torsdag, marts 17, 2016

en diset og lidt fugtig morgen

Mon ikke solen kommer frem senere i dag, det håber jeg. Min ferie er startet, officielt startede den vel i går efter arbejde, men jeg skulle lige til et aftenfaghyggearrangement med kollegerne i går først. Her til morgen har jeg arbejdet ihærdigt på, at den sidste arbejdsmail jeg sendte for få minutter siden, hvor jeg lovede mine ledere, at nu gik jeg på ferie, er den sidste arbejdsmail i en uge. Hjernen skal ryddes for arbejdsemner, formentlig vil der dog alligevel dagen igennem poppe emner op, som jeg også gerne ville have haft nået inden ferien, men de vil blive verfet væk med et “på gensyn om en uge”

Det er min fødselsdag i dag, jeg er blevet sunget op af landmand og Istvan, Istvan sang nu ikke, men var flagholder. Jeg har venligst, men bestemt frabedt mig gaver, jeg har ikke brug for noget materielt, jeg har brug for nærvær, samvær og gode oplevelser. Begge børn kommer hjem i morgen, og jeg har besluttet, at jeg vil bestemme, hvad vi skal i weekenden. De skal blandt andet høre deres mors kor søndag aften i Brovst. De har dog et ønske, nemlig at besøge deres morfar, og det opfylder jeg gerne. Jeg vil heller ikke lave mad i dag, så nu er hjernen lagt i blød med, hvad jeg så vil spise i aften, for restaurantbesøg er ikke sagen, når jeg har en landmand, der skal sortere kartofler dagen lang de næste dage. Jeg ved af erfaring, at det er hårdt og meget udmattende at sidde otte timer ved et sorterbord. Mandag kører jeg børnene hjem til hovedstaden og så holder jeg et par feriedage der, så de dage vil jeg også tænke over i dag, hvad jeg vil fylde i dem.

Mens jeg har arbejdet på kontoret, har min fødselsdagsgave gjort rent, så nu vil jeg tage traveskoene på, gå en tur og blot nyde, at jeg er til, og at der findes mennesker, som holder af mig. Sikke en gave. Ha en god dag.

DSC_0878DSC_0879DSC_0880

27 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen og nyd din velfortjente ferie fuldt ud.

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen. Er sikker på, at Istvan er alletiders flagbærer :-)

    Og så ved jeg ikke, hvad der har været i min kaffe her til morgen. Først grinede jeg upassende af Ellens seneste indlæg, og nu kan jeg ikke lade være med at grine ved tanken om slaveriets indførelse i det nordjyske, når du skriver om din fødselsdagsgave, der har gjort rent. Har lige nu en fin lille indre film kørende. Tak for den og hav en rigtig dejlig dg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, Fruen i midten. Istvan er genial til det :-)
      Hu ha, slaveriet er for længst ophævet her i Nordjylland og vi går ind for hvid rengøringsservice :-)

      Slet
    2. Haha Lene, vil du dermed sige, at der HAR været slaveri i Nordjylland? Og hvem snakker om farve - går den hvide service på personen eller på fakturaen ;-)

      Nu skal jeg nok være sød. Du skal bare opfatte det som en lille smule misundelse over, at du har købt dig til rengøring. Det må altså være skønt, men vi synes ikke rigtigt, at der er plads i budgettet, og nøjes med vinduespudser. Hvilket jeg til gengæld stornyder :-)

      Slet
    3. fruen i midten, hoveriet tilbage i middelalderne, kan man ikke kalde det lidt slaveri ;-) Og ja farven gik på fakturaen, fordi fordommen er at alt betales sort, når det gælder landmænd ;-)
      Når nu Donnaen flytter hjemmefra, vil du opdage at der bliver luft i økonomien, det gjorde det i hvert fald for mig.

      Slet
  3. Tillykke med fødselsdagen, må du få en dag, som du ønsker dig, og en god ferie med dine børn m.m

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne, og jeg ser frem til denne uge :-)

      Slet
  4. Smukke billeder! Stort tillykke med fødselsdagen!!

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, Skøreliv, jeg måtte også stoppe op for at fotografere :-)

      Slet
  5. Tak, Hanne, dejligt at høre :-)

    SvarSlet
  6. 🇩🇰STORT TIL LYKKE 🇩🇰med fødselsdagen og TAK for en dejlig blok med fine livsbetragtninger!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karen-Vibeke, og tusind tak for dine ord :-)

      Slet
  7. Hip hip hurra - du har virkelig lagt i kakkelovnen (her brugt positivt) til god fejring af din fødselsdag. Til jul havde jeg fuldstændig dine tanker angående gaver (i hvert fald fra husbonden). Det må være noget med alderen.
    Og tak for det flotte vejr herovre i Nordsjælland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Conny. jeg er glad for at jeg ikke er den eneste, der har det sådan :-)

      Slet
  8. Tillykke med fødselsdagen! Hvis I har lige så godt vejr deroppe, som vi har her, har du været fantastisk sød. Men det har du jo også ... ;-)
    Forstår fint det med ingen gaver, men jeg har til gode at få lært Charlotte, at jeg mener det ...
    God miniferie i København - håber vejret holder, for så er der så dejligt i Nyhavn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, og nej vi har ikke så godt vejr som jer eller som de har i Sønderjylland, hvor datteren huserer :-) her er det overskyet.

      Slet
  9. Tillykke kære Lene, som beriger min dag med gode epistler. Knus Marianne

    SvarSlet
  10. Stort tillykke kære Lene. Så blev vi igen lige unge. Kh Inge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, og det er lige det vi er :-)

      Slet
  11. Hip Hip Hurraaaaaa.... STORT TILLYKKE , håber du har haft en rigtig go´ dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Joan, det blev en dejlig dag :-)

      Slet
  12. Tillykke med fædselsdagen :-)
    Jeg forstår fuldt ud dine ønsker for dagen. Sådan har jeg haft det i mange år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Pia, jeg er glad for at høre, at jeg ikke er alene :-)

      Slet
  13. Dejlige billeder og skønt med ferie. Jeg gik af på ferie i fredags den 18/3-2016 (troede jeg, vågnede op med opkast og diarre + en mor der er blevet indlagt) derfor er/har min ferie ikke lige været som jeg drømte om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et forsinket hjertelig tillykke med dagen.

      Slet