når vi tager små pauser inde i skyggen. God solskinsdag til dig.

EN GÅTUR I SKØNNE OMGIVELSER

Hotellet i Hamburg lå tæt på Aussenalster, en kunstig sø, opdæmmet fra floden Alster, som munder ud i Elben.

En aften efter konferencen tog vi med Ubahn op til søens øverste spids, hvor vi spiste aftensmad hos Bobby Reich, mens vi nød synet af de mange sejlbåde på søen. Senere gik vi langs søen hjem, en tur på ca. 3½ km, og både den dag og de andre dage, hvor vi også kom ned til søen, var der et leben af mennesker, der gik og løb. Denne aften var vi tæt på kl. 22 om aftenen, så vi havde ikke forventet så mange aktive mennesker.

Alle dagene kom vi ud at gå i Hamburg, og min aktive kollega nåede også at løbe om morgenen langs Aussenalster. I dag kan jeg se frem til luksusdage, jeg har fri og ferie frem til næste torsdag, og landmanden kan også holde fri de næste dage. Vi har planer om lange gåture, vi trænger begge til at blive strammet op og få gang i motionen, jeg går godt nok, men jeg spiser mere, end jeg forbrænder, så enten skal jeg skære ned på maden eller også skal jeg sætte motionen op. Jeg har planer om køb af en mountainbike som landmandens, sidstnævnte cykel står og sygner hen i laden, den skal bringes til live igen, så vi sammen kan cykle sommeren i møde.

Jeg er den type, som allerhelst ligger på en sofa med en bog, så jeg skal i den grad tage mig sammen for at komme ud. Jeg holder af at være ude, jeg elsker at bevæge mig, så det er til stadighed et mysterium for mig, hvorfor jeg for det meste vælger indelivet. Men første skridt til forandring er, at man er opmærksom på sine vaner og sine rutiner.

Må din dag blive fyldt med tid til nærvær, tid til bevægelse, tid til vaner, tid til det du har lyst til.

God Kristi Himmelfartsdag.