energien bare er brugt, når jeg kommer hjem. Sådan er det i dag, og inde i mit hoved fortæller jeg mig selv, at jeg ville have godt af en gåtur, men det er, som om hjernen ikke rigtig tror på sig selv, og kroppen er for træt til at istemme, at det faktisk er en god ide. Frittata med kartofler, løg, tomater, ærter og edamamebønner er i ovnen, der er købt lækkert varmrøget laks dertil, så egentlig kunne jeg godt nå en lille gåtur i tusmørket, for der er jo lyst endnu, og minsandten om ikke der også var lysnet på natten, da jeg mødte klokken syv.
Mens jeg skriver, kan jeg mærke, at fingrene husker, de begynder at vække kroppen og sige, hej er vi friske eller hvad? ……… Så hoppede jeg i skoene og travede i 15 minutter, luften gjorde godt, hovedet føltes knap så tungt, og hvis jeg nu danser til en sang eller to i aften, så er motionen i hus. I går så jeg Lægen flytter ind, jeg husker mig selv på, at det er klippet og redigeret efter producerens hoved, så jeg ser jo ikke alt mellem lægen og hendes patienter. Jeg vil sige, at det er ikke den motivationsstrategi, vi bruger. I udsendelsen tordner lægen derud af og lover bål og brand, hvis ikke de tager sig sammen. Og så huer det mig heller ikke, at der er så meget fokus på, hvad det koster samfundet med folk, der ikke passer på sig selv. Jeg synes selvfølgelig, at I skal holde øje med jeres blodtryk, fordi det er en snigende bombe. Men det er for jeres egen skyld, jeg ved godt, at hvis man ikke får folk til at motionere mere, spise mindre fedt og mere grønt, drikke mindre og ryge mindre, alt sammen med hensigt på at få blodtrykket ned, det farlige fedt og det lede kolesterol væk fra der, hvor det gør skade, så får vi som samfund et problem. For risikoen for apopleksi (blodprop/blødning i hjernen) stiger med alderen, lige som Alzheimers, og da vi lever længere, vil flere få disse sygdomme ene og alene pga alderen. Derfor er det som samfund nødvendigt at få folk til åbne øjnene for, hvad de gør ved deres krop. Jeg bryder mig bare ikke om måden, de gør det på i udsendelsen. Det kan så nemt blive til en løftet pegefinger, og en forundrethed og foragt for mennesker, der ikke har så let ved at lægge vaner om. Ikke okay!
God aften til dig.
Fedt at du fik motiveret dig selv til at gå en tur, ved at skrive om det.. :-)
SvarSletInge, tak og jeg gad godt motivere mig selv i dag, men nu får vi at se :-)
SletJeg forstår godt hvorfor du skriver som du gør, men viser erfaringen ikke også, at hvis folk ikke bliver slået i hovedet med en hammer, går budskabet ikke ind? Jeg tror det er en meget svær balancegang mellem at oplyse og at slå folk oven i hovedet.
SvarSletDen sværeste hurdle er nok den at få folk under 60 til at indse, at de altså ikke er udødelige - heller ikke selv om de udfordrer deres krop til det yderste ved diverse dårlige former for livsstil.
Se Ellen, nu gør jeg noget, jeg normalt ikke gør. For at svare dig ville jeg rejse mig og finde en bog, for at tjekke mit svar. Det gør jeg ikke så du får det fra hukommelsen :-) Hvis man skal ændre vaner, skal man selv kunne se et formål med det og tro på sig selv. I og med at de har sagt ja til fjernsynsprogram, er de måske allerede begyndt overvejelserne, så måske kan fakta (vægt, bodyage, kolesteroltal, blodtryk etc) være medvirkende til at kursen ændres. Men holder det? Hvad når de får det bedre, vil de så kunne holde fast i de gode vaner, hvis de kun gjorde det fordi lægen og fjernsynsholdet kom forbi? Jeg tror ikke på hammeren, jeg mener faktisk også at jeg har belæg for sige det ;-)
SletHaha, godt med friske fingre! :-) Har ikke set udsendelserne, så skal ikke dømme, men tænker lidt som Ellen, at nogle gange skal vi jo dunkes oven i hovedet for at fatte budskabet. Men selvfølgelig udstiller den slags udsendelser ofte folk, og jeg kan have svært ved at forstå, at folk vil medvirke, men det er så en anden snak. God fredag til dig :-)
SvarSletTak, fruen i midten, jeg er så træt i hovedet, så please, læs mit svar til Ellen :-)
SletÅhhh, jeg ville gi' min højre arm, dels for at ha' overskuddet til at tage traveskoene på, og dels ha' skønne omgivelser lige i baghaven til at trave i... Uheldigvis er det alt for ofte vasketøj og andre praktikaliteter herhjemme, der ender med at vinde kampen om de minutter, der er til rådighed, og som der potentielt set kunne traves i.Tror dog til fulde, at jeg får rørt mig det jeg skal....
SvarSletGod weekend herfra!
Ro på, skøreliv :-) Jeg har jo ingen børn hjemme, du har nok at gøre med hverdagen og som jeg husker det, cykler du på arbejde, så jeg tror du får rørt dig. At en gåtur så kan give ro i hjernen og tid til at tænke sammenhængende tanker, som er svært når huset er fuld af børn, er en anden sag :-)
SletHanne, der skal i hvert fald mere til, måske en snak om hvad der motiverer og hvad man vil gøre, når man falder i, for det gør man.
SvarSletHelt enig!!
SvarSletNemlig :-)
SletDejligt du lige kom ud og fik lidt energi på "batteriet"
SvarSletJeg er modstander af "pisk" som motivationsfaktor, mener mere motivationen ligger i det at kunne se glæden, og den følelse der kommer til en efter at have travet en tur.
Abildjyden, kunsten er at finde lige nøjagtig det, der motiverer den enkelte :-)
Slet