torsdag, juli 25, 2013

EFTER NÆSEN OG NÆSTEN UDEN HJERNE

Jeg har kort over stisystemet i Jammerbugt Kommunes sommerland, det tog jeg ikke med, men valgte at gå ad nye veje og så satse på, at næsen kunne finde hjem igen. Jeg har solcreme, men det glemte jeg at smøre på. Dumt, når man går midt på dagen, men jeg kom helskindet hjem, og det ser også ud, som om jeg bevarer mit skind ;-)


Jeg havde besluttet mig for, at det var slut med at være bange, når jeg gik på skovveje alene. Når datteren kan tage til NY alene og bo hos en kvinde, hun har fundet gennem en netside, så kan jeg også gå en tur midt på dagen i en skov, helt alene ;-)



Jeg valgte sti 100 som er tværgående og går fra Rødhus til Kettrup Bjerge (og måske længere) Noget af vejen slår den følge med Nordsøstien. På tværs af denne sti går mange stier,og de fleste ender ved vandet. Jeg syntes godt nok, det tog lidt tid, inden der kom en tværgående, så jeg fortrød lidt det manglende stikort. Så dukkede sti 30 op, den tog jeg. Desværre er kommunen ikke så god til at markere, når stien går over i en tværgående vej, hvilken retning man skal gå, men jeg valgte rigtig.




Næsen havde retning mod vandet, og nede ved vandet røg sandaler og top (bare rolig jeg havde bikinioverdel indenunder) Turen hjem gik i vandkanten, vandet var skønt og jeg fortrød, at jeg ikke havde taget badedragt på. Mange badede, og i år er små surfbrætter da vist et hit. Det må være sjovt at fange en bølge og lade sig flyde med ind.




Da jeg skulle fotografere havets småkrusninger, tabte jeg min top i vandet. Det gjorde ikke noget, for opvredet blev den et herligt værn mod solen på mine skuldre.


Her har det ikke regnet, og nu er jeg trukket ind i skyggen. Jeg har vist været nok ude i solen. Fridagene er slut, foran venter 7 arbejdsdage med en enkelt fridag i midten. Til gengæld er der så tre fridage bagefter, før store flyttedag banker på. God aften til dig.






20 kommentarer:

  1. Det var ikke farligt at følges med dig på denne dejlige tur.. :-)
    Her i byen har vi ikke haft vrug for solcreme i dag, en paraply var bedre..

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, nej vi undgik at få det væltede træ i hovedet ;-) Paraply får jeg vist brug for i morgen.

      Slet
  2. Sikke nogle dejlige billeder fra din tur ud i det blå. Hvis man har lidt stedsans, kan man godt gå uden kort.

    Her i Hvidovre har vi heller ikke haft brug for solcremen i dag. Det har været overskyet hele dagen og i morges har det vist regnet for føste gang i lang tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, vi har et fint stisystem ude langs kysten, så det er sjpvt at gå på opdagelse :-)

      Slet
  3. Det lyder som en herlig tur! - Den der strand ser Blokhus-agtig ud. Er det i nærheden?

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmine, det var det og ja det er lige nord for Blokhus :-)

      Slet
  4. Jeg kan godt lide at gå efter næsen og har vist en rimelig veludviklet retningssans :)
    Skønne billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille, at gå efter næsen er en herlig gåform :-)

      Slet
  5. Naturligvis tør du gå i en dansk skov alene uden at have et kort med.. så længe man bliver på stierne og ved hvilken retning der går mod stranden så skal det jo nok gå - især her i sommervarmen hvor stranden er godt befolket. Men det var måske ikke det at fare vild du var bange for? :-)

    Dejlig tur ser det i øvrigt ud til... og skønt at gå strandtur i vandkanten (når der altså ikke er for mange sten.. hvad der vist ikke var der).

    SvarSlet
    Svar
    1. overleveren, jeg er ikke bange for at fare vild, men har en livlig fantasi hvad angår overfaldsmænd, trods det jeg aldrig er blevet overfaldet, skørt!
      Og stranden ved Blokhus er skøn, lutter sand :-)

      Slet
  6. Vi fik heller ikke regn i går. Og himlen er blå her til morgen :)

    Uh, min stedsans er ikke noget at prale af, men det er skønt bare at gå efter næsen (min peger dog noget opad, så det kan jo være en udfordring, hi,hi).

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, du må gå i bjergene :-)

      Slet
  7. Kan godt følge dig i at det ikke er rart at gå i skoven alene, men jeg gør det også, har bare lyttebøfferne godt ude når jeg powerwalker i Åmosen. (For et par år siden blev en kvinde voldtaget på en sti lige ned til skoven, det er jo ikke så rart at tænke på.) Det må have været skønt at gå med fødderne i vandet, jeg glæder mig til det er min tur. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, jeg håber vejret er med jer denne gang -) og du er sej at du går der trods den historie.

      Slet
  8. En herlig tur.
    Det med at være bange er jo inde i ens hoved, og det kan være svært at gøre noget ved umiddelbart. Måske man bare skal give sig i kast, som du gjorde; og netop sammenligne med din datters situation.
    Jeg er slem til at tænke bange tanker i visse situationer, mørke fx.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, mørke er en helt sikker vinder hvad angår at sætte min fantasi i gang :-)

      Slet
  9. Dejlige billeder - jeg kommer til at længes efter Vesterhavet, når jeg ser dem. Det er altså "Det rigtige hav" for mig - uanset hvor dejligt der kan være i Nordsjælland er Nordjyllands strande helt ouvertrufne..

    SvarSlet
    Svar
    1. Simpelsyning, jeg har vist aldrig været ved de nordsjællandske strande, det er da egentlig en fejl :-)

      Slet
  10. Skøn tur - skønne billeder. Elsker Jammerbugten - men nu er det slut for denne gang og det har været fantastisk KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, og I har haft super godt vejr, jeg nyder også området :-)

      Slet