onsdag, januar 29, 2014

MØGKØTER

Istvan er nu godt 3 år. Han og landmanden er stadig tæt forbundet, og Istvan følger landmanden tæt dagen lang. I går drog landmanden på jagt uden Istvan, det accepterede han, jeg hørte ikke noget fra hunden hele dagen, han sov i bryggerset det meste af tiden. Så tog jeg på arbejde.

DSC02551

Landmanden kom hjem, og Istvan fulgtes med landmanden over alt på gården. Da jeg kom hjem ved midnatstide, holdt landmanden mig ved selskab med en kop te og ville så lufte Istvan. Væk var Istvan. Der blev kaldt, der blev ledt, men ingen hund. Formentlig har hunden fået fært af et dyr, og al lærdom røg ud af hovedet. Landmanden blev nødt til at gå i seng, Istvan og han var inviteret på en jagt i dag, som er strabadserende for begge to, de skal gå rigtig meget. Jeg blev oppe og skrev mit abstract færdig. Hver time var jeg ude for at kalde, selv efter jeg var gået i seng, satte jeg vækkeuret til at ringe hver time. Ved femtiden i morges vågnede landmanden ved mit urs insisterende kalden og spurgte undrende, hvad jeg lavede. Så tillod jeg mig at sove de sidste tre timer i sammenhæng. Da landmanden stod op ved sekstiden, var Istvan i hundehuset, formentlig har han været der hele natten, men har ikke villet komme, når jeg kaldte. Han vidste udmærket godt, at han havde været på gale veje.

DSC02858

Nu er de to “buddies” taget af sted, der er små dåseleverpostej med, som skal give Istvan energi, fordi han i forvejen på de jagter kører helt flad. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå i dag, for der er ingen tvivl om, at med Istvans turbofart kan han være nået rigtig langt i nat, indtil han kom på bedre tanker.

P1000958

Og jeg forbereder mig på en lang arbejdsdag, jeg møder ind 1½ time tidligere for at deltage i en omsorgssamtale for børn, som er i krise pga. pårørendes indlæggelse hos os. Nu er mit abstract skrevet på engelsk og sendt til gennemlæsning hos andre. Jeg er ikke tilfreds, men med mine planer for de næste dage må jeg lægge det fra mig nu og så rette det til efter gennemlæsning og få det sendt, inden tidsfristen udløber i weekenden. Jeg snupper lige en kop te og lidt seriekigning, inden jeg gør mig klar til dagens dont. God onsdag til dig.

32 kommentarer:

  1. De er nu altså søde, de to 'buddies'. Og det er lige nøjagtig den adfærd, jeg forbinder med hønsehunde.
    God arbejdslyst, det lyder som et glimrende projekt med omsorgssamtaler med pårørende børn.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette, det projekt er jeg også rigtig glad for at have været med til at starte. Vi har heldigvis ikke så mange mennesker med apopleksi som har børn under 18 år. I det her tilfælde bliver det også børnebørn fordi de alle er så tæt knyttet sammen, så jeg håber at kunne give lidt viden til de børn.

      Slet
    2. Børnebørn kan måske også være med til at ændre patientens livsstil, så det ikke sker igen, hvis de har mere viden :)
      Mette

      Slet
    3. Mette, jeg bruger ikke børn og børnebørn til den del, for jeg har oplevet hvordan en teenager nærmest blev anklagende over for sin mor, og det har den apopleksiramte ikke brug for. Men jeg nævner det hvis de spørger mig :-)

      Slet
    4. Åhh ja, det er jo en modsatrettet bevægelse. Jeg tror egentlig også børnebørn er bedre end børn i denne sammenhæng. Nå, dagens møder kalder, så jeg skal vist også ud i kulden snart. Go' arbejdslyst.
      Mette

      Slet
    5. Mette, tak i lige måde og tak for mailen :-)

      Slet
    6. Velbekomme. Håber, det kan bruges.
      Mette

      Slet
  2. Tossede dyr ;-) Du må slet ikke skrive den slags historier, for nogen her på matriklen har planer, som andre har det lidt stramt med. Og det er den stramtandede, der læser med her ... Spændende med den omsorgssamtale. I gør altså rigtigt mange fine ting for hele tiden at forbedre forholdene for både indlagte og pårørende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, måske den stramtandede skal have flere argumenter for ikke at gå videre med planerne :-) Og tak, vi er udfordret nu, hvor vi har patienterne i meget kort tid, men jeg håber vi kan holde ved de tilbud, som vi selv synes er gode.

      Slet
    2. Nytter ikke, den stramtandede er i mindretal ;-)

      Slet
  3. Hehe.. Istvan er en meget klog hund.. :-)
    God dag hos dig, fedt at du er nået så langt med din abstract,

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, den aften var det ikke lige frem klog, Jørn og jeg tænkte om Istvan :-)

      Slet
  4. Jeg ville helt klart også have kaldt Istvan for en møgkøter :-)
    Hvis du har brug for sproglig/grammatisk feedback på dit abstract, kender du min mailadresse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak og måske tager jeg mod dit tilbud :-)

      Slet
  5. Men stakkar deg, for en natt. Jeg håper du kom deg gjennom dagen din, selv om natten ble strabasiøs. Han er Istvan skulle oppføre seg, skulle han.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hege, jeg kom gennem dagen godt brugt, men det skyldes nu ikke Istvan men snarere en hård vagt :-)

      Slet
  6. Sikke en bandit, forhåbentlig er det gået godt for de buddies i dag. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, de sov sødeligt, da jeg kom hjem i aftes

      Slet
  7. Jeg kan godt lide landmandens undren over dit vækkeur, det var da godt at du fik 3 timers sammenhængende søvn.
    Det er nu en meget charmerende møgkøter! Jeg er sikker på at dit abstract er godt - du er alt for kritisk overfor dig selv,.
    Kærlig vinterhilsen Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg havde jo lovet landmanden at tjekke om Istvan var kommet hjem, inden jeg gik i seng :-) Og tak :-)

      Slet
  8. Sikke dog en hund sådan bare at stikke af så længe, men hvor er det godt, han kom hjem igen af sig selv, tænk hvis der var sket ham noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det sidste var også det der fik mig til roligt at stå op time for time for at kalde på den :-)

      Slet
  9. Ups, - det var en smutter. Forhåbentlig klarede banditten jagten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, han klarede det og halen logrer, så alt er godt :-)

      Slet
  10. Hvor er det nogle gode billeder af en loyal hund - især det sidste. Man bliver glad helt ned i maven :-)
    Det er også godt at læse, at du fik skrevet færdig. Det skal nok blive godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er også vild med det billede, jeg skreg af grin da jeg så Istvan helt naturligt lægge poten på gemalens arm :-) Helt færdig er jeg ikke endnu, men det bliver jeg :-)

      Slet
  11. Han må da bare knuselskes den "møjkøter" af en hund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lotte, og det bliver han, jeg blev jo bekymret for den "dumme" hund :-)

      Slet
  12. Øj hvor er Istvan bare en dejlig hund....men ...der er jo også brugt krudt på at få en go` hund,ud af ham, det kommer altså ikke af sig selv. (jeg taler af erfaring....) Hilsen fra Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Joan, jeg kan godt huske at du har fortalt om hundetræning, så du ved at der skal bruges mange timer. Og det er der også blevet, vores første sommerferie med Istvan bestod nærmest ikke af andet. Derfor holder jeg fast i motorcykelferie, så jeg kan få landmanden lidt for mig selv :-)

      Slet
  13. Svar
    1. Charlotte, ja hvad ligner det :-)

      Slet