var overskriften på det indlæg, jeg skrev i tankerne i morges. Jeg var hamrende træt, men samtidig dybt taknemlig. Nu er jeg endnu mere træt, så gid der fandtes en trådløs opkobling til min hjerne, så indlægget nu stod på bloggen. Desværre (eller måske heldigvis) er det ikke sådan (endnu)
Taknemlighed over samværet med vores to børn torsdag og fredag.
Taknemlighed over at landmanden tog med, skønt han kun fik fire timer i hovedstaden, inden han måtte vende næsen hjemad igen.
Taknemlighed over at vi fik en dejlig fødselsdag hos min far lørdag, han blev 83 år. Alle fem børn, tre svigersønner og tre børnebørn var samlet til eftermiddagskaffe. Landmanden sagde spontant, hold da op som din far får meget ud af at være sammen med jer. Hvor andre mennesker med demens bliver forvirret af mange mennesker, der snakker (og tro mig, vi snakker! Meget!), så er det, som om vores far virkelig fornemmer os og sig selv som familie, når vi er flere samlet. Han hyggede sig, og det samme gjorde vi.
Taknemlighed over at min yngste søster tog med os hjem, så vi fik en dejlig aften sammen. Jeg skulle jo på arbejde i dag, men hun og landmanden havde rigtig fået snakket.
Taknemlighed over den generøsitet, jeg finder i blogland. En af mine faste kommentatorer, Mette, havde tilbudt at læse mit abstract og kom derefter med mange gode vendinger og input, som den erfarne abstractskriver hun er. Bagefter tilbød Ellen at læse korrektur, så det blev grammatisk korrekt og hjalp også med at få de sidste ord barberet væk, så jeg nu har et abstract klar til afsendelse. Tusind tak Mette og Ellen, jeg er dybt taknemlig for jeres indsats.
Taknemlighed fylder kort sagt mit trætte hoved lige nu. De næste to dage står på introduktion af nye kolleger igen, ja vi er jo i den grad blevet opnormeret, så vi kan levere varen. Når vi kommer til april-maj, begynder presset at lette på alle os erfarne, det trænger vi til, men inden da har jeg en uges ferie i marts, som jeg glæder mig rigtig meget til.
God søndag aften til dig.
Nørrebro i hvidt
Frederiksbergs superlækre brunchsted: Den blå hund.
Hvor er det dejligt, at du deler din taknemmelighed, det smitter så dejligt.
SvarSletGod aften hos jer
Tusind tak for de pæne ord, Lene. Det er den slags, der smør mine tandhjul, så jeg kan klare lidt mere :)
SvarSletDet varmer også rigtigt meget at læse om din far og hans glæde ved familiebesøg. Jeg håber min svigerfar på sigt når der til, men lige nu tegner det ikke så godt. Der bliver heldigvis taget hånd om ham på det rette sted ift. diagnosticering, så måske...
Mette
Selv tak Mette :-) Jeg håber for jer at din svigerfar finder glæden ved at være sammen med jer, men det er svært, når verdenen går i kaos.
SletDet er så fedt, når nogen tilbyder hjælp inden for deres specialer - sammen bliver vi bare bedre, ingen kan alting selv.
SvarSletHanne, så sandt so det er skrevet :-)
SletSom Inge også skriver, så smitter det, når du deler din taknemmelighed. Tak for det.
SvarSletEva, selv tak :-)
Slet;-D
SvarSletAnnemarie :-)
SletHvor er det godt, du fik dit abstract til at være så godt, som du skriver. Det er dejligt med al den hjælpsomhed.
SvarSletJeg blev også glad, da jeg læste ordet "opnormering" i forbindelse med dit sygehusvæsen. Det er ikke tit, det er det ord, man ser. God fornøjelse og pøj pøj med introduktionen af de nye kolleger.
Tak Conny, jeg er så glad for den hjælp jeg har fået. Og jeg er også rigtig glad for vores opnormering :-)
SletSkøn indlæg Lene - det smitter ud gennem skærmen og networking via internettet i alle dens varianter er skønt. Tillykke med at du kom i land med abstractet KH Anette
SvarSletTak Anette :-)
SletSkøn læsning! Som Inge skriver, det smitter altså så dejligt :-)
SvarSletTak Fruen i midten :-)
SletHvor må det være dejligt at tænke tilbage på sådan en dejlig dag med din far. Rart at i var så mange der kunne samles. Tillykke med og til din far. Hilsen Joan m.
SvarSletTak Joan, det var en dejlig dag :-)
SletHvor er det godt, at der stadig findes et ord som opnormering - og ikke mindst, at det anvendes i praksis.
SvarSletDu trænger nok grundigt til din ferie i marts, og hvor bliver det skønt, når du igen kan arbejde med dit normale timetal.
Ellen, og det endte med at vi fik det vi havde drømt om, det havde vi slet ikke turde håbe på. Ja jeg trænger til ferie, det må jeg erkende, men nu er jeg vist over det værste ryk og er tilbage på normale timer lige om lidt :-)
Slet