NÅ MEN NU ØNSKER JEG MIG NOGET ANDET

men sådan er det med det, man ønsker, man skal passe på, lige pludselig er det måske ikke så ønskværdig. Heldigvis har landmanden lovet at køre mig til bus og hente mig ved sygehuset ved midnatstide i morgen. Jeg er ikke så lysten i at køre i snefygning, men sneen er jeg vild med.

Til gengæld fik jeg lov til at lege med duplo i dag, jeg fik lov til at holde en lille barnehånd i min, jeg fik de herligste grin fra en skøn dreng, og jeg fik lov til at putte ham i flyverdragt, da han var træt, og hans far pakkede bilen.

Håndbold ? Amatøranmelderne herhjemme talte med store ord både under og efter kampen. Nu er det overstået, der kommer James Bond i aften, som er den filmgenre, som landmanden og jeg kan enes om at se. Men jeg er blevet lokket af datteren, så jeg er begyndt at se Arvingerne på nettet (mest fordi datteren måske kan ses som statist i et senere afsnit – måske blev der sagt – for man ved jo aldrig med de instruktører og filmklippere), så nu får vi at se. En stor fordel ved aftenvagterne i denne uge, jeg kan få lov til at være B-menneske hele ugen. Aftenvagter på hverdage, det plejer du da ikke, Lene? Nej men sådan er der så meget, der ikke er som det plejer på mit arbejde. Det giver mig så mulighed for at være sammen med kolleger, jeg nærmest aldrig er sammen med.

Det var min søndagsberetning, har din søndag været god?

DEN BLÅ TIME

er det ikke endnu, men der var ikke meget lys over dagen, da jeg gik mine 5 km. Ikke desto mindre var det skønt at komme ud og få kold, frisk luft i lungerne.

Hjemme er foderstederne blevet udvidet. Fasaner og agerhøns søger også til pladsen under fuglehuset, så nu har landmanden spredt majs og korn ud flere forskellige steder på græsplænen. Lige som der er kørt roer og kartofler ud til vildtet på foderpladsen nede ved søen. Om lidt begynder håndboldeftermiddagen, vi får besøg af vennen fra i går og hans lille søn, så der er taget boller og kanelsnegle op fra fryseren. Landmanden giver aftensmaden, jeg henter den, dejligt nemt og noget der passer mig. Således er der ingen her, hverken dyr eller mennesker, der skal gå sultne i seng. God søndag til dig

SÅ ER DET NU

at voksenLene skal træde i karakter. Det er nu, at hun skal på banen. For allermest har jeg lyst til at lægge mig på sofaen og se serier. Der er ryddet op (næsten) efter morgenmaden. Jeg fandt ud af, at det var den weekend, hvor vores vens lille søn var hos ham. Heldigvis nåede vi at få vennen til at købe juice og mælk, for det er noget, vi normalt ikke drikker. Da mine børn var små, lærte jeg et godt råd. Min svigerinde havde en kasse med duplo, som altid kom frem, når der kom børn på besøg. Så da mine børn voksede fra Duplo, blev det ikke sat på loftet, men fik sin egen kasse nede i gangen. Det er altid en succes, andres legetøj er ofte sjovere end ens eget. Nu ligger der traktor, bondegård, dyr og masser af andre klodser på køkkengulvet. Da vores børn var små, kunne landmanden ind imellem synes, at vi havde det vældig rodet. Men legetøj er ikke rod, det er leg og fantasi, og i løbet af ti minutter kan det være ryddet op i kasser, så gulvet kan ses igen. Jeg har altid været tilhænger af, at legetøj gerne må stå fremme, også når man ikke leger med det. Det blev så nemmere at praktisere, da vi udvidede beboelsen. Ofte har vi snoet os gennem bikermices bosted, videre til turtles opholdssted og til sidst gå uden om Barbies bolig. Og jeg kunne godt høre på andre børn, at det ikke var vanligt, at alt det, de havde brugt hele eftermiddagen på at bygge op, måtte blive stående. Men det måtte det her.

I dag kan huset godt se lidt kedelig ud, det er kun os, der sætter ting frem, så jeg smiler lidt, mens jeg får sat skik på magneterne på køleskabet og pakker træpuslespillene væk. Måske skulle jeg sætte mig og bygge lidt med duploklodserne? Måske skulle jeg hellere hælde en kop te op og sætte mig på mit værelse og gå i gang. Måske skulle jeg bare give mig selv lov til begge dele, jeg har jo weekendfri og ingen planer for resten af weekenden udover at skrive.

Og du får lige et billede mere af morgenhimlen, som godt nok er blevet lidt mere rød end i virkeligheden ( i hvert fald på denne her computer). Jeg skulle lige prøve den funktion af på kameraet, som kan bruges til solnedgange.

GOD MORGEN LØRDAG

Jeg elsker morgenstunden med tid til at være helt alene oppe. En af vore venner kommer med rundstykker til morgenmaden, så jeg dækker bord og brygger te og kaffe. Håret skal klippes i dag, bagefter snupper jeg en omgang træning. Min fysioterapeut har sagt god for træning, men med mindre vægtbelastning. Resten af lørdagen er afsat til skrivning, men med plads til små pauser med det hjertet har lyst til. En lørdag der tegner godt, jeg håber din lørdag også ser god ud.

FREDAG AFTEN MED UDSIGT TIL WEEKENDFRI

Endnu en gang måtte blodbanken og jeg konstatere, at der ikke skulle tappes fra mig. Igen igen var min blodprocent i den lave ende og dermed var der forbud mod tapning. Så igen igen tjekker man mit ferritinniveau, og er det igen igen for lavt, så er det igen igen en kur med jerntabletter. Om jeg forstår det. Eller måske har jeg fundet en forklaring, måske. I min søgen efter artikler med lavt ferritinniveau kom jeg ind på sundhed.dks side om jernmangelanæmi. Her står der et stykke nede:

• Jern i kosten er tilgængelig i to former:
  • Heme-jern som findes i kød
  • Ikke-heme-jern som findes i planter og mælkeprodukter
• Biotilgængeligheden af ikke-heme-jern kræver syre i mavesækken og varierer med føde som stimulerer (askorbinsyre, kød) eller hæmmer (kalcium, fiber, te, kaffe, vin) optagelsen

Forhold som påvirker optaget af jern

• Mad rig på tannater (f.eks. te) eller fytater (f.eks. klid, fiberprodukt), eller medicin som hæver gastrisk pH (antacida, H2-blokkere, protonpumpehæmmere) reducerer absorptionen og bør om muligt undgås

Nu drikker jeg normalt ikke te sammen med hovedmåltiderne, men jeg drikker meget te, så der skal vist lige en snak til med en læge. For som det står skrevet i artiklen, så er lavt ferritinniveau og lav blodprocent kendt for kvinder i den fertile alder og menstruerende kvinder. Disse grupper tilhører jeg ikke og har ikke gjort i over syv år, så jeg spekulerer over, hvorfor det så daler.

Hjemme havde jeg fået et brev fra PostDanmark. Jeg havde lidt for travlt omkring datterens fødselsdag, så jeg kom til at smide fødselsdagskortet i postkassen uden frimærke. Datteren modtog det dog dagen efter som planlagt. I mit brev i dag står der, at man normalt opkræver den manglende porto og et administrationsgebyr, men det har man valgt at se bort fra denne gang. Tak, det kalder jeg service.

I ovnen står en ovnæggekage med lidt af køleskabets rester, i fryseren er der is. Vi er klar til en fredag aften i håndboldens tegn. Kender jeg mig selv ret, mister jeg hurtig koncentrationen og begynder at læse eller surfe rundt i blogland, men så kan jeg høre på landmandens råb, hvordan det går. God aften til dig.

HVAD HOLDER DIG TILBAGE?

Klokken nærmer sig midnat, men jeg er frisk. Faldt omkuld i sofaen efter aftensmaden og et glas rødvin og vågnede først op et par timer senere. Det er ok, for i morgen er fridag, dvs. jeg skal undervise nye kolleger et par timer, og da det er mig selv, der har planlagt det, skal der ikke lyde nogen klager. Men jeg får heldigvis morgenstunden herhjemme og bagefter håber jeg, at jeg orker lidt shopping med mig selv.
Dagen i dag blev af den mere kaotiske art, jeg blev kaldt to gange til trombolyse lige efter hinanden, men da begge patienter havde fået en hjerneblødning og ikke en blodprop i hjernen, kunne vi ikke give behandling, desværre. Det er underligt, for både her og dengang jeg arbejdede på børneafdelingen, så kommer sygdomskategorier i klumper. Lige for tiden får vi mange mennesker, som er ramt af en hjerneblødning. Der er kun 10 % af alle apopleksitilfælde, der skyldes blødninger, men lige nu har vi altså mere end 10 % af patienterne med blødninger.
Overskriften går på mig selv. Jeg har besluttet at sende ansøgning ind til den Europæiske Apopleksikonference om at få en poster om mit diplomprojekt optaget. Fristen er snart, men jeg har stadig ikke fået skrevet teksten. Jeg er startet, men jeg har svært ved at få formuleret det og typisk mig, så forlader jeg det, tænker at jeg nok på en eller magisk måde bliver inspireret til de rette ord. Men faktum er jo, at jeg som ved opgaveskrivning skal sætte mig ned og skrive og skrive og skrive. Og det udskyder jeg. Det er dumt, jeg skal jo bagefter formulere det på engelsk, og der er altså kun en uge til fristen udløber. Min leder har sagt, at det selvfølgelig er noget, jeg skal gøre på arbejde, men der kan jeg slet ikke koncentrere mig, jeg kan alt for nemt finde andet at lave. Så jeg SKAL give mig selv tid til det i weekenden. Jeg vil jo gerne til den konference, jeg mener at jeg har viden at byde ind med, og det er jeg også blevet bekræftet i, da vores ledende overlæge har bedt mig sende min opgave til en anden ledende overlæge i Danmark. Jeg vil også gerne skrive en artikel, men jeg lader mig alt for let distrahere fra det, så hvad er det, der holder mig tilbage? Det kan jeg så tænke videre over, men i aften vil jeg nyde, at vækkeuret ikke behøver at ringe klokken fem i morgen tidlig.

En port - holder den mig ude eller andre inde?

En flod - hvor fører den hen - tør jeg følge den eller er det skønnere at blive her

SMUK ELLER KLOG?

Kollegerne grinte lidt af landmandens sms: Superflot med vores datter. Hun har mit flotte udseende og dit kloge hoved. Jeg er enig, jeg vil nemlig hellere være klog end smuk.

Men vores datter er både smuk og klog på mange områder. I dag blev hun bachelor som Tekstilformidler og afsluttede med den højeste karakter, man kan få. Og hun har en skøn lillebror, som stod udenfor og uddelte knus. Bagefter tog han hende med ud og spise, og eftermiddagen sluttede med en biograftur. Det havde hun fortjent. Og vi andre glæder os til to ture til København til dimission og til afgangsholdets fernisering, hvor vi skal se deres afgangsprojekter. Stort tillykke fra den kloge mor og den smukke far.

FERIEPLANLÆGNING

Det er et større puslespil, der skal lægges, når et akut sengeafsnit skal afholde ferie. Der er ikke noget med at lukke senge ned, så hvor mange kan undværes i det daglige arbejde uden at det er forsvarligt uforsvarligt? (tak Ellen ) Kan man få bevilget ferieafløsere til at dække nogle af vagterne? Udgangspunktet var at i højferieperioden 26 – 36 skulle alle have 2 ugers sammenhængende ferie, og allerhelst skal der også afvikles tredje ferieuge, men tre ugers sammenhængende ferie kan ingen formentlig få i år. Med seks ugers ferie til alle og et afsnit, der skal fungere døgnets 24 timer og årets 365 dage kræver det, at der faktisk konstant skal være nogen på ferie året rundt.

Nu er de to første to uger fastlagt i sommerperioden, og alle fik vist mere eller mindre det, de havde ønsket. Landmanden og jeg hopper på motorcyklen igen, der er nogle Tour de France pas i Frankrig over mod Italien og Schweiz, som skal udforskes. Måske skal Monaco genses og Saint Tropez opleves. Nu kan detailplanlægningen begynde, jeg glæder mig til denne proces. Har du lagt planer for sommerens ferie?

TRÆTHED OG STRESS

For noget tid siden fik jeg en kommentar, der gik på, at jeg måske havde stress. Den fik mig til at stoppe op, første tanke var, har jeg? Anden tanke var nej, overhovedet ikke. Tredje tanke var, der er forskel på træthed og stress. Jeg har prøvet stressymptomerne, jeg er heldigvis ikke røget ud over kanten, hvor en sygemelding er nødvendig for, at kroppen og sjælen kan heles og finde sig selv.  Træthed er noget andet, jeg vidste, at denne måned ville blive hård. Jeg er ansat til at arbejde gennemsnitlig 30 timer pr. uge. Nogle gange er det 48 timer den ene uge, 24 timer den næste uge, 16 timer tredje uge osv. Af de 30 timer er de 20 i plejen og de 10 specialedage, hvor jeg kan skrive, læse, vejlede, undervise osv. Lige for tiden er jeg næsten fuldtidsansat (efter eget valg) og mange af mine specialetimer er inddraget til plejen enten regulært som erstatning for nogle, der mangler, eller som vejleder for nye kolleger. Det trætter, jeg er brugt, når jeg kommer hjem. Når jeg så dertil lægger, at vi er i januar måned, den måned hvor træthed i forvejen fylder meget, så undrer det mig ikke, at trætheden er der. Jeg er god til at lave ingenting hjemme, jeg laver det, der er nødvendigt, men alt andet er sat på standby. Snart kommer foråret og med den også mere tid til hverdagssyslerne hjemme og på arbejde. Vi går mod lysere tider. I dag har vi sommerferiepersonalemøde, så tankerne kommer automatisk til at falde på ferieplanlægning, herligt. God tirsdag til dig.

DEN VEJ JEG GÅR

Nogle gange er det godt at have kendskab til det landskab man er i. Det kan synes fristende at gå ny veje.

Og det fine hvide sne mellem græstotterne frister. Det må være skønnere end den bløde markjord. Men havde jeg gjort det, havde jeg fået et problem.

For der ligger grøften, dyb og fyldt med vand. Så jeg valgte at gå på kanten af marken, hvor jeg kunne få fodfæste.

Det bragte mig sikkert hjem igen. Må du også komme sikkert frem i dag. God mandag til dig.

BLUSSENDE KINDER, TRÆTTE BEN OG MASSER AF SNE

Turen var i længde måske ikke så lang, men når man for hver skridt, man tager, synker 40 cm ned i sneen, så bliver der forbrændt kalorier for hver skridt der tages.

Der var andre end mig, der havde fået ideen med at gå på marken. De var nu ikke helt trygge ved mig og løb først væk. Så stoppede de op, fodermarken ved søen og med læ trak åbenbart mere end det mærkelige væsen, der stod stille. I hvert fald var to af dem modige og gik tilbage igen, og så fulgte de mindre modige trop. Jeg blev dog holdt godt øje med. Det var ok med mig, vi skal alle være her.

God søndag til dig

STOR STEMME I EN LILLE KROP og noget om snevejr

Samme dag læste landmanden og fru i hver sit lokalblad på hver sit sted i huset, og samme ide opstod. For mange år siden købte vi en Lp-plade med en sangerinde fra New Orleans, hun sang jazz, gospel, blues og turnerede i Europa med et dansk baseret orkester sammen med sin mand. I går var de i vores by, så vi trodsede snevejr og nød koncerten i selskab med en af landmandens søstre og mand. Lillian Boutté &  Burich-L´Etienne New Orleans Ensemble gav os en fantastisk oplevelse. Der var så megen livsglæde og varme i rummet, og det smittede, så vi gik alle derfra med smil om munden og glæde i hjertet. Den lille amerikanske kvinde havde en skøn stemme, men endnu mere en skøn og levende krop. Ansigtsudtryk, kropsbevægelser, alt sammen forplantede sig hos os, der lyttede med. Fødderne levede deres eget liv under bordet, kroppen vuggede, og hænderne knipsede eller klappede. En superdejlig oplevelse. Lyt her til en skøn kvinde og et dygtigt band, som i den grad forstod at bringe glæde i en kold tid.

Og ja, jeg har fået min sne, og jeg nyder synet, jeg mangler lige solen, men man kan jo ikke få alt. Landmanden rydder gårdspladser, så lastbiler kan komme til. En kvægavler, som har hentet affaldskartofler til sine kreaturer, kan fortælle om glatte veje med masser af fygning, også på de store veje. Jeg er blevet lovet kørsel til byen for at få handlet ind. For hele ugen har jeg udsat det, men landmanden har ønsket stegt flæsk med persillesovs, så det skal han have, og jeg mangler frisk frugt til at forsøde min weekend.

Mens landmanden rydder sne, forsøger jeg at få bund i vasketøjsbunkerne, både det snavsede og det, der skal lægges sammen og på plads. Der er også et værelse fyldt med julepynt, det mangler at komme i kasserne og på loftet. Jeg vil finde pladen, der startede vores interesse for Lillian Boutté, den kan få lov til få mig op i omdrejninger. God lørdag til dig.

I NATTENS MULM OG MØRKE

Én i huset fylder år

Én i huset er nu tæt på de tres

Én i huset sover trygt

Der er dækket bord, bagt boller og kanelsnegle og gaven er fundet frem. Om lidt vil Istvan få et flag i munden og sammen vil vi vække landmanden og ønske tillykke med fødselsdagen på denne vinterdag. Må han få en dejlig dag, det fortjener han. Min livsledsager holder aldrig op med at overraske mig, livet er aldrig kedeligt sammen med ham, og jeg vil elske at blive gammel sammen med ham. Hjertelig tillykke med fødselsdagen.

KOM DER SNE?

Det gjorde der. Køreturen på arbejde tog 20 minutter længere end vanligt, mange kom for sent på arbejde, fordi andre bilister og busser sad fast og spærrede trafikken.

Hjemad gik turen bedre, men der er stadig snevejr og glatte veje. Ude på vores egen vej lå der driver, som jeg nemt kunne sætte mig fast i, men det gjorde jeg heldigvis ikke. Jeg har lært ikke at køre for langsomt gennem dem.

Nu er det weekend, og jeg glæder mig til at holde fri. Og med sådan et vejr bliver det vist med indesysler, det gør mig ikke noget. En sofa, en bog, en kop varm te er alle ingrdienser, som passer til mig. God fredag aften til dig.

INGEN SNESTORM ENDNU

Jeg havde ikke hørt noget om snestorm, før end kollegerne hørte, jeg skulle 120 km sydpå efter arbejde og også gerne hjem igen. Det gik nu godt nok, det regnede meget begge veje, der kom også lidt slud på vej til Viborg. Hjemad blev der kørt forsigtig, for vejtemperaturen lå omkring 0 grader, det styrtregnede, og det føltes lidt glat. Min far havde det godt, vi sang meget i dag, vi snakkede også meget og grinte, jeg ved ikke helt, hvad vi snakkede om eller grinte af, men hvad gør det, når bare man har det rart sammen. Nu er det sengetid, jeg er så klar til at sove. Sov godt og lad os se i morgen tidlig, om snestormen kun var en meteorologisk spøg.

SYNG EN SANG

Så er beslutningen truffet. Januar måned bliver uden kor med gospelsange. Jeg er simpelthen for træt til at køre en halv time, synge to timer og køre en halv time hjem igen. I dag har den første del af kolleger inklusiv mig været til brush up kursus. Det har vi valgt at kalde vores årlige kurser, hvor alle får muligheden for at diskutere, få frisket gammel viden op og puttet ny viden på. I dag handlede det om organisering af vores afdeling, hvordan er den ønskværdige stuegang, hvordan skal vores roller/funktioner i afdelingen være, hvordan ønsker vi, at overleveringer og vagtskifte skal foregå? Derudover havde vi en HRmand til at inspirere os til tanker om den forandringsproces, vi startede i foråret og som kører med lynfart af sted netop nu, og hvordan det påvirker os hver især. Og måske derfor gik det op for mig i dag, at det, jeg allermest har brug for lige nu, er at kunne arbejde igennem på arbejde og så slappe af om aftenen. Jeg orker ikke meget mere på arbejdshverdage. Sådan er det, lige nu. Så må jeg synge sange i bilen og herhjemme. God aften til dig.

PS og bare rolig, Anne og Conny, jeg har ikke gået 35 km i dag, jeg glemte bare at slå endomondo fra, da jeg satte mig i bilen efter indkøbsturen i Aalborg.

FEEDBACK

= tilkendegivelse hvor en person el. gruppe vurderer el. giver udtryk for sin holdning til en anden persons el. gruppes præstation, ytringer e.l. (sproget.dk)

I dag sad jeg sammen med andre fra min afdeling og skulle agere reflekterende team. Dvs. vi skulle lytte til, hvad patienter og pårørende havde at sige om det at være indlagt hos os, vores informationsniveau, modtagelsen, udskrivelsen, og mange andre ting. De talte ikke til os, men talte sammen med hinanden og intervieweren. Faktisk sad de med ryggen til os. Da de havde talt sammen i ca 45 minutter, kunne de tage sig en kop kaffe og lidt frugt eller kransekage, mens de så lyttede til os. Vi måtte ikke tale til dem, men skulle fortælle en interviewer, hvad vi havde fået ud af at lytte til patienter og pårørende, hvilke ting, vi kunne tænke os at tage fat på osv. Det kan føles underligt ikke at tale med hinanden, men ved blot at skulle lytte får man en helt anden oplevelse. Jeg har prøvet det før, men sammen med sygeplejepersonale, så jeg var spændt. Det blev en rigtig god oplevelse for os, jeg håber også, at det var det for patienter og pårørende. Vi blev bekræftet i, at vi gør meget godt, men at vi også kan blive endnu bedre, og det var en skøn følelse at køre hjem på.

Og så må jeg endnu en gang konstatere, at kroppen glemmer nemt. Jeg var træt efter aftensmaden, jeg havde lovet mig selv en gåtur, og prøvede at argumentere med mig selv for at blive fritaget fra det løfte. Heldigvis lykkedes det ikke, så efter 3,5 km i mørket kunne jeg minde mig selv om (igen igen), hvor meget energi man får af en gåtur. Jeg fik taget opvasken fra i går og har nu sat mig ved computeren med en kop te. Landmanden skal se håndbold, jeg snupper en krimibog og satser på at kunne følge med i kampen gennem landmandens aktive deltagelse.

God aften til dig.

ENDELIG OG IKKE FOR SENT

Jeg elsker sne, så jeg håbede på sne, og samtidig frygtede jeg, at mit ønske om sne først blev opfyldt i marts måned, hvor jeg elsker forår. Nu sner det, det fyger, vejen er glat som sæbe, så sneen er også skyld i at jeg ikke kommer til strikkeklub i aften. Det er ok, for jeg er ikke helt på toppen. Og på toppen skal jeg være i morgen. Man har besluttet i den øverste ledelse på sygehuset, at alle afdelinger skal udføre feedbackmøder med patienter og pårørende. Det sker i morgen, og jeg er en af deltagerne, så arbejdsdagen kommer til at blive fra 7 – 17. Jeg er spændt på dette tiltag, jeg ved fra mit afgangsprojekt, at det giver rigtig meget at lytte til patienter og pårørendes oplevelser af indlæggelse, informationsniveauet og udskrivelsen, så jeg håber også, at vi bliver klogere i morgen eftermiddag.

Nu vil jeg finde lidt lækkerier frem i håb om at kvalmen fortager sig og så hedder det tidlig sengetid. Tirsdag får jeg som sagt først fri efter kl. 17. Onsdag har jeg ni timers arbejdsdag og skal handle ind bagefter, torsdag skulle jeg gerne ned til min far efter arbejde og fredag skal jeg til koncert efter arbejde, og lørdag fylder den ældste af landmandsparret år, det skal vedkommende da gerne mærke lidt til. Så jeg skal være udhvilet og frisk i morgen, basta. Og så skal jeg huske at  lægge ekstra tid til transporten til arbejde i morgen tidlig. Men jeg elsker stadig sne og nyder mit aftenvindue. Sner det stadig hos dig?

SØNDAGSLÆKKERIER

Jeg nyder turen hjem fra arbejde, jeg får tænkt tanker om dagen, der gik og får arbejdsdagen sat på plads. I dag fik jeg givet trombolyse, det gik godt, nu håber og beder jeg til, at det også virker for patienten. Mine kolleger grinte, da telefonen ringede i min lomme. Den telefon har fået en anden ringetone og jeg bogstaveligt talt lettede fra stolen, da den ringede. 

Hjemturen blev med solens stråler som følgesvend, jeg labbede dem i mig, jeg tog mig selv i at smile glad hele tiden. Jeg hungrer efter lys, og da jeg kom hjem, smed jeg tasken, satte vand over til te og gik så en tur på vejen. Det blev til ti minutter med kameraet i hånden. Jeg er træt, men glad.

Og så kommer mit sygeplejerskesind op i mig, for der er jo en familie for hvem verdenen faldt sammen i dag, men jeg håber inderligt, at både den medicinske og den kirurgiske behandling, som det også blev til, gør, at skaderne bliver små.

Gæssene ved vist godt, at jagttiden er over, de kredser i hvert fald omkring gården, og der er konstant en skræppen, når man går udenfor. Nu vil jeg nyde teen og friaftenen, i aften gør det ikke noget, at jeg lukker øjnene i to minutter, jeg har nemlig en enkelt fridag i morgen. I går betød de to minutter ingen søvn før ved halv to tiden i nat. God aften til dig.

DEN ER GOD NOK

Det bliver lysere. I dag kom jeg først ud i mosen ved 16.20 tiden og se lige det smukke syn, jeg blev mødt af.

Jeg trænger til lys, jeg trænger til energi, det er i sandhed januar måned.

Det blev heller ikke til trombolyse i dag, end ikke en mulig kandidat. Og det er jo rigtig rart for patienterne. Det er dog ikke det samme, som at vi ikke har fået patienter, men de har enten været for gode til at få behandlingen eller for dårlige  eller er vågnet med symptomerne, og så må man ikke få behandlingen. Trombolysebehandlingen er ikke en mirakelkur for alle. Der er nogle, som stadig er hårdt ramt, og derfor arbejdes der også videre verden over med at finde andre behandlingsmetoder.

Landmanden sover trygt i stresslessstolen, Istvan sover ved siden af stolen. De har været på jagt, Istvan havde GPShalsbånd på, så derfor ved vi, at han har løbet 24 km i dag.  Jeg har lyst til at gøre dem selskab i søvnen, men jeg kender konsekvensen = ingen søvn i nat. I går aftes gik jeg 5 km i måneskin, det var skønt med frisk luft, og måske er det også kuren, der dur i dag. Uanset om jeg vælger sofaen, søvnen nu fremfor søvnen i nat eller en rask gåtur, så er mine fritimer på denne arbejdsdag startet godt. God lørdag aften til dig.