torsdag, januar 09, 2014

SNYDT FRU CHRISTIANSEN!

Jeg indrømmer det blankt, det er nok ikke comme il faut. Supper er godt, men de skal være hjemmelavede og hvis ikke, så skal det være de mere eksotiske af købesupperne. Men jeg er vild med oksekødssuppe med kødboller og melboller, så er det sagt! Jeg er også vild med alle andre slags supper, men suppe med kødboller og melboller slår dem alle, når jeg har brug for at være sød mod mig selv. Jeg elsker melboller, og kødboller spiser jeg kun, fordi man ikke kan købe melboller alene. Så er det da surt show at opdage, at jeg har taget fejl af poserne og derfor har jeg spist suppe med kødboller i aften. Og hvor vild jeg er med den suppe, er så sandelig dokumenteret på bloggen.

DSC06456

Nyhederne fortæller om frost og kulde, mens jeg skriver dette indlæg, og er vi heldige, får vi sne lige som sidste år ved denne tid.

17 kommentarer:

  1. Av da, synes også bedst om melbollerne - Mou har været så venlig at lave poser kun med denne delikatesse ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, hvordan har jeg dog kunnet undgå at se den pose :-)

      Slet
  2. Ha - jeg har det lige modsat - melbollerne gi'r jeg gerne væk:-) Min far fortalte om, hvordan han og hans 7 brødre kunne finde på at spise alle melbollerne, deres mor lige havde lavet. De lå "til tørre" - og hvad gjorde farmor? Lavede en nu portion selvfølgelig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, så skal vi da spise suppe sammen :-) Min mor gad ikke madlavning, så hun var striks, vi måtte ikke spise af melbollerne før de lå i suppen :-)

      Slet
  3. Åh, ja. Jeg elsker også en god kraftig oksekødssuppe! Du har vist allerede læst det; at Mou laver poser med melboller alene. Jeg er gladest for kødbollerne, men melboller hører ligesom med, så jeg køber alligevel altid blandede ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ditte, og nu hvor jeg ved at de findes hver for sig, skal jeg have en pose af hver, så kan der komme lidt kødboller i til gemalen :-)

      Slet
  4. Jeg har det præcis som du! Min mormor lavede den mest fantastiske klare suppe med kød- og melboller, og jeg kan næsten få tårer i øjnene af bar' rørelse over sådan en veltillavet portion. Jeg foretrækker også "søkagerne", som melbollerne kaldes i min familie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, søkager, hvilket herligt udtryk :-)

      Slet
  5. Klar suppe med boller, i daglig tale bollesuppe, er meget hyppigt på menuen herhjemme. Det er nemt og lækkert, og børnene elsker det. Marinus på tre foretrækker sin med kødboller og rigeligt med stykker af pastinak, så det supplerer vi altid op med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, wow en treårig der vil have pastinak :-) Her har jeg en 58 årig der frabeder sig pastinakker hvis de serveres som ovnbagte grøntsager :-)

      Slet
  6. Jeg er helt enig: Klar suppe med kød- og melboller styrer for vildt :-) Og som jeg også kommenterede i et af dine gamle indlæg, så er jeg også vild med den kolde ris, der i min barndomsegn også kom i suppen.
    Jeg har flere steder set poser kun med melboller - men kødbollerne hører ligesom med, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan lige supplere med dette link: http://www.newyorkerbyheart.com/2011/01/mormor-mad-af-den-bedste-slags.html, hvor risen også omtales :-)

      Slet
    2. Conny, risen opfatter jeg som en sønderjysk tradition uden at jeg har læst dit link :-) Jeg tror også at kødbollerne forbliver i min suppe, men nu kan jeg ændre på forholdet mellem de to slags fyld :-)

      Slet
  7. Man kan godt købe melbollerne alene - jeg kan nemlig heller ikke lide kødboller og jeg køber dem i Spar. Men ellers giver jeg manden kødbollerne - eller deler med hunden, hun vel nemlig helst have kødboller ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, og nu har jeg fundet melbollerne :-) der skal smovses nu.

      Slet
  8. og så vil jeg helst have hønsekødsuppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, jeg har helt glemt hvordan hønsekødssuppe smager, det må prøves igen :-)

      Slet