- Jern i kosten er tilgængelig i to former:
- Heme-jern som findes i kød
- Ikke-heme-jern som findes i planter og mælkeprodukter
- Biotilgængeligheden af ikke-heme-jern kræver syre i mavesækken og varierer med føde som stimulerer (askorbinsyre, kød) eller hæmmer (kalcium, fiber, te, kaffe, vin) optagelsen
- Mad rig på tannater (f.eks. te) eller fytater (f.eks. klid, fiberprodukt), eller medicin som hæver gastrisk pH (antacida, H2-blokkere, protonpumpehæmmere) reducerer absorptionen og bør om muligt undgås
Nu drikker jeg normalt ikke te sammen med hovedmåltiderne, men jeg drikker meget te, så der skal vist lige en snak til med en læge. For som det står skrevet i artiklen, så er lavt ferritinniveau og lav blodprocent kendt for kvinder i den fertile alder og menstruerende kvinder. Disse grupper tilhører jeg ikke og har ikke gjort i over syv år, så jeg spekulerer over, hvorfor det så daler.
Hjemme havde jeg fået et brev fra PostDanmark. Jeg havde lidt for travlt omkring datterens fødselsdag, så jeg kom til at smide fødselsdagskortet i postkassen uden frimærke. Datteren modtog det dog dagen efter som planlagt. I mit brev i dag står der, at man normalt opkræver den manglende porto og et administrationsgebyr, men det har man valgt at se bort fra denne gang. Tak, det kalder jeg service.
I ovnen står en ovnæggekage med lidt af køleskabets rester, i fryseren er der is. Vi er klar til en fredag aften i håndboldens tegn. Kender jeg mig selv ret, mister jeg hurtig koncentrationen og begynder at læse eller surfe rundt i blogland, men så kan jeg høre på landmandens råb, hvordan det går. God aften til dig.
Dejligt at høre at PostDanmark også kan være menneskelige.. :-) Et fødselsdagskort fra mor til datter, det må simpelthen frem.
SvarSletGod aften hos jer.
Tak Inge, og måske var det alle flagene jeg havde fået klistret på, der gjorde udslaget :-)
SletMåske er der en forklaring her på din træthed?
SvarSletJern optages, så vidt jeg husker, bedst mellem måltiderne, så hvis du skyller det hele ud med teen?
Smuk service fra Post Danmark.
Jeg lader også manden om håndbolden ;-)
Ellen, det troede jeg også sidste gang, men jernkuren hjalp ikke. Så fik jeg tjekket Dvitaminniveauet og taget anæmiprøver (de sidste var normale), det var også lavt, det giver også en forklaring, så nu er jeg spændt på om ferritin er dykket igen, for så holder min teforklaring måske :-) (og så har jeg også tænkt i andre sygdomsbaner og skal undersøges derfor, men det vil jeg slet ikke tænke på nu.)
SletJeg prøvede at se håndbold, men måtte gå i seng, var for træt ;-)
Meget interessant, det med te. Jeg drikke også temmelig meget, hver dag. Min mand har lige HØRT håndbold. TV har vi ikke, men jeg tror, at det var spændende uden billeder også.
SvarSletAnne, det synes jeg også. Jeg har nærstuderet den artikel, der ligger til grund, men jeg skal have snakket med min læge om det. Jeg elsker jo min te. :-)
SletJeg måtte gå i seng, da Danmark var bagud, så jeg tjekkede lige resultaterne her til morgen :-)