tirsdag, marts 08, 2016

Opgavelisten

var lang, jeg nåede ikke så meget i går, men fik ryddet nogle punkter væk i dag. Kollegerne havde brug for en hånd, og da min dag var booket med undervisning og supervision, så brugte jeg den første time til at dosere medicin for kollegerne. I dag gjorde jeg det, som jeg råder andre fra, nemlig at spise, mens man får læst mails og besvaret dem. Så ingen pauser til mig i løbet af arbejdsdagen. Heldigvis sluttede jeg dagen af med supervision, så her kunne jeg sidde roligt og lytte, når andre var på og jeg var med i det reflekterende team. Undervejs kom en besked fra min datter, om jeg havde tid til at tage billeder af teateret hjemme fra mormor og morfar. Efter indkøb af hundemad og fuglefrø nåede jeg hjemme at brygge te, drikke det og spise knækbrød med masser af oste, før jeg var klar til fotoskydningen. Nu er billederne sendt, de skal bruges til en grafisk opgave, og jeg nød at gense min mors skrift. Min mor købte teateret for at have noget til mine børn, da de blev lidt ældre. Og de havde nydt det, de kunne jo ikke nøjes med at spille Klods Hans og Rødhætte, men digtede deres egen historie, som mormor skrev ned. Deres fantasi har aldrig fejlet noget, så mormor har helt sikkert haft sit hyr med at få skrevet alt ned, som de digtede.

DSC_0827DSC_0829DSC_0835

Aftensmaden bliver rester fra i går, heldigvis, for lige om lidt skal jeg til strikkeklub sammen med mine kolleger. Det glæder jeg mig til, der plejer at komme mange sjove historier på bordet. Dem skal jeg heldigvis hverken skrive ned eller opføre, jeg skal blot strikke og være til stede.

God aften til dig.

7 kommentarer:

  1. Du kunne da ellers godt lade os andre få lidt glæde af de gode historier, der kommer på bordet, mens I strikker ;-)
    Du kunne jo låne en diktafon - det kunne din mor vist også have haft brug for ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg tror vi lader historierne blive der. En diktafon kunne min mor godt have brugt, for jeg kender mine børn. Historien blev lavet om mange gange, og med en dansklærer som mormor så skulle det også gerne stå rimeligt korrekt ;-)

      Slet
  2. Åh, nu bliver jeg helt nostalgisk! Jeg har leget med dukketeater i timevis som barn, sammen med min bror og teatrene ligger stadig på loftet. Det klassiske Kongelige Teater, præcis som dit, i to størrelser og et Pegasusteater, som min svigerfar byggede for mange år siden, efter anvisninger fra Familie Journalen. Jeg overvejer jævnligt deres fremtid og har tænkt på at forære dem til Dukketeatermuseet i Lübeck, som jeg talte med for nogle år siden. Det er en lidt altmodich hobby, men måske skal børnebørnene alligevel have en chance for at opleve det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Benedicte, tror du ikke at vores børnebørn vil synes, at det er vildt sejt med noget, man kan røre ved og som ikke skal trykke på eller swipe med ;-)

      Slet
  3. Hanne, tænk at have dukketeater med rigtige dukker.
    det giver rigtig meget, både det at der hele tiden er fokus på det, fokuspersonen siger, og at det reflekterende team ikke må give gode råd. De skal hele tiden forholde sig undrende og eftertænksomme " gad vide hvad der ville ske hvis ..." "Mon det ville virke anderledes, hvis.."

    SvarSlet
  4. Det var dog det mest bedårende, jeg længe har set - sikke et hyggeligt projekt at nørkle med :D HC-eventyr still rocks.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg fik også helt lyst til at lege med det :-)

      Slet