søndag, januar 05, 2014

SÅ VED MAN DET!

At sove meget længe gør ikke noget godt for humøret, i hvert fald ikke mit. Så jeg træder varsomt, overvejer hvert et ord jeg siger og går i gang med at tage julepynt ned. Datteren har somme tider været efter mig, hun kan ikke forstå, at jeg ikke kan huske drømme og mener, at hvis jeg blot giver mig tid om morgenen, så vil jeg kunne træne mig op til at huske dem. Det har jeg ingen intentioner om, for jeg kan godt huske den drøm, jeg drømte i morges efter at være faldet i søvn efter en lille vågenhedsperiode. Jeg drømte, at jeg ikke havde styr på noget som helst, der kom mange flere kolleger på arbejde i morgen end planlagt, jeg kendte ikke halvdelen af dem, jeg kunne ikke finde ud af at planlægge dagen for mine nye kolleger, lægerne skældte ud over, at det var et tilbageskridt, at vi havde overtaget trombolysebehandlingen fra en anden afdelings sygeplejersker osv. Sådanne drømme vil jeg da helst ikke kunne huske, men drømmen sidder i kroppen, så når jeg har pakket julepynt og juletræ væk, løber jeg en tur. Og så går jeg tilbage til at sove 7 timer inklusiv 3 vågenhedsperioder frem for som i dag  9½ time med 3 vågenhedsperioder! Nu ved jeg, at mange timers søvn og små powernap om dagen absolut ikke gør mig noget godt, jeg bliver sur, ganske enkelt. Men heldigvis kender jeg mig selv, jeg kan hurtigt blive god igen, hvis bare jeg sørger for at få smil og latter nok i dag. Det vil jeg så arbejde på. God søndag til dig.

DSC06479

og nej, sådan ser det ikke ud her, men sådan så det ud for et år siden. Her hos os har vi slet ikke haft sne i denne vinter, jeg går hele tiden med fornemmelsen af, at sneen driller os og kommer, når vi længes efter forår.

12 kommentarer:

  1. Det er desværre den slags drømme, der kommer, forbi man inderligt ønsker, at det ikke skal ske. Det viser også, at du er helt fyldt op at alt det nye, der skal ske på afdelingen, også alt det, der ikke må ske. Jeg krydser fingre for og tror faktisk også på, at jeres start i morgen vil være en rigtig god start :)
    Jeg piller også julepynt ned, den smule, der kom frem. Men to kattekillinger i huset får det jo ikke lov at stå i fred, så det blev meget begrænset, hvad der kom op. Og så er jeg lidt træt af, at der er så mørkt. Det startede ellers godt, da jeg ku' se at der var mere lys, da jeg hentede avisen kl. 7:50. Dagen er tiltaget med 24 minutter :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, det lysner derude, selv om dagen i dag har været en mørk dag af slagsen, vi har haft lyset tændt det meste af dagen. Og jeg håber også på en god start i morgen :-)

      Slet
  2. Sådan er det også for mig. Jeg dur hverken til middagslur eller for megen nattesøvn. Så bliver jeg ked og deprimeret.
    Jeg er helt sikker på at du har helt styr på det på arbejdet. Det er svært at forestille sig andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, tak :-) Det lyser som om vi to har det på samme måde med middagslur og nattesøvn

      Slet
  3. Den slags drømme kender jeg godt, desværre er det også den slags jeg husker, de gode drømme er glemt, når jeg vågner. Mon ikke du har styr på det hele, det tror jeg og pøj pøj pøj med det! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pollyanna, ja jeg husker også de drømme, de andre er væk inden jeg slår øjnene op :-)

      Slet
  4. Den drøm kender jeg godt - bare i en anden variant... man kommer for sent, alt går galt, man glemmer hvor ting er osv osv... kalder dem som regel stress-drømme og vågner i et forfærdeligt humør og i en tilstand af akut søvnmangel.

    Mht sneen.. jeg har den samme frygt... øv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, de drømme gør at uanset hvor længe man har sovet, så føler man sig ikke udhvilet. Og jeg elsker sne, men den skal komme nu, ikke når vi kommer til marts :-)

      Slet
  5. Jeg husker heller ikke drømmene mine særlig ofte, men det er ok. Jeg tror ikke de er så voldsomme. Når det gjelder søvnen, så kjenner jeg meg igjen. Hvis jeg sover for lenge har jeg lett for å bli litt tungsindig hvis jeg sover feil. I Nord Norge der mamma er fra, kaller de det å være vrang-søvd. Til hverdags går det jo bra, for da har vi vår faste rytme, men i sommerferiene må jeg passe på at jeg legger meg før midnatt og står opp før ni, - så går det bra.

    God arbeidsuke til deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hege, og vrangsøvn er et godt ord, for man føler sig helt vrangvendt :-)

      Slet
  6. Det er også mest de forfærdelige drømme, jeg husker. Og ikke kan komme af med igen. En hel nat igennem kan jeg ligge og overveje, om det er drøm eller virkelighed. Om jeg i morgen skal hen og konfronteres med alt det forfærdelige, der er sket. Virkelig ubehageligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det værste er virkelig hvis man tror det er virkelighed. Jeg skyndte mig at fortælle gemalen om drømmen i håb om at den så ikke skete :-)

      Slet