tirsdag, januar 07, 2014

TIRSDAGENS FRITIMER

Eftermiddag: Brændeovnen knitrer, lyden fra landmandens kabale blander sig en gang imellem. Jeg er krøbet op i sofaen i den mørke stue, mens jeg tjekker mail og besvarer kommentarer. Om lidt skal jeg tage mig sammen, bilen skal ud af garagen igen, for jeg vil til træning inden aftensmaden. Jeg havde overvejet at køre direkte fra arbejde, men jeg trængte til først at sidde stille med en kop te.

Dagens arbejde sluttede med undervisning af nye kolleger. Jeg var så træt, inden jeg skulle undervise, at jeg ikke kunne tænke sammenhængende, men satte mig på en stol, lukkede øjnene og trak vejret helt ned i maven. Mine kolleger var heldigvis gode til at stille spørgsmål, så vi kom vidt omkring. Og spørgsmålene vækkede min slumrende hjerne, så jeg kunne undervise uden at have forberedt mig, men tage udgangspunkt i deres spørgsmål og finde svarene inde i hjernen og nogle gange inde i min krop. For nogle ting husker jeg med kroppen, jeg husker, hvor ubehagelig det er, når en pude ikke bliver trukket helt ned til skulderen, men blot når til overgangen mellem hals og hoved. Prøv det selv, hoved og hals slapper helt af, hvis puden understøtter hele vejen ned til skulderne. Og det er det en god lejring handler om, at muskler slapper af i en god stilling.

Aftenstid: Træningen gjorde godt, og jeg blev træt på den gode måde. Hjemme blev det aftensmad af den nemme slags, grøntsager og en rest grovfrites fra fryseren blev tilbehøret til kyllingefileter. De sidste juleting blev flyttet på værelset. Der skal omrokeres i kasserne, før det hele sættes på loftet.

Før sengetid: te, knækbrød og lækker chokoladebidder fra Summerbird nydes, mens jeg spiller ruzzle og wordfeud.
Tre gode ting på denne tirsdag: undervisningen gik godt, landmanden havde brygget eftermiddagste og jeg fik trænet.

Håber din dag har været god.


10 kommentarer:

  1. Kære Lene. Jeg håber du er kommet godt ind i det nye år og hverdagen har fanget dig blidt. Det er først idag at jeg rigtig begiver mig ud i blogverdenen igen, men er nu tilbage efter en lille tiltrængt pause. Rigtig god uge til dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nola og jeg håber det samme for dig :-)

      Slet
  2. Tak, tirsdagen var en god dag - afsluttet med min første tur på den nye cykel - der er kommet gang i motionstræningen. Jeg synes, det er flot klaret at tage hjem først og så tilbage til træning. Jeg kunne godt have fundet på at finde mig rigtig godt til rette i sofaen og så "glemme" træningen.
    Super, at dine kolleger fik en god undervisning, som du også var tilfreds med.
    Nu må der da snart være mulighed for, at der ikke kommer flere billeder af regnfulde ruder - eller hva'?

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg tog så ikke tilbage, i det jeg arbejder i Aalborg, bor midtvejs og træner i Brønderslev :-) Jeg savner at tage billeder i lys!

      Slet
  3. Det er godt med erfaring, - så kan man kompensere lidt for både træthed og manglende forberedelse.

    Herligt med alle de "gode ting", som florerer i blogland. Selvom man ikke selv er med på bølgen, kan man ikke lade være lige at stoppe op.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg fik lige lyst til at tænke på tre gode ting :-)

      Slet
  4. Så lykkedes det at komme i et kommentarfelt hos dig! Jeg sidder i toget og forbindelsen er ikke den bedste:-) Dejligt at læse om undervisningen, som fungerede. Det der med at "noget sidder på rygraden" er vel ikke helt forkert?

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, både rygrad og resten af kroppen passer :-)

      Slet
  5. Jeg er altså også imponeret over, at du kan tage dig sammentil at gå til træning når du først har været hjemme ...
    Min tirsdag var god - alt gik nærmest over forventning:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, som jeg skrev til Conny, så bor jeg halvvejs mellem de to byer (ca) og din tirsdag må da være den bedste af alle slags dage :-)

      Slet