Mens motorcykelferien til Frankrig får
nyt liv her på bloggen, leves livet videre uden for bloggen. Jeg har stadig ferie, der sker ikke meget. Faktisk sker der så lidt, at jeg ikke kunne huske, hvad jeg havde lavet, da mine børn spurgte i går. Måske fordi jeg er vant til, at bloggen hjælper mig til at holde styr på dagene. Her plejer jeg at skrive om småt og stort i mit liv nærmest hver dag, og siden jeg kom hjem fra ferie, har det handlet mest om ferien og ikke om feriehverdagene efter.
|
Gåtursfotografering |
Jeg er kommet i gang med motionen igen, men ikke i samme omfang som før ferien. Jeg har læst bogen Giganternes Fald, og hvor jeg ikke orkede middelalderbøgerne fra Ken Folletts hånd, blev jeg grebet af de forskellige familier i
Giganternes Fald og glæder mig til at læse videre i Verdens Vinter, når den er klar til afhentning på biblioteket. Hvor jeg før var mest til film, når jeg klikkede ind på viaplay, så er jeg nu faldet for en krimiserie, Unforgettable, den er årsag til at mit strikkeri ikke er kommet i gang. Det er så nemt at tænde for computeren, læne sig tilbage i sofaen, drikke lidt te og blot lade sig underholde. Godt at børnene nu er her, så jeg kan fokusere på at være til stede.
|
Gåtursfotografering |
Jeg har bestilt billetter og picnickurv til en forhåbentlig
god oplevelse sammen med balletdansere fra Royal Ballet i London. Og vi planlægger et besøg hos børnenes morfar. På mandag er de unge mennesker igen hjemme i hovedstaden, og jeg begynder på arbejde. Ni timer starter jeg med første dag efter godt tre måneders fravær. Der skal nok være en, der er træt, når hun vender hjem.
|
Gåtursfotografering |
Endnu er jeg alene oppe, landmanden er i gang med arbejdet, og de to unge mennesker sover sødeligt. Jeg har fået lov til at vække dem klokken ti, og jeg kunne have nået at løbe og strikke og læse, men jeg har slappet af i sofaen med morgenmad, te og lidt seriekigning ;-) God onsdag til dig.
Jeg synes din dag lyder som en skøn ferie-fri-dag, uden stress og jag og i selskab med dine børn. Det kan da kun blive godt.
SvarSletInge, det kan kun blive en god dag :-) Og jeg er allerede i gang.
SletJamen så hej og god formiddag til dig. Tak for dejlige billeder - her står vilde blomster på mit bord!
SvarSletDe unge sover, husbond arbejder og jeg venter på at morgenkaffen løber gennem maskinen. Så skal jeg i gang med dagens skrivearbejde - og gerne nå langt! Flyttekasserne er begyndt at rykke ind og tankerne flyver. Men min opgave til seminar i Oxford skal jo være færdig! Selvom solen skinner.
Tak Charlotte. Uh ja du har meget om ørerne nu. Det lyder spændende med din opgave, det gad jeg godt høre mere om. Håber du sætter dig ud i drivhuset med opgaven :-)
SletSmukke gåtursbilleder, og man skal have lov at slappe af når man har ferie. ;-D En god dag til dig.
SvarSletAnnemarie, tak og ja man skal slappe af, så det gør jeg så lidt mere ;-)
SletSådan en stillemorgen er slet ikke så tosset. Jeg tror faktisk, at alt for mange glemmer at slappe helt af i ferien for at nå dit og dat.
SvarSletRigtig god onsdag til jer...
Tak Susanne, jeg tror også mange booker deres ferie helt op :-)
SletFerier er jo til at lade op i, og det gør vi på så mange forskellige måder. Hvis denne er den bedste for dig, er det lige præcis sådan du skal gøre :-)
SvarSletEllen, jeg ved ikke om det er den bedste måde, men jeg kan ikke andet lige nu :-)
SletDet lyder til at være en rigtig dejlig ferie, disse små tidslommer hvor man bare lader op. Det lyder til at du havde en skøn formiddag - den slags skulle der være endnu flere af. Det lyder som om, du starter lidt voldsomt op på arbejdet, så nyd nu din ferie, alt det du kan
SvarSletHanne, jeg nyder og lader op :-)
SletAT lade tiden flyde- lad den leve sit eget liv, kan være den bedste form for ferie :)
SvarSletMiri, lige nu er det i hvert fald det jeg kan formå :-)
SletSkøn skøn sommerferie du har. Det at man netop ikke kan huske hvad man har lavet er jo netop det ferie er beregnet til. At man kommer helt ned i gear - læser en bog i solen og det var så den dag. Eller tager til verdensballet i Blokhus en aften--- vi så den for 3 år siden en vidunderskøn aften uden vind i Skagen. Datterens veninde havde vundet billetter på Facebook og ingen af hendes bekendte ville med så hun inviterede datteren og os mod vi kørte dem frem og tilbage til Aalborg. Det var formidabelt og meget meget smukt at se det i naturen. Den unge violinists dress passer da perfekt til lejligheden.
SvarSletKarin, ja at komme ned i gear må helt klart være en feries fornemmeste opgave :-) Violinisten så rigtig godt ud :-)
Slet