fredag, januar 10, 2014

GOD MORGEN WEEKEND

Så er det blevet min tur. De næste dage skal jeg have trombolysevagten om dagen, og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at prøve det af, som jeg selv har været med til at beskrive. Jeg er samtidig også spændt, det er jo over tre år siden, jeg sidst prøvede denne funktion. Jeg har øvet mig, både mentalt og rent praktisk, jeg ved hvordan pumpen fungerer, jeg ved hvilke observationer, jeg har ansvar for i trombolyseteamet, men det er jo noget andet, når først det skal gå hurtig. Heldigvis har jeg en kollega ved min side, så jeg er helt tryg.

Håber din fredag byder på gode ting. God fredag til dig.

P1070539

8 kommentarer:

  1. Også en rigtig god fredag, jeg håber det vil gå godt med din trombolysevagt, også selvom det er flere år siden, du har prøvet det sidst.

    Min fredag byder på at skrive en historie om jernbaner og dampfærger i 1880, hvor en af vores kriminelle fra projektet om forbryderne kommer til Danmark fra Vestindien. Det er altid spændende at dykke ned i et nyt stofområde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, det lyder rigtig spændende, det projekt du er med i. Pøj pøj med det :-)

      Slet
  2. Det er altid tilfredsstillende at få prøvet teorierne af i praksis. God fornøjelse/arbejdslyst :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg mangler så stadig praksis :-)

      Slet
  3. En erfaren, super kompetent, mega faglig og meget ansvarlig som dig Lene - det skal nok gå godt - Rigtig god arbejdsweekend KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anette, for dine søde ord :-)

      Slet
  4. Altid spændende at få omsat skrevne ord til praksis, og jeg er sikker på at du i løbet af meget kort tid kan sende din makker ud efter mere kaffe og the :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, i dag blev så ikke dagen, men jeg håber på weekenden :-)

      Slet