Sofaen er hvid, lyset er dæmpet, uden for hører vi bilerne køre forsigtigt i de glatte og smattede gader. I den anden ende af sofaen sidder datteren med sin computer. Der er nu tid til at slappe af, tid til at mærke efter, hvad hun gerne vil med livet fremover. Der er helt stille i stuen, vi nyder begge to roen i hendes lejlighed.
For to timer siden sov datteren i lillebrors lejlighed, mens lillebror alias sønnen min bød sin mor på te. Det var godt at se ham og få snakket med ham om livet, der ikke altid er så let, som vi gamle voksne nogle gange glemmer, når vi er blevet gamle og satte. Jeg bliver så glad af at være sammen med mine børn, og måske fordi det ikke er en hverdagsbegivenhed, skønner jeg meget mere på de øjeblikke sammen med dem.
For 3 timer siden så en mand, der var ved at skrabe sne af sin bil, undrende på de tre skøre voksne, der sloges i sne. At man har paraply og højhælede støvler er ingen hindring for at forsøge at nå sin lillebror og give ham sne. At have maven fyldt med mad var til gengæld en hindring for moderen til de to søskende, det var svært at løbe, men jeg fik ram på ham til sidst. Og bedst af alt vi fik grinet højt i de snestille gader og fik røde kinder af sneboldkampen.
For seks timer siden mødtes vi og spiste brunch sammen. Vi smagte på alle de forskellige lækkerier og gav os god tid til at nyde måltidet sammen.
For 20 timer siden sendte vi landmanden af sted til Jylland, han måtte nøjes med en ret, mens vi andre brugte hele aftenen sammen om en lækker menu.
For 24 timer siden blev datteren dimitteret fra Håndarbejdets Fremme som professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling, vi tre andre sad på stolene i festsalen og nød at dele denne dag sammen med hende.
Om lidt tager jeg frakken på og begiver mig ud i hovedstadens gader for at nå toget til Nordjylland. De mange timer i toget skal bruges på at flette rettelser ind i mit abstract fra de to søde mennesker, som har kigget det igennem og bidraget med nye ord og måder at formulere sig på. Jeg er begrænset af mængden af ord, men jeg har jo også en poster, der skal laves, hvis jeg får det optaget, og her vil resten kunne bruges. God fredag aften til dig.
Tillykke med jeres datter. Hvor er det godt, at I tager jer tid til at komme til hovedstaden for at vise hende jeres stolthed over hende. Og sådan en togtur hjem er faktisk ikke så ringe endda :-)
SvarSletTak Ellen, det skal man tage sig tid til, selv om vi var godt trætte i aftes :-) Og jeg elsker togture, og nu har jeg råd til 1. klasse og med stillezone, så er det nærmest helt rekreativt :-)
SletTillykke med datteren :) Det lyder som de mest fantastiske 24-28 timer i lang tid.
SvarSletJeg burde også ha' taget toget, for jeg var nær aldrig kommet hjem fra Aalborg. Der har været KL Børnetopmøde i Aalborg Kongrescenter med 1700 deltagere, og jeg havde været så heldig at få en billet til flyet mod Kbh. kl. 13:30. Den kom først 15.15 (pga. kaos i Kbh.) og fløj igen 16:00, så det var så som så med den tidlige fredag eftermiddag :(
Nyd det i din stille 1. klasse. Det er fantastisk egen-tid man har der :)
Mette
Tak Mette, det har været skønne timer :-) Prisen på en flybillet var det næsten det dobbelte af togbilletten, når man først vil booke i dag. Så jeg er glad for, når jeg hører din historie, at jeg tog toget, det kørte til tiden :-)
SletOg lige nu holder jeg pause fra abstract med te, strikketøj og blog :-) Jeg har alt for mange ord ;-)
Send det. Jeg kan godt skære, det er ikke mit hjerteblod ;)
SletMette
Tak Mette, måske gør jeg brug af dit skønne tilbud, men lige nu har jeg en ide :-)
SletTillykke med jeres datter Lene...dejlig dag I har haft. Dejligt med togtur gennem landet...havde jeg vist du kørte forbi, så ville jeg da have stået på Sorø st og vinket til dig ;-)
SvarSletTak Anne, det kunne have været hyggeligt :-)
SletTillykke med jeres datter - lyder til hun blev fejret på skønneste vis. Det fik mig til i tankerne at flyve tilbage til da jeg selv for mange år siden afsluttede mit studie - god weekend KH Anette
SvarSletTak Anette, det var dejlige timer sammen. Jeg husker også tilbage på min afslutning , det er godt nok mange år siden :-)
SletTillykke med din datter :) Det lyder som nogle rigtig hyggelige timer og snakke med dine børn. Rigtig god weekend :)
SvarSletTak Anette og god weekend til dig også
SletTillykke med datteren. Det er tydeligt, I har hygget jer i hinandens selskab.
SvarSletSikke en nat du har haft med at kalde på hund (i forrige indlæg)
Tak Betty, vi hyggede os :-) Og børn og hunde kan give søvnløse nætter ;-)
SletStort tillykke til datteren. Skønt du kunne være med. Og så midt i al den sne.
SvarSletEr der mulighed for at læse videre - eller skal hun ud i den store vide verden nu?
Tak Conny, vores datter ved ikke endnu hvilken vej hun vil gå, formentlig noget med illustrator, men hun har to projekter i støbeskeen, det er dog selvstændige opgaver og dermed ikke noget, der giver penge (endnu) :-)
SletDejlige øjebliksbilleder.
SvarSletTillykke med datteren. Jeg håber, hun finder sin vej.
De unge er så dygtige i dag, og det knuger mig lidt, at det er SÅ vanskeligt at hænge på arbejdsmarkedet. Desværre er vores sikkerhedsnet i mange tilfælde blevet fjernet, og det gør mig utryg. Vi har haft et hold rotationsvikarer på min skole den sidste tid, - alle uddannede, dygtige og arbejdsivrige. De er så tæt på at falde helt ud af dagpengesystemet, og de fleste kan ikke få kontanthjælp på grund af en samlever. Vi skulle skamme os.
Jeg håber det bedste for dine og mine og alle unge.
Tak Eva, ja jeg håber også det bedste for vores børn og alle andre unge, det er trist at der ikke er arbejde til dem. Vores datters veninde, som lige er blevet sygeplejerske, rejser til Norge et halvt år. Jeg håber vinden vender.
SletStort tillykke med jeres datter. Spændende hvad hun vælger at bruge evner og energi på i fremtiden.
SvarSletGod weekend Lene
Tak Inge, ja det bliver spændende. Og god weekend til jer :-)
SletTak for at dele - meget smukke og inderlige beskrivelser
SvarSletSelv tak Miri :-)
SletTillykke med datteren. Det må være så herligt at se dem komme videre i livet.
SvarSletTak Hanne, ja det bliver spændende, hvad datteren ender med :-)
SletTillykke med datteren.
SvarSletTak Lone :-)
SletStort tillykke med hende. Det lyder som om timerne i den store by er gået godt.
SvarSletGod weekend...
Tak Susanne, timerne strøg af sted :-) God weekend til dig også
SletTillykke med datteren, jeg håber inderligt, at der viser sig noget godt til hende! Og så ville jeg gerne have overværet sneboldskampen - det har været et opløftende moment i den stille aften.
SvarSletKnus Marianne
Tak Marianne, vi morede os vældigt :-)
SletStort tillykke med din datter, klart at I er stolte over hende. ;-D
SvarSletTak Annemarie :-)
SletTillykke med datteren :-) Vi har været i Hovedstaden samtidigt og kunne næsten have stødt ind i hinanden, da jeg også var omkring Hovedbanen fredag eftermiddag/aften :-)
SvarSletTak Pollyanna, hm vi kunne nok ikke have genkendt hinanden ;-)
SletForsinket tillykke med datteren - hvor er det dejligt, at det gik så godt!
SvarSletSneboldkampen kan jeg - sjovt nok - SAGTENS se for mig :-)
Tak Henriette, og den kamp var sjov :-)
Slet