DET STARTEDE OG SLUTTEDE MED GRUNDLÆGGENDE SYGEPLEJE

Midt i mellem ordnede jeg kontor, for vild på min egen nye afdeling (måske lidt overdrevet)og blev opdateret af min souschef om aftaler vedrørende dagafsnittet. Vi nåede også at gå rundt og rundt i kælderen for at finde tøjdepotet, vi fandt det, men hold da op som jeg skal fortælle mig selv mange gange, når jeg skal i aftenvagt, at man SKAL ha kort for at komme ind, både i kælderen og ind i det enkelte omklædningsrum. Min konstant iboende angst for mørke skal nok få mig til at synke en ekstra gang, når jeg skal klæde om dernede i dybet.

Men jeg startede og sluttede med det, som må betegnes som kerneområderne for sygeplejen. Nogle har blot en tendens til at glemme det, det er finere at gå stuegang, hælde medicin op og tage samtaler med patienter og pårørende. Jeg hjalp en patient med at spise morgenmad, i det her tilfælde kunne jeg ikke guide patienten til selv at føre ske og krus til munden, så det var min opgave. Kunsten er at finde det tempo, som patienten selv ville spise i og at give væske på en måde, så patienten ikke får store mundfulde ind i munden. Bagefter hjalp jeg patienten med at blive vasket, stadig var det mig, der var den aktive, men også her må jeg prøve at finde ud af, hvordan patienten ønsker det gjort. Så det blev ved håndvasken og ikke et brusebad, og heldigvis for mig blev det også med en elektrisk barbermaskine. Jeg er ikke så glad for at skulle barbere på gammeldags maner, jeg kan godt, og det er også meget sjældent, at jeg laver sår. Før dette hjalp jeg en anden patient med mundpleje, munden var tør, det bliver den meget let, når man ligger med ilt, og når man ikke må få noget at spise gennem munden. Tænderne blev børstet, det foregik ved håndvasken uden patienten ;-), bagefter blev munden renset, før end protesen kom i igen. Vejrtrækningen var ikke god, så jeg hentede medicin, som gav lindring. Derudover prøvede jeg at finde ud af, hvordan patienten ville ligge, idet patienten var meget svær at forstå pga. sin sygdom. Begge patienter sov, da jeg drog af sted.

Om eftermiddagen skulle en sengeliggende ambulant patient på toilettet, patienten skulle videre med ambulance, og der var ikke tid til, at patienten blev liftet op på bækkenstol og komme ud på badeværelset. Så her var kunsten at placere bækken, så patienten lå godt på det, og at det fik lov til at fungere som bækken. Jeg har som nok mange andre prøvet at måtte skifte alt sengetøj bagefter, fordi bækkenet lå forkert i forhold til de anatomiske forhold. Det skete ikke her. En anden kunst er at gøre sig så lille som fluen på væggen, når man er nødt til at blive i rummet. Jeg føler mig sommetider som børn der ved at lukke øjnene eller vende ryggen til, tror de forsvinder. Jeg er helt stille, jeg trækker mig ud til væggen og forsvinder ud af patientens åsyn i håb om, at det kan give ro til at gøre det, der skal gøres.

At være soigneret, at få den ernæring og væske, man har brug for, at kunne trække vejret ordentlig, at kunne hvile ordentlig med sin krop, at kunne komme af med afføring og urin, det er alt sammen kerneområder i sygeplejen. Og de er vigtige, tænk om disse funktioner ikke fungerede hos dig selv, så fylder information, medicin, stuegang og meget andet ikke meget i dine tanker. De øvrige ting er også vigtige, men grundlæggende sygepleje hedder sådan, fordi det netop lægger grunden for det andet. Det er fundamentet, alt det andet bygger på.

Nu vil jeg gå en aftentur, jeg er alene hjemme hver aften, fordi Istvan og landmand træner til tre hundeprøver i weekenden. Og bagefter venter der gode bøger fra biblioteket. God aften til dig.