til sin vandring nordpå. Mandag d. 1/7 drog vi videre på den sidste del af vores tur på Napoleonsruten. Den første juli er min mors fødselsdag og mine forældres bryllupsdag, de fik begge en kærlig tanke. Min mor ville have elsket at høre om turen, hun elskede at opleve nye steder. Første juli var også skæringsdatoen for fortrydelsesretten, så nu er min fars hus solgt. De nye ejere skal egentlig først overtage det den første august, men meget skal laves om, så de har fået lov til at starte nu. Jeg er den sidste, der mangler at hente ting, resten får den nye familie lov til at vurdere, om de vil have. Det er skønt at vide, at en ny børnefamilie skal vokse op i et sted, som vi har mange gode minder om.
Den sidste del af Napoleonsruten fra Dignes les Bains til Castellane er sådan som jeg husker ruten. Her var klipper en masse.
Her var små floder langs ruten.
Her var klippeudspring, som ser solide ud. Men landmanden kan huske, at en bil en gang blev ramt af sådan et klippestykke, som brækkede af. Det er jo naturen, der bestemmer her, selv om mennesker gør deres til at tæmme den.
Mennesker har bygget veje overalt, og jeg imponeres over veje, jernbaner, el-ledninger, som i en tid, hvor de ikke havde samme hjælpemidler som i dag, blev bygget, helt sikkert med mange menneskelige omkostninger.
Varmen begyndte at trænge sig på, også selv om vi kørte i skyggen. Rundt omkring blev alle græsarealer benyttet til kreaturer, får og heste. Senere hen skulle vi møde dem endnu tættere på, ganske som i alperne.
Varmen herhjemme får mig til at søge skyggen, jeg har det bedst med grader omkring de 22 grader. Og da jeg stadig ikke har fået købt parasol, leves livet inde, men med døren åben ud til terrassen. Jeg vasker tøj, jeg tørrer motorcykeltasker og støvler af, alt bliver luftet og sat på plads. Huset begynder at se normal ud igen. Om lidt skal landmandens bil have en rengøringstur, så den er klar til den sidste tur til min fars hus. Imens kører landmanden i marken, og uden for skrider arbejdet med at støbe gulvet i kølehuset frem. Sådan en dag med aktivitet på gården er dejlig. Håber din dag også tegner til at blive god.
Mon Napoleon også nød ruten som I gjorde, og som jeg gør når jeg genser den.. :-)
SvarSletDet er godt nok mange år siden jeg var dernede i det smukke område, jeg må indrømme det trækker i mig igen, når jeg ser dine dejlige billeder.
Inge, Napoleon havde nok travlt med at lægge slagplaner, så han nåede ikke at nyde :-)
SletEn smuk rute og ja imponerende at de kunne bygge alt det uden de store maskiner vi har i dag. Håber du nyder dagen, og du burde købe en parasol de kan sikkert fås på udsalg nu. ;-D
SvarSletAnnemarie, jeg nyder og i morgen smutter jeg i sommerhus, der har jeg både parasol og overdækket terrasse :-) Jeg er vildt imponeret over veje og el i bjergene.
SletDet er skønne billeder fra jeres tur! Jeg ville sådan ønske mig en motorcykel og få den store frihed, der følger med sådan en. Kommer der ikke flere beretninger fra turen?
SvarSletTak Hanne, der kommer flere beretninger :-)
SletHvor er det smukt :)
SvarSletPernille, det er der :-)
SletDet har været noget af en tur! Smart at kunne benytte toget lidt af vejen. Hvor er det dejligt, at jeres fars hus er blevet solgt! Til lykke med det.
SvarSletTak Charlotte, det er godt at huset nu bliver fyldt med liv igen :-)
SletDet er en meget smuk tur, men som andre også er inde på, har Napoleon sikkert overhovedet ikke nydt den!
SvarSletDet er også for varmt til mig, men sådan noget må man nok slet ikke sige ;-)
Ellen, nej han har vist haft andet at tænke på :-) en af de gode ting ved motorcykelferie er at man bliver kølet af :-)
SletWauw for en smuk tur. Der må jeg ned engang. At køre blandt klipper er en stor oplevelse, synes jeg.
SvarSletDejligt også, at I fik solgt din fars hus.
Conny, det må du opleve og det er godt at vi fik solgt :-)
Slet