onsdag, februar 12, 2014

DETALJERNE

Nogen gange kan man fokusere på detaljen og måske glemme helheden, andre gange ser man helheden og ikke detaljen. Lige nu er vi der, hvor vi hele tiden må fokusere på helheden, vi forsøger at få detaljerne med, men nogle gange må vi se på hinanden og sige, det tager vi senere hen. Jeg kan mærke, at jeg er træt, jeg er let tændbar. Mine kolleger gjorde store øjne, da jeg omtalte en fra en anden afdeling som gimpe, det plejer ikke at være ord, du hører fra mig (selv om jeg måske nok mener, at vedkommende ER en gimpe) Der er nogen, som glemmer, at alt fungerer bedst, hvis der er samarbejde, og som har travlt med at holde på sin ret.

20140125_111217

Jeg bliver glad af at se detaljer i bybilledet, detaljer som på de gamle huse. Her i Brønderslev.

20140211_093933

Jeg kan godt lide, at vejskiltene i Aalborg har en forklaring på navnene. Jeg kunne godt have undværet graffittien nedenunder, men det siger måske noget om min alder, jeg tror faktisk ikke mine børn lægger mærke til det.

P1070620

At min linse på kameraet trænger til at blive vasket eller pudset er synligt for enhver, især når jeg zoomer ind på detaljer. Nu vil jeg fokusere på detaljerne for resten af denne dag. God aften til dig.

16 kommentarer:

  1. ... og nogle er bedst til overblikket, mens andre er bedst til detaljen. Der er heldigvis plads til os alle.
    De personager, der altid holder på deres ret, har alle dage irriteret mig. Det er sådan set okay, at man gør det, men der er tidspunkter, hvor man er nødt til at tilsidesætte sig selv - så kan man evt. brokke sig til chefen under fire øjne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, der er nemlig plads til os alle, også den kvinde, som nok bare havde lidt for meget om ørerne til at kunne se andet end hendes detalje af en arbejdssituation :-)

      Slet
  2. Detaljerne er med til at skabe helheden, det giver altid gnidninger, hvis man ikke prioriterer samarbejdet frem for, bare at holde på sin egen ret i alle små detaljer, og så er hun en gimpe.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, lige der var hun :-)

      Slet
  3. At du vælger at kalde en for en gimpe, tolker jeg som :Nu kan det bare være nok, og når det kommer ud af din mund så menes det. Fint med mig. Hvorfor skal man altid være så "pæn".

    Dejlige billeder, med eller uden pletter. Jeg kan osse gå og kikke efter detaljer, og der er faktisk rigtig mange ......

    Go´ dag her fra det øst jyske. Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Joan, heldigvis sagde jeg det ikke til hende :-)

      Slet
  4. Tak for gæssene:-) Der er mange i Skåne, dejligt! (og: "gimpe"? ha ha, uden tvivl!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Charlotte, jeg tror nu at det er svaner :-)

      Slet
    2. Men de er også fine! Det er bare noget andet :-)

      Slet
  5. Det er måske ikke så pænt, men som det da kan gøre godt at kalde nogen en gimpe, når det er på sin plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, lige der trængte jeg til at sige ordet ;-)

      Slet
  6. Årh hva', 'gimpe' er da næsten ikke slemt, men det kan føles ret godt at få klemt ud alligevel ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, det føltes godt :-)

      Slet
  7. Det er godt nok sjældent, vi får lov at se dig fra den side, Lene - at du omtaler nogen som en gimpe. Men vi kan jo ikke være flinke hele tiden.
    Jeg kan godt lide detaljen fra Brønderslev. Det ser ud til at være nybyggeri med respekt for det gamle - noget, vi ser for sjældent efter min mening.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg nød også detaljen fra Brønderslev. Og nogle gange må man have luft

      Slet