torsdag, januar 09, 2014

KAN MAN IKKE SKRIVE OM ANDET

kan man skrive om manglende ord. Og da jeg helt har mistet evnen til at footografere, så er der heller ingen billeder.

Normalt skal man kigge på dagens glæder ved dagens ende, nu vil jeg i stedet for kigge på glæden ved dagens begyndelse.

Jeg har fridag før weekendens arbejde, det er godt for mig. Jeg har besluttet, at dagen skal fyldes med noget, der gør mig glad, og lige nu kan jeg ikke finde ud af hvad det er, udover at jeg ved at det at være sammen med mennesker gør mig glad, og da alle andre mennesker er på arbejde, kan det jo ikke lade sig gøre. Jeg ved, at jeg bliver glad af motion, så det starter jeg med, så må vi se hvad dagen ellers bringer.

Om lidt kommer rengøringsholdet, det gør mig glad. Hver eneste torsdag, når jeg kommer hjem til et rent hus, bliver jeg så glad. Det er og bliver den meste perfekte fødselsdagsgave jeg nogensinde har givet mig selv (og den dyreste).

Og så er der jo den mest indlysende, jeg er rask, jeg er frisk og jeg er rørig. Det tager jeg ofte som en selvfølge, men det er det jo ikke, så det er jeg dybt taknemlig for.

Hvad gør dig glad? God torsdag til dig.

4 kommentarer:

  1. Må din dag bringe dig megen glæde.

    At være, handle og leve i overensstemmelse med den, jeg er, giver mig glæde. I disse dage er det at være alene med mig selv og leve i min egen rytme med tid til fordybelse og kreative sysler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ilse. Det lyder dejligt, og jeg tror også du er en, for hvem det at være kreativ er lige så naturligt som at trække vejret. Det må være en skøn evne at have :-)

      Slet
  2. Det gør mig glad, at jeg kender dig :-)

    Det gør mig glad, at det regner, for jeg elsker regn :-)

    Det gør mig glad, at jeg og min familie er raske :-)

    Det gør mig glad...

    Der er heldigvis meget, som gør mig glad og rigtig god fridag til dig. Havde den været min også, var jeg kommet forbi, for at drikke te :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liselotte, tak for dine søde ord, du gør mig glad :-) Og jeg tror snart at jeg booker fridag på en onsdag, så du kan komme og drikke te :-)

      Slet