torsdag, marts 31, 2016

Inden sovetid

Energien er blevet brugt på arbejde, så herhjemme er der slappet af med computeren, gåtur og tedrikning.

Forleden dag så jeg en artikel på Dr.dk, som fik mig til at trække på smilebåndet. Deri stod der:

“Synes du også, det er irriterende, at påsken falder i marts det ene år og i april det næste? … Så er du enig med den såkaldte anglikanske kirke og dens overhoved, ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby.” taget herfra

Det var ikke så meget det med, at påsken skulle være fast på en bestemt dato. Det var mere ordene “den såkaldte”, for i min sprogverden betyder det, at nogen giver sig ud for at være noget, de egentlig ikke er. Dette måtte jeg så slå op (sjovt ordvalg, når det jeg egentlig gør, er at taste en hjemmeside frem, skrive ordet og så klikke med musen):

“som har den nævnte betegnelse, der bruges af nogle el. mange, og som kan være tvivlsom, misvisende, triviel, ny el. sjælden”

Måske er det bare mig, men såkaldte behøvede slet ikke at være i sætningen, for den anglikanske kirke er den anglikanske kirke, og den er hverken tvivlsom, misvisende, ny, sjælden, men måske triviel i nogens øjne. Måske handler det mere om, at journalisterne ikke kendte til den anglikanske kirke, førend de skulle skrive om den? Eller kunne det være et nyt pendulord?

Pyt, det er vist bare småtanker før sovetid. Sov godt

PS når nu foråret stadig leger semivinter, så er det godt, at foråret kan springe ud indenfor.

DSC_1051DSC_1049

DSC_1050

14 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne grene! Tankerne er som regel underfundige og anderledes når man ligger og halvvejs er fløjet til drømmeland. Det er ret interessant. The og afslapning er guld værd!
    Ha' en fantastisk dag, her skinner solen fra en skyfri himmel, det er så dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv. Det meste af min have er græsplæne, så jeg nyder de få forårsbebudere, der er :-)

      Slet
  2. Journalistisk sprogbrug bliver undertiden noget knudret i forsøg på helgardering. Mon ikke det er udtryk for at journalisten ikke er inde i sit stof?
    Skønne grene. De første blomstrende vækster er så velkomne lige nu... efter en lang vinter.
    God weekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, jeg tror heller ikke at det er velkendt stof.

      Slet
  3. sommetider har jeg ikke en gang lyst til at vide, hvad journalisten har ment/tænkt, da han eller hun skrev sin tekst ... Skønne grene. Hvad er det for nogle? (Ja, altså ikke de gule :-) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, det er grene fra et japansk kirsebærtræ :-)

      Slet
  4. Jeg synes også såkaldt er et forfærdeligt ord. Og du har nok ret i, at det er blevet et pendul-ord.
    Jeg kæmper altid for, at min kommunikations-afd. ikke bruger det i de tekster, de skriver om mit arbejde. Jeg skriver ikke om noget, der er såkaldt. Enten er det, eller så er det ikke det, det giver sig ud for at være :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, tænk at de vil skrive det, godt du kæmper :-)

      Slet
  5. Jeg tror også det var fordi, journalisten ikke anede, hvad han talte om.
    I øvrigt er jeg helt enig i, at de meget gerne må lægge påsken, og dermed de andre flydende feriedage, fast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja desværre. Jeg læste et andet sted at en præst sagde at der kom kvindelige katolske præster førend man kan enes om en fælles påskedato :-)

      Slet
  6. Hehe.. en såkaldt kirke, den journalist aner ikke hvad han skriver om. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, nej vel? Jeg grinte noget af den vending. :-)

      Slet
  7. Jeg gik efter dit link og har nu skrevet til journaliste og gjort opmærksom på, at der ikke er noget "såkaldt" ved Den Anglikanske Kirke - så må vi se, hvad der sker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, skønt :-) det overvejede jeg faktisk, glæder mig til at høre om de reagerer :-)

      Slet