SIDSTE FERIEWEEKEND

og sidste dag sammen med begge vores børn. Vi har nydt, at landmanden har holdt fri, der blev grillet i går aftes og spillet Bezzerwisser. Og de unge mennesker vil ikke spille med os mere, for de vandt i går for første gang ;-) Vi har spist morgenmad sammen på terrassen og nydt at have tid til at snakke sammen. Datteren og jeg har været i Vesterhavet, det var skønt, vi var ikke alene på stranden. Hold da op, folk kørte i kø hele vejen fra Pandrup gennem Hune og Blokhus og ned på stranden. Bilerne holdt tæt side om side, så lang øjet rakte. Der var rigtig gang i byggeriet rundt omkring, det er herligt at se, hvordan børn glemmer tiden, når de får en spand og en skovl og en kæmpe strand at arbejde med.

Da jeg blot skulle bade ved vandet, så var der ingen kamera med. Så du får i stedet billeder fra sidste søndag, hvor der blæste helt vildt.

Blokhus strand, livredderstationen

Mine minder fra sommerferierne som barn er bl.a. frokost. Min mor rettede altid frokost an udenfor sommerhuset, der var altid æg, tomater og agurker. For nogle af os blev det sommetider vores morgenmad, men den fornemmelse at sidde store som små samlet om bordet med tid til at snakke, den elskede og elsker jeg, jeg er den ældste af fem, og yngste søster er 12 år yngre end mig. I dag tog vi også frokost på terrassen, der var æg, tomater og agurker og meget andet. Nu ses der Tour de France eller film på computer inde i huset,  udenfor solbades der og skrives blogindlæg. Denne dag skal nydes i fulde drag. For sjovt nok har jeg slet ikke lyst til at komme på arbejde på mandag, det ligner mig ikke. Højst sandsynlig skyldes det en kombination af tre måneders fravær fra det daglige arbejde, feriesammenlægning med en anden afdeling, hvor vi er på deres afdeling og bevidstheden om at om to uger, så flytter vi. Det bliver hårdt, der er mange ting, der skal på plads, og der forventes (og jeg forventer det også selv, det er jo mit job), at jeg bliver en af dem, der går forrest med kampgejst og overblik. Vi skal nok klare det, det er jeg slet ikke i tvivl om, og det bliver rigtig godt, men lige nu vil jeg nyde feriens sidste weekend. God weekend til jer

INTENTIONEN VAR DER

men bølgerne var alligevel for høje til, at datteren og jeg havde mod på en tur i vandet. Så det blev ikke i dag, at min nye badedragt blev våd. Nu fik vi i stedet for en god gåtur og resten af dagen er blevet tilbragt i læ for vinden. Der er spist jordbær med fløde, der bliver solbadet, der læses og der slappes af. helt som en ferie skal være.
Har jeg glemt, at jeg mangler at fortælle om de sidste dage på motorcykelferien? Næh, men det kommer, når børnene er taget hjem, og arbejdsdagen banker på igen.

God fredag til dig, håber solen får lov til at tage magten fra blæsten.

Solbadning?

GÅTUR, SANDSKULPTURER, DANS OG PICNIC

Det blev lige nøjagtig den gode oplevelse, jeg havde drømt om. Når Verdensballetten er lige i nærheden, så må man slå til, om man kan lide opera, ballet, klassisk musik eller ej. Sådan var holdningen her og også hos mange andre. Og når nogle af verdens bedste balletdansere danser både klassisk og moderne dans, så må selv ikke balletkyndige overgive sig.

Det er fjerde år i træk, at Johan Kobborg, dansk balletdanser og koreograf, har samlet kolleger fra Royal Ballet i London for at vise Danmark et lille let sommerarrangement. Føj dertil to dygtige danske operasangere, en pianist samt en ung dygtig violinist (og model), så får du en lækker sommercoctail.

Violinisten havde mistet sin bagage med koncerttøjet, men det gjorde ikke noget, han spillede stadig som en drøm

Jeg havde valgt at købe Kulturhusets picnickurv og det fortrød jeg ikke. Med Sandskulpturfestivalens flotte skulpturer som baggrund nød vi  lækker rosevin, sandwich med skaldyrssalat, skinkesalat og laks, salat med pesto og mozzarellaost, skøn kage med cremefraiche og til sidst frisk frugt. Bagefter havde vi tid til at beundre de mange skulpturer, før end forestillingen startede.

Hjemturen tog vi som på vejen ud gennem Blokhus klitplantage. Og jeg nød synet.

TIDSLOMME

Mens motorcykelferien til Frankrig får nyt liv her på bloggen, leves livet videre uden for bloggen. Jeg har stadig ferie, der sker ikke meget. Faktisk sker der så lidt, at jeg ikke kunne huske, hvad jeg havde lavet, da mine børn spurgte i går. Måske fordi jeg er vant til, at bloggen hjælper mig til at holde styr på dagene. Her plejer jeg at skrive om småt og stort i mit liv nærmest hver dag, og siden jeg kom hjem fra ferie, har det handlet mest om ferien og ikke om feriehverdagene efter.

Gåtursfotografering

 Jeg er kommet i gang med motionen igen, men ikke i samme omfang som før ferien. Jeg har læst bogen Giganternes Fald, og hvor jeg ikke orkede middelalderbøgerne fra Ken Folletts hånd, blev jeg grebet af de forskellige familier i Giganternes Fald og glæder mig til at læse videre i Verdens Vinter, når den er klar til afhentning på biblioteket. Hvor jeg før var mest til film, når jeg klikkede ind på viaplay, så er jeg nu faldet for en krimiserie, Unforgettable, den er årsag til at mit strikkeri ikke er kommet i gang. Det er så nemt at tænde for computeren, læne sig tilbage i sofaen, drikke lidt te og blot lade sig underholde. Godt at børnene nu er her, så jeg kan fokusere på at være til stede.

Gåtursfotografering

 Jeg har bestilt billetter og picnickurv til en forhåbentlig god oplevelse sammen med balletdansere fra Royal Ballet i London. Og vi planlægger et besøg hos børnenes morfar. På mandag er de unge mennesker igen hjemme i hovedstaden, og jeg begynder på arbejde. Ni timer starter jeg med første dag efter godt tre måneders fravær. Der skal nok være en, der er træt, når hun vender hjem.

Gåtursfotografering

Endnu er jeg alene oppe, landmanden er i gang med arbejdet, og de to unge mennesker sover sødeligt. Jeg har fået lov til at vække dem klokken ti, og jeg kunne have nået at løbe og strikke og læse, men jeg har slappet af i sofaen med morgenmad, te og lidt seriekigning ;-) God onsdag til dig.

PYRENÆERNE, DAG 3

Der skulle slet ikke have været en dag tre i Pyrenæerne, men landmanden kunne ikke slippe de to pas, vi måtte opgive dagen før. Han foreslog de andre en ny plan til morgenmaden. Dem, der havde lyst, kørte ned og over Col d'Aubisque og tog derefter dagens oprindelige rute. Var vejret dårligt, vendte vi om og kørte nordpå. De andre kørte den oprindelige rute. Udenfor var der overskyet, der havde regnet om natten. Vejrudsigten viste skyet og solskin. De andre fem valgte den oprindelige rute, landmanden og jeg satte kurs sydpå.

Kort efter Lourdes blev det solskin og som du kan se, forsvandt skyerne også, da vi drejede af mod Col d'Aubisque.

Vejret var skønt, lige tilpas til en tur på motorcyklen.

Kreaturer græssede overalt, og det er en faktor, man skal passe på, for de går frit.

Længere fremme var det en flok får, vi mødte. De havde ikke travlt, så vi måtte pænt vente, til de havde passeret vejen.

Hvis du ser godt efter på næste billede, kan du se vejen langs klippen. Den skulle vi køre på, og vi var lykkelige for, at vejret var med os, ellers måtte vi have vendt om. Det var decideret farligt at køre motorcykel her i tåget vejr. I solskin var det bare skønt.

Sneen kunne stadig findes, og her får du et glimt af vejen, vi kørte på.

Ellen skrev i en kommentar om de vilde heste på Col d'Aubisque. Om de var vilde, skal jeg ikke kunne sige, men der var masser af heste på toppen.

Solen skinnede, udsigten var skøn, og vi tog os tid til en is og lidt shopping i souvenirbutikken til vores børn.

Klokken var nu halv elleve, vi havde stadig en hel dags rute tilbage, om vi nåede den, må du vente med at høre om. Vores rejsekammerater troede ikke på, at vi havde haft solskin, før jeg viste dem billederne, og så ærgredede de sig vældigt.

Dagen i dag er strøget af sted, men nu er hele familien samlet, der læses, ses fjernsyn og skrives blogindlæg. God aften til dig

TID TIL TURISTMÅL

Før vi prøvede at bestige Tourmalet, drog vi til en grotte i nærheden, Les Médous. Stedet så ikke ud af noget særligt, men en ung pige kom med en båndoptager over skulderen og en tyk trøje på. Båndoptageren var ikke en båndoptager, men en højtaler, den engelske fortæller lå på en lille USBlignende dingenot (gadget hvis vi skal tale engelsk). Trøjen var der god grund til, vi beholdt også vores motorcykeljakker på, der var en konstant temperatur på 13 grader i grotterne. I 1948 besluttede nogle amatørarkæologer at finde udspringet til en kilde, de fandt en grotte fyldt med smukke drypstensformationer og senere en større grotte ved siden af. Disse er nu slået sammen til en flot og betagende oplevelsestur. Jeg har ikke forstand på de forskellige former for formationer, stalakitter og hvad de nu ellers hedder. Men efterhånden blev vi bedre til at få spurgt den unge kvinde, så hun udpegede de ting, der blev talt om på engelsk. Hun forstod ikke engelsk, så vi måtte prøve at oversætte de ting, vi gerne ville se, men ikke altid kunne finde, eks. Mont St. Michel, Elefantens stødtand, Indisk Danserinde, Buddha osv. Der var meget at se, til slut blev vi via en underjordisk å og en fladbundet pram staget 200 meter tilbage til udgangspunktet. Det var forbudt at fotografere, så du må kigge på linket, hvis du vil se lidt billeder derfra.

Udenfor igen så vi for første gang et rododendrontræ med meget specielle blomster.

Rododendrontræ

På vejen til grotten kom vi igennem en lille by, Campan, som har skabt en tradition for at stille dukker i legemesstørrelse op rundt omkring i byen. De stod på terrasser, foran huse, på altaner, i hjørner og kroge, og i linket kan jeg læse, at de oprindelig blev brugt som drillerier i forbindelse med, hvis en mand fra dalen blev gift under ikke normale omstændigheder (eks en gammel mand med en ung kvinde)

Dukker i Campan

Dagens tur på motorcykel blev kort, så da vi havde fundet vores MCkammerater i Lourdes og kommet i normalt tøj, drog vi på sightseeing. Lourdes får hvert år besøg af fem millioner pilgrimme fra hele verden. Dette skyldes, at en ung pige Bernadette i 15oo-tallet flere gange ved en kilde så en kvinde, som til sidst fortalte, at hun var Jomfru Maria.

Overalt var der nonner, præster og munke

Først troede jeg præsten bad, så fandt jeg ud af, at han tastede et mobilnummer ind :-)

Oven over kilden er nu bygget en dobbeltkirke, og kildens vand er ledt hen til en række vandhaner, så alle kan drikke af det hellige vand. Omkring kilden holdes der andagter, messer og processioner med massevis af mennesker i kørestole, senge, specielle trækvogne osv. Der var et leben uden lige. Gaderne hen til kirken er fyldt med restauranter og butikker med alskens souveninrs. Man kunne købe dunke til det hellige vand, der var kors og diverse ophæng i læssevis.

I nederste hjørne skimtes et af de specielle køretøjer, som blev trukket af unge mennesker

Udsigten fra kirken

Den øverste kirke

Andagt ved kilden

Kildens udspring er bag lysene, folk står i kø for at bede og mærke vandet løbe ned af klippen

"Dette lys forlænger/viser min bøn" 

Alle kan komme til og ingen skal betale for det hellige vand

Vi nøjedes med at kigge og beundre de smukke kirker, især den nederste havde smukke vægmalerier, og lod os påvirke af stemningen omkring kilden og pladsen

De to kirker 

Det gjorde godt med en gåtur og lidt andet at se på, nu var vi klar til næste dags oplevelser på motorcykel





 .

PYRENÆERNE, DAG 2

Det var gråt og diset, da vi kørte fra Spanien til Frankrig. Et eller andet sted undervejs gik grænsen, men den så vi aldrig. Blot vidste vi, at Bagneres de Luchon var fransk og en kurby med varme kilder.

Snart kom solen frem mellem skyerne, kursen var sat. I dag ville vi over tre af de pas, som ofte er med i Tour de France: Col d'Aspin, Col de Tourmalet og Col d'Aubisque. Vi glædede os, men skyerne hang lavt, så måske ville toppen blive uden udsigt. Vi måtte så sørge for at nyde turen undervejs.

 
På vej til Col d'Aspin kom vi over et andet pas, Col de Peyresoude, også her hang skyerne lavt.

 
På vej op til Col d'Aspin undrede vi os over en autocamper, som havde slået lejr på en lille rasteplads ved vejen. Men snart gik sammenhængen op for os, for på hver en plet langs vejen, hvor der kunne stå en autocamper, stod der en, og andre kørte rundt og søgte efter gode steder at slå lejr. Der var fire dage til, at Tour de France skulle over Col d'Aspin, men man skal åbenbart være tidligt ude for at sikre sig en god plads. Vi blev hyldet af en franskmand, som vist havde kigget dybt i vinflasken, som om vi var  seje cykelryttere. Jeg håber, at han opnåede at se cykelløbet.

Jeg elsker at køre i bjergene, jeg elsker fornemmelsen af at kigge op og næsten ikke kunne se vejen, der snor sig langs bjerget. Jeg elsker at se tilbage og se vejen, vi har kørt på.

Tågen indhyllede toppen, men vi håbede alligevel, at den ikke var for massiv.

Motorcyklerne placeret ved beviset for at vi nu havde nået toppen. Hvor er den fjerde motorcykel tænker du måske? En af kørerne har en kronisk sygdom, som gør, at han nogle dage må ændre planer, og således denne dag. Han og hans kone trillede derfor stille og roligt til endemålet for denne dag, Lourdes og ville sørge for at booke hotel til os andre.

Skyerne hang ikke lavere, end at vi godt kunne se noget af udsigten fra toppen. Vi satte os på motorcyklerne og var klar til næste mål, Col de Tourmalet, først ville vi dog se på nogle drypstenshuler, dem hører du om i næste indlæg. I dette indlæg hopper vi frem til næste top.

Det gjorde vi så ikke. Tågen indhyllede os efterhånden så meget, og luftfugtigheden i tågen gjorde, at dråber konstant faldt på visiret, og i kombination med den nedsatte sigtbarhed fik vi sværere og sværere ved at orientere os.

 
Vi stoppede op ved det første sted, hvor vi turde at stoppe uden at blive ramt af biler/motorcykler. En hurtig rådslagning afgjorde, at ingen af os ønskede at risikere noget ved at køre videre. Vi kunne ikke se, når vejen svingede, vi kunne ikke se, når der kom en tunnel i klipperne. Og som den anden kvindelige bagsædepassagerer sagde; hun havde tænkt på min beretning om Timmelsjochpasset og hvordan jeg hele vejen op havde spurgt mig selv, hvad gør jeg dog her, når jeg har børn hjemme i Danmark. Vi kan godt lide at udfordre os selv, vi kan også godt lide at køre stærkt ind imellem, men vi har ingen intentioner om at sætte vores liv på spil. Så landmanden og jeg kørte forrest ned ad bjerget igen. Vi havde begge kontaktlinser i og kunne derfor lade visiret stå åben, og dermed havde vi bedre udsyn. De andres briller duggede til, så de måtte have visiret nede og så tørre det med mellemrum. Katastrofelysene blev tændt. Vi var ikke de eneste, der vendte om, og bag os kørte en gendarmerbil, ligelede med katastrofelysene tændt. Cyklister på vej op troede nok, at vi overdrev, vi syntes, de satte deres liv på spil ved at fortsætte. De var i hvert fald svære at se i tågen.

Nede igen fortsatte vi forbi drypstenshulerne for at finde et sted at spise. Og dernæst var kursen sat mod pilgrimsbyen Lourdes.

Kursen for min dag i dag bliver en gåtur, gerne ved vandet og klargøring til at vores børn kommer hjem på ferie i næste uge, jeg glæder mig. Håber du har noget at glæde dig til. God søndag til dig.