Tilsyneladende har mine børn taget min vane med at inddrage de sidste nætter i arbejdsprocessen, før en opgave afleveres. Den sidste del af aftenen og det første af natten er brugt til korrekturlæsning af datterens opgave. Svoger måtte inddrages, fordi jeg ikke kunne gemme opgaven på min computer, han er ITekspert, men måtte også opgive, så til sidst rettede jeg og gemte den som pdf-fil efter hans råd, hvorefter jeg kunne sende den. Så nu må datteren møjsommeligt sidde og føre rettelserne over i sin opgave. Jeg tror, at natten er godt og vel brugt, inden hun kommer i seng. Hvis hun da overhovedet kommer i seng, for opgaven skal printes ud og samles hos et firma i morgen formiddag. Jeg husker godt de dage, hvor man til sidst ikke orker mere og alligevel finder energi frem, som man ikke troede, man havde. Mon ikke der er en ung kvinde, der lige skal hvile søndag, før det går løs med forberedelse af det tekstile produkt og forberedelse til den mundtlige eksamen. Hendes mor skal i hvert fald udnytte, at det er weekend med ingen planer bortset fra at få købt en fødselsdagsgave til den unge kvinde. Det betyder, at der kan soves længe, herligt. Sov godt.
Aaah, som jeg husker det. Sov godt. :)
SvarSletTak Tina, ja jeg har det også i frisk erindring, men det er så også kun et halvt år siden jeg afleverede min store opgave :-)
SletHeld og lykke til datteren med opgaven. Selv har jeg aldrig taget de sidste timer til hjælp. Jeg er mere typen, der accepterer det lange seje træk i årets og er klar til eksamen og prøver i god tid.
SvarSletTak Hanne, jeg kan høre at du er som min søster, altid i god tid og styr på forberedelserne :-)
SletSom ved enhver anden stor afleveringsopgave, så har I også mødt Murphys Lov. Hvis der er noget, der kan gå galt, så skal det gå galt inden for det sidste døgn før afleveringen.
SvarSletMette
Mette, nemlig :-)
SletJeg har altid sagt, at jeg arbejder bedst under pres, og utallige er de danske stile og andre opgaver, jeg har siddet med i de sidste af nattens timer - eller de første af morgenens.
SvarSletDet bliver godt, når hun er færdig med sin eksamen.
Conny og opgaven blev færdig til tiden i dag, så hun arbejder lige som dig og mig bedst under pres :-) Jeg sad sågar og skrev stilen færdig i frikvarteret op til afleveringen, suk.
Slet