Der er visse ord

som går igen, når jeg skal skrive. Visse ord, som dukker op i min hjerne som forslag til overskrifter. Ordene: herfra min verden går, dukkede op i dag, og jeg vidste, at dem havde jeg brugt før. Søgning i bloggen viste, at ikke bare en, men utallige gange har det været overskriften. Hvorfor? Tjah, ofte når jeg føler mig indskrænket, ikke tankemæssigt, men mere i den radius jeg fysisk bevæger mig i, så dukker ordene op. I dag dukker ordene op, fordi jeg sidder i hjørnet af min sofa, iPad sørger for at jeg kan se serier, computer sørger for at jeg kan læse blogge, mobilen er linen til omverdenen, hvis nu nogen vil have fat i mig, og strikketøjet sørger for, at jeg føler, at jeg er lidt aktiv. Jeg er træt, fysisk træt, min krop fortæller mig, at det er længe siden, at jeg har været kvinden på gulvet på arbejde. Normalt er jeg ansvarshavende i aftenvagterne og dermed ansvarlig for kontakten med lægerne, og dermed sidder jeg ofte ned eller står hos en patient og taler med vedkommende. I går og i denne weekend er det anderledes, jeg er simpelthen sygeplejerske med ansvar for patientplejen, og jeg elsker det, men hold da op, som jeg fik gået skridt i går. Hjernen blev udfordret på en anden måde, og feriens afslappethed måtte hurtigt smyges af, og det gjorde mig træt. Så jeg har slappet af og ladet min radius være indskrænket denne formiddag. God lørdag til dig.

Selvfølgelig skal fuglekasser sidde tæt i en storby :-)