søndag, januar 26, 2014

DEN BLÅ TIME

er det ikke endnu, men der var ikke meget lys over dagen, da jeg gik mine 5 km. Ikke desto mindre var det skønt at komme ud og få kold, frisk luft i lungerne.

P1070595

Hjemme er foderstederne blevet udvidet. Fasaner og agerhøns søger også til pladsen under fuglehuset, så nu har landmanden spredt majs og korn ud flere forskellige steder på græsplænen. Lige som der er kørt roer og kartofler ud til vildtet på foderpladsen nede ved søen. Om lidt begynder håndboldeftermiddagen, vi får besøg af vennen fra i går og hans lille søn, så der er taget boller og kanelsnegle op fra fryseren. Landmanden giver aftensmaden, jeg henter den, dejligt nemt og noget der passer mig. Således er der ingen her, hverken dyr eller mennesker, der skal gå sultne i seng. God søndag til dig

P1070597P1070598

P1070596

6 kommentarer:

  1. Her sner det sidelæns, og det er bidende koldt.
    Vi har lige været af sted med en stak tomme kasser, og handlet ind til burgere.. Nu er der dømt bold en del timer.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, vinden er også bidende kold. Uhm burgere, lækker boldmad :-)

      Slet
  2. Jeg tror, chill-factor var ÷20° i dag - hold da fast, hvor vinden bed. Jeg kunne ikke have gået tur i den kulde!
    Hyg dig med ipadden - jeg vil hygge mig med IQ og Would I Lie to You :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, især den ene vej med modvind mærkede jeg chill-faktoren, men nok ikke - 20 grader, men koldt :-)

      Slet
  3. Det lyder skønt med gå tur i kulden. Det ville jeg gerne have nået i denne weekend, men den har været fyldt op med barselsvisit og børnefødselsdag. Skønt på sin egen måde, men det dæmper ikke just trangen til frisk luft og stilhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, barselsvisit og børnefødselsdage er skønne begivenheder, men jeg kan sagtens følge dig i at en gåtur ville være prikken over iet :-)

      Slet