fredag, juli 12, 2013

PYRENÆERNE, DAG 1


Når man er syv mennesker, der skal finde hotelværelser efter klokken atten, vælger man ofte det sikre. De billlige kædehoteller i udkanten af de større byer. Alle har vi haft held med tidligere at søge på GPSen og tage små hoteller i små landsbyer, men på denne ferie var der ikke tid til at køre fra landsby til landsby for at finde hotel. I Narbonne lå et IBIShotel tæt på motorcykelværkstedet, det passede perfekt. Heldigvis kunne værkstedet finde fejlen og udskifte batteri. Det gjorde så, at dagens tur blev to en halv time forsinket. Det første stykke gik ad motorvejen til Perpignan, og overalt i Frankrig skal man betale for at køre på motorvej, så vi blev efterhånden rutineret i at snuppe billetter og betale fra motorcyklens sæde, ikke fordi vi kørte hele tiden på motorveje, men fordi motorvejene var den hurtigste måde at komme fra et område til et andet.


Da vi svingede fra motorvejen i Perpignan, kom bjergene hurtigt til syne. Modsat alperne er Pyrenæerne mere frodige at se på.


At sidde på en motorcykel er skønt, og faktisk får jeg tænkt meget på sådan en tur. Selvom vi har samtaleanlæg, kan vi sagtens køre mange timer uden at tale sammen, og så findes der ikke bedre sted at lade tankerne flyve, mens omgivelserne nydes.




Også her var der snoede veje op ad bjergene.


Vi nåede Andorra gennem en tunnel, hovedvejen gennem Andorra gik gennem byerne, som nærmest smelter sammen. Vi valgte at tage en afstikker, egentlig for at se på en gammel rolig by, men nutiden havde indhentet byen, så det der stod i bogen, passede ikke mere. Vi fandt aldrig de gamle stenhuse, men masser af nybyggeri. Til gengæld fik vi en smuk rute gennem Andorra.

På den anden side af Andorra ligger Spanien. Vi skulle køre langs nationalparken, og det blev en rigtig smuk tur.




Overalt i Pyrenæerne blomstrede gyvelbuskene og lyste smukt gult op.


Nu er vi vist ved at nå toppen af et pas, sneen er endnu ikke smeltet på de sider, der vender væk fra solen.


Nede fra bjerget var klokken ved at være midt aften, der havde lynet lidt, himlen så mørk og truende ud. Endnu manglede vi et pas, før end vi var i den franske by, vi havde planlagt at overnatte i. Men siden landmanden og jeg blev fanget i et uvejr på vej over et pas, fordi vi ikke lyttede til de lokale, har vi lovet os selv aldrig at udsætte os for det mere. Så vi foreslog de andre, at vi skulle forsøge at finde et hotel i den spanske by, vi var kommet til. Det var de andre med på, og så gik jagten efter en sted for natten.

torsdag, juli 11, 2013

DET SIDSTE FARVEL

til det hus, som jeg flyttede ind i omkring min 14 års fødselsdag, blev ikke helt, som jeg havde håbet. De kommende ejere havde fået lov af min bror til at gå i gang og var i fuld sving. Det betød at  jeg konstant havde  tre børn omkring mig, som ville vide, hvorfor jeg tog de bøger, og hvor jeg havde boet osv. Derudover ville deres forældre gerne snakke og fortælle, hvad de ville lave i huset, og hvor glade de var for huset. Så der var ikke ro, der var ikke tid til at dvæle en sidste gang ved minder om mine teenageår i huset, mine børns mange ferier hos mormor og morfar og de mange familiekomsammener. Nu er det slut, jeg er glad for, at huset er solgt, jeg er glad for, at det er en børnefamilie, der flytter ind, og jeg er glad for at se, hvor meget de tre børn på 4, 6 og 8 nød huset. Nu står der så bare hobevis af kasser og venter på, at jeg begynder at sortere. Jeg har bare ikke energi til det, jeg orker ikke at bruge min ferie på det.

I stedet for har jeg vasket tøj, vasket motorcykeltasker og alt er blevet lufttørret. Når man har arbejdere lige uden for sin terrasse, så smider man sig ikke i bikini. Og jeg er jo sådan en, der helst sidder i skyggen, så meget af min tid er brugt foran computeren med film og bloglæsning. Der er hentet bøger fra biblioteket. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville læse flere Ken Follett bøger end den første, men andres omtaler af Giganternes Fald fik mig til at låne den. Motion er ikke eksisterende, men i dag skal det være. En aftentur oppe ved sommerhuset har jeg planlagt. Først skal traileren dog tømmes for min søsters møbler, hussalget gik så hurtigt, da det endelig skete, så hun er på ferie. Alle mine søskende er ude af landet i denne uge, så jeg smutter en tur ned til min far i dag.

Jeg er blevet bedt om at komme med udtalelser om plejehjemmet til en ny brochure, og jeg kan kun give det min varmeste anbefaling, hvis man har en dement pårørende i nærheden af Viborg. Som jeg skrev i min mail:

    Jeg er sygeplejerske og arbejder med mennesker med hjerneskade. Det har derfor været en stor lettelse og samtidig også en stor glæde at se, hvor højt et fagligt niveau, der er på Sct. Kjeldsgården. De enkelte beboere bliver mødt der, hvor de er. Min far er gået ind i musikkens verden, efterhånden som sproget er forsvundet, og personalet har formået at bruge musikken til at takle de udfordringer, der er, når et menneske ikke mere forstår det talte sprog. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det, at man på Sct. Kjeldsgården har prioriteret at have sygeplejersker og mange social og sundhedsassistenter ansat på hjemmet, er med til at højne kvaliteten af sygeplejen.

Det er min faste overbevisning, at ved at ansætte mennesker med en uddannelse, hvor kobling af teori og praksis vægtes højt, og hvor man får en viden om søge viden, så får man mere for pengene. Viden ændrer sig hastigere, end bøger kan følge med til, så det er nødvendigt at kunne forholde sig kritisk til al den viden, som publiceres på nettet, også i de videnskabelige databaser. Derudover kræver det også, at man har værdier (ikke blot på papir men i praksis) som respekt, empati og medmenneskelighed. Tilføj engagement, nysgerrighed, lyst til udvikling og medarbejderglæde, og en skøn arbejdsplads er skabt, som er til glæde og gavn for beboerne/patienter.

Ha en god dag.

P1060137

P1060138

Og billederne har intet med indlægget at gøre, men de vidner om et forældrepar, som stimulerer deres børns fantasi og som ikke blot køber dyrt legetøj og DVDer, men bruger sig selv og omgivelserne til at lære deres børn at se det sjove og fantastiske i hverdagen.

GORGES DU VERDON 2

Motorcyklerne blev startet igen efter pausen. Normalt er vores motorcykler af de stille slags, men i franske byer, som nærmest er bygning ved siden af bygning og med smalle gade, lyder selv en stille motorcykel larmende, og vi fik da også altid opmærksomhed, når vi kørte gennem de små byer.

P1060409

Le Palud ligger på højre side af Gorges du Verdon. Vi satte nu kurs mod Søen Lac de Sct Croix, hvor vi skulle køre over til den venstre side af slugten.

P1060418

Snart fik vi øje på det skønne blå vand, og der var mange, der sejlede og badede. Ulempen ved en motorcykeltur som vores er, at der ikke er tid til at holde pauser alle de smukke steder, vi kommer forbi. Til gengæld fik vi set mange forskellige områder, som stadig ligger der, hvis vi skulle få lyst til at fordybe os i et område. Landmanden er absolut ikke til solferie, han elsker at komme omkring og se en masse. Men vi er enige om, at næste gang vil vi køre i et mindre område med plads til dage, hvor der ikke køres motorcykel. Vi har prøvet ferie med lutter motorcykeldage og ferie med plads til vandreture, og begge dele har hver sin charme.

P1060420

Endnu en lille by med masser af mure til at kaste lyden af motorcykel tilbage til os.

P1060429

Aiguines som byen hedder, rummer også et chateau (det gør nærmest enhver by). Denne her lå smukt på toppen med udsigt til søen.

P1060430

Andre end os skulle også se Gorges du Verdon, og det skabte til tider kø på vejen, når en bus skulle forbi et smalt sted.

P1060431

Venstre side er ikke blevet fotograferet så meget, fotografen var på udkig efter et frokoststed. Til gengæld har landmanden filmet rigtig meget af turen, han har bare ikke haft tid til at sætte sig ind i at få det lagt på computeren og få det redigeret. Vi var presset i tid, fordi vi gerne ville nå et værksted i en by syd for Gorges du Verdon inden lukketid. Pont de l’Artuby blev næste pausested. Broen går over en af sidefloderne, men netop på det her tidspunkt var der ingen vand i floden, og om det var derfor, der ikke var elastikspring derfra som beskrevet i bogen, vides ikke.

P1060438

Men der var et snakcksted, hvor vi fik en god sandwich lavet af baguette med skinke og ost. Det blev vores foretrukne frokostmenu, det var hurtigt og nemt. Eftervirkningerne af ingen motion og masser af brød kæmper jeg så med nu ;-)

P1060439

Her nedenfor et kig fra broen mod søen

P1060444

Turen videre kom også forbi Trigance, som er meget karakteristisk for franske byer på bjergsider.

P1060454

Turen gennem Gorges du Verdon var slut. Jeg snuppede lige et billede af en bager, som ser noget betuttet ud. Vi nåede til værkstedet i den større by med masser af bykørsel gennem små gader og masser af trafik, blot for at finde ud af, at mekanikere holder lukket om mandagen! Vi måtte håbe på bedre held næste morgen, så planen om et hotel ved middelhavskysten blev skippet, vi satte derimod kursen mod Narbonne tæt på den spanske grænse, hvor et BMWmotorcykelværksted fandtes. Motorvejen dertil gik gennem smukke områder med masser af vin og frugtplantager. På hver sin side af motorvejen var der bjerge. Klokken var tæt på otte om aftenen, da vi kørte ind på Ibishotellets p-plads. Et hurtigt bad og lidt aftensmad, så var vi klar til at gå i seng

P1060457

onsdag, juli 10, 2013

GORGES DU VERDON 1

Et af Frankrigs prægtigste naturfænomener skriver Politikens visuelle guide for Provence, og det var også deres forslag til tur, vi kørte gennem området, hvor floden visse steder er 700 meter nede mellem klipperne.

P1060373

Jeg havde glædet mig til denne tur, og turen levede op til min forventning

P1060377

P1060380

De kæmpestore klippeformationer og det smukke blågrønne vand stod smukt til solen.

P1060382

Flere af jer har kommenteret det, at jeg fotograferer, mens vi kører. For mig er det meget let. Jeg sidder godt med et solidt ryglæn i form af topboksen samt et solidt og bredt sæde. Ryglænet gør, at jeg aldrig føler, at jeg er ved at falde af motorcyklen, og jeg har nærmest aldrig fat i landmanden eller håndtagene på siden. Jeg har meget nemt ved at falde i søvn i bil, bus og tog, men at det også skulle gøre sig gældende på motorcykel havde jeg ikke troet. Så oprindelig begyndte jeg at fotografere med mit lille kamera for at holde mig vågen, for ingen af os bryder sig om, at jeg falder i søvn. Nu er det at fotografere på farten blevet en del af mine motorcykelture, så jeg spekulerer aldrig over det.

P1060383

P1060390

P1060395

Turen vekslede mellem at kigge ned, kigge op og kigge ud. Der var nok at se på.

P1060398

P1060401

P1060407

Ved La Palud holdt vi en drikkepause. Landmanden funderede over, hvorfor huse og tage, vi herhjemme ville kalde noget gammelt bras, pludselig får sin egen charme i en lille fransk by. Oven på taget lå der sten rundt i kanten af tagpladerne.

P1060411

Pauser må der til, både så man kan få fordøjet indtrykkene, men også for at benene kan blive rettet ud, og der kan fyldes på væskedepoterne.

Håber du får tid til pauser i dagens program, ha en god dag.

tirsdag, juli 09, 2013

NAPOLEON VALGTE EN KØN RUTE

til sin vandring nordpå. Mandag d. 1/7 drog vi videre på den sidste del af vores tur på Napoleonsruten. Den første juli er min mors fødselsdag og mine forældres bryllupsdag, de fik begge en kærlig tanke. Min mor ville have elsket at høre om turen, hun elskede at opleve nye steder. Første juli var også skæringsdatoen for fortrydelsesretten, så nu er min fars hus solgt. De nye ejere skal egentlig først overtage det den første august, men meget skal laves om, så de har fået lov til at starte nu. Jeg er den sidste, der mangler at hente ting, resten får den nye familie lov til at vurdere, om de vil have. Det er skønt at vide, at en ny børnefamilie skal vokse op i et sted, som vi har mange gode minder om.

P1060357

Den sidste del af Napoleonsruten fra Dignes les Bains til Castellane er sådan som jeg husker ruten. Her var klipper en masse.

P1060358

Her var små floder langs ruten.

P1060359

Her var klippeudspring, som ser solide ud. Men landmanden kan huske, at en bil en gang blev ramt af sådan et klippestykke, som brækkede af.  Det er jo naturen, der bestemmer her, selv om mennesker gør deres til at tæmme den.

P1060365

Mennesker har bygget veje overalt, og jeg imponeres over veje, jernbaner, el-ledninger, som i en tid, hvor de ikke havde samme hjælpemidler som i dag, blev bygget, helt sikkert med mange menneskelige omkostninger.

P1060367

Varmen begyndte at trænge sig på, også selv om vi kørte i skyggen. Rundt omkring blev alle græsarealer benyttet til kreaturer, får og heste. Senere hen skulle vi møde dem endnu tættere på, ganske som i alperne.

P1060371

Varmen herhjemme får mig til at søge skyggen, jeg har det bedst med grader omkring de 22 grader. Og da jeg stadig ikke har fået købt parasol, leves livet inde, men med døren åben ud til terrassen. Jeg vasker tøj, jeg tørrer motorcykeltasker og støvler af, alt bliver luftet og sat på plads. Huset begynder at se normal ud igen. Om lidt skal landmandens bil have en rengøringstur, så den er klar til den sidste tur til min fars hus. Imens kører landmanden i marken, og uden for skrider arbejdet med at støbe gulvet i kølehuset frem. Sådan en dag med aktivitet på gården er dejlig. Håber din dag også tegner til at blive god.

ON THE ROAD AGAIN

Motorveje er gode til at komme hurtigt frem på, men landeveje giver en større oplevelse. I en bil ser man meget, på en motorcykel ser man endnu mere, og man sanser naturen omkring sig langt mere. Dufte, luften, varmen, lydene, alt samles sammen med synet til en helhedsoplevelse, som jeg ikke får i en bil.

P1060342

Når fire motorcykler kører sammen på en lang ukendt rute, er det vigtigt, at vi ikke bliver væk fra hinanden. Dels bruger vi alt for megen tid på at finde hinanden, dels kan man jo komme ud for et uheld, og så er det godt at have andre i nærheden. Hjemmefra havde landmanden gjort et kæmpearbejde. Han havde på computeren plottet hele ruten ind i dagsture. Han havde møjsommeligt sat waypoints, så vi kom de veje, vi ville. Dernæst var ruterne blevet læst ind i alle fire motorcyklers GPS, men som mange ved, så lever GPS deres egen liv, så ind imellem fik vi også nogle oplevelser på den konto. Undervejs sørgede vi for at holde øjenkontakt med den motorcykel foran og den bagved, og turen gik forrygende, ingen uheld, ingen bortkomne rejsekammerater og mange gode oplevelser.

P1060344

Da vi nåede Grenoble på motorvej, kørte vi på landeveje og fandt hurtigt Napoleonsruten. Det er den vej, Napoleon gik med sin hær fra Øen Elba til Paris for at generobre tronen i 1815. Landmanden og jeg havde i vores unge dage (først i 80erne) kørt ruten fra Grenoble til Nice, i år skulle vi ikke helt ned til Middelhavskysten, for der var andre oplevelser, der ventede.

P1060346

Dagens mål var byen Castellane, men vi kunne hurtigt se, at det ville blive meget sent, før vi nåede byen. En af motorcyklerne havde pludselig fået blinkende lamper for mange ting. Der var blevet skruet og tjekket på rastepladser, og diagnosen lød på et udtjent batteri på trods af dets unge alder og et nyligt eftersyn af motorcyklen. Selvom motorcyklen kørte upåklagelig, så sad det hele tiden i baghovedet, hvornår står batteriet af. Køreren af motorcyklen satte resolut tape over de blinkende lamper, for de stressede ham. Der var ingen motorcykelværksteder på ruten, så vi satsede på at finde et den næste dag. Klokken halv syv holdt vi pause, lod GPSen finde et hotel i nærheden af Digne les Bains, og jeg udfoldede mig herefter i en mobil på en kombination af fransk og engelsk og fik reserveret fire værelser for natten. Aftensmaden fik hotellet lov til at stå for, vi var ganske enkelt for trætte til at gå ud i byen, den madoplevelse bliver der ikke skrevet mange ord om, sej bøf, langsom betjening, men sengene gav en god nats søvn. Og vi var klar til næste dags tur i Frankrigs svar på Grand Canyon.

P1060347

mandag, juli 08, 2013

SOVENDE PÅ FERIE

Tyskland er et smukt land, tyske motorveje er til gengæld dræbende for energien, især på en motorcykel, hvor kun den ene af de to passsagerer kan køre. Vi har taget vores ture, den længste blev 1500 km på 17 timer, det gør jeg aldrig mere, det var hårdt.

P1060319

Vi var derfor også enige om, at vi gerne ville til Frankrig og køre i bjergene, men vi ville hoppe over de tyske motorveje på vejen ned. Oprindeligt undersøgte vi biltoget til Narbonne, men det var hundedyrt og betød 24 timer i tog fra tolv middag den ene dag til tolv middag den næste dag. Løsningen blev, at vi kørte til Hamburg sammen med de fem andre rejsekammerater, og derfra tog vi biltoget til Lörrach i Sydtyskland. Vi kunne køre på toget halvni om aftenen, vi havde fået at vide, at der var meget lavt, der hvor motorcyklerne skulle stå. Og det kunne kørerne kun bekræfte.

P1060323

P1060330

Vi havde bestilt to sovekupeer, og det var vi glade for, for tanken om at skulle have været fem eller seks i en kupe kunne godt få klaustrofobien frem. Nu gik det fint. Sengene var ikke af de mest behagelige, men jeg fik da sovet en del, men der var dog også nogle, der ikke havde sovet ret meget. Morgenmaden bestod af en kop te og en pose med et stykke brötchen, en croissant, ost, marmelade og juice, inden vi nåede Lörrach klokken otte præcis ( en times forsinkelse fra Hamburg var blevet indhentet om natten). I vores planlægning havde vi ikke beregnet næsten en times ventetid på, at bilvognen blev rangeret på plads, så vi havde travlt, da kursen blev sat mod syd gennem Schweiz på motorvej med retning mod Grenoble.

P1060333

Vejret var behageligt, og de nye sæt motorcykeltøj fik lov til at vise, at de kunne give luft til kroppen. Ferien var startet, vi glædede os til at prøve kræfter med turen, som landmanden havde lagt og fået kopieret over i alle GPS’er, så alle kunne køre foran.

P1060337

søndag, juli 07, 2013

4854 KILOMETER SENERE

åbner jeg bloggen og windows live writer og begynder et nyt indlæg. Jeg havde sat mig selv under pres ved at ville aflevere opgave 5 dage tidligere end planlagt. Derfor blev også alle weekender og helligdage inddraget, og alligevel endte jeg med at være presset. Teknikken drillede, og jeg havde ikke læst instruktionen ordentlig. Da jeg skulle lægge opgaven ind elektronisk og få en kvittering for det, før jeg afleverede tre printede eksemplarer, ja så endte sønnen med at blive her i huset til mandag for at kunne aflevere opgaven på min skole, mens jeg hoppede på motorcyklen lørdag d. 29/6 klokken 11.45.

P1060328

Søndag d. 7/7 klokken 18.30 hoppede vi af motorcyklen herhjemme igen. 474 billeder, masser af film optaget af et lille kamera på landmandens hjelm og mange skønne indtryk skal nu omdannes til en rejseberetning om en tur, hvor vi prøvede biltoget, Napoleonsruten, Gorges du Verdon, Pyrenæerne, både i Spanien, Andorra og Frankrig, Bordeauxområdet, Verduns minder om 1. verdenskrig, Loiredalens frodighed, Rhinens skønhed og masser af motorcykelkøreture. Vi kørte gennemsnitlig 10 timer om dagen, så nu er vi trætte, rigtig trætte. Landmanden begynder arbejdsdagen i morgen igen, 9 dages sommerferie blev det også til i år, jeg snupper to uger mere.

Det er godt at være hjemme igen, den første gode kande te i en uge er drukket, en ny er under vejs, nu skal der slappes af i sofaen. God søndag aften til dig.