søndag, februar 16, 2014

FORMIDLINGENS KUNST

Hvordan formidler man en oplevelse, så andre kan føle fornemmelsen af at være til stede? Det er svært, og lige nu kan jeg ikke finde ordene for den gode oplevelse, det var at være til stede, så nu skriver jeg bare. Datterens afgangsprojekt var anderledes end de andres, hun havde ladet sig inspirere af aftryk på hud. En dag hun havde siddet sammen med sin veninde, kom hun til at se de aftryk en stol eller bænk havde lavet på de bare ben. Snart fik hun veninder til at presse hud på forskellige genstande for at fotografere aftrykkene. Senere hen blev den inspiration baggrunden for hendes problemformulering, som handlede om, hvordan man kunne overføre den lethed og forgængelighed fra aftryk til tekstil, og hvordan man kunne bruge det i en udstillingssammenhæng. Selv opgaven blev så dels rettet mod teorier om vores opfattelse(perception) af ting dels teorier om inddragelse af beskueren i udstillinger.

SONY DSC

Selve produktet blev en dragt, hvor det hele var syet med vandopløselig tråd, og foran dragten stod en lille vandflaske og et skilt med opfordringen til at bruge flasken. Nu er det så spændende, hvor meget af dragten, der egentlig er tilbage, når udstillingen pakkes ned i morgen aften.

DSC06896

Og da dragten var udstillet på loftet, var det rigtig svært at fotografere den. Der var masser af familie og venner, der støttede op om arrangementet og datteren blev begavet med så mange blomster, så hendes lejlighed nærmest ligner en blomsterbutik nu.

P1070658

21 kommentarer:

  1. Meget spændende og anderledes tænkt af din datter.
    Det må være lidt underligt at have brugt så lang tid på at lave så stort et arbejde, der så kan opløses i vand - bare sådan lige :-)
    Hun har fuldt fortjent alle sine blomster :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg tror hun ville være blevet skuffet hvis ingen turde, og som hun skriver i kataloget om forgængelighed: at vide at det man har imellem sine hænder også skal forgå en dag, at have den viden og lade sig provokere af denne viden og handle på den viden.

      Slet
  2. Jeg siger som Ellen, det må være mærkeligt at se sit værk "gå i opløsning". Jeg kunne forestille mig, den onde dronning i Snehvide gå rundt i en sådan dragt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, jeg kunne også sagtens se den onde dronning i den dragt :-)

      Slet
  3. Kunst og håndværk. Hvor lyder det da spændende. Jeg håber, hun finder et sted at bruge sine evner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det håber jeg også, hvor og hvad er lige nu ikke til at vide, men jeg krydser fingre for at hun finder sit ståsted :-)

      Slet
  4. En interessant idé at illustrere/udtrykke foranderlighed på denne måde og et meget flot resultat i form af dragten. Alt i denne verden er midlertidig. Spændende, at din datter lader sit arbejde forandres og nedbrydes. Til lykke til hende og med hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ilse, og det har været spændende at følge hendes tanker forvandle sig til konkret udstillingsemne :-)

      Slet
  5. Dragten er i sig selv dramatisk og flot - og det er dramatisk, at den (måske) er opløst, når udstillingen er slut.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, dramatisk er et godt ord :-)

      Slet
  6. Hvor spændende at fokusere på forgængelighed. Det er en meget flot dragt, men det er alligevel underligt, den forsvinder så let, men det er selvfølgelig hele ideen. Tillykke med din kreative datter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, ja det må være underligt :-)

      Slet
  7. Waauu et flot og spændende kreation din datter har frembragt. Jeg er begejstret for tanken og ideen om forandring og nedbrydning. Du er nødt til at fortælle, gerne i billeder, hvordan kjolen ender med at se ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg håber datteren sender billeder, så jeg kan dokumentere :-)

      Slet
  8. Tak for en dejlig stemningsberetning - sikke en kreativ datter du har - meget spændende projekt KH Anette

    SvarSlet
  9. Hvor er den flot! Men altså, tænk at sprøjte vand på sådan et kæmpeværk. Det er da - koncept eller ej - næsten ikke til at bære. Som Inge skriver, vi vil gerne se det endelige resultat af ødelæggelserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, sådan var der også mange, der havde det, da jeg gik der :-)

      Slet
  10. Det var et spennende prosjekt, synes jeg. Gratulerer med datteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hege, alt for sent finder jeg ud af at du har skrevet en kommentar. tak :-) Og hvis du får melding om det her, så kan jeg ikke få lov til at kommentere hos dig, jeg havner åbenbart i spambunken.

      Slet
  11. god dag jeg leder efter new holland mejetærskere 8070,8080,8060 og andre mejetærskere, hvis du har en eller kender nogen der har en så lad mig det vide
    Mvh
    Waseem

    SvarSlet