Funktionsbeskrivelser

Inspireret af kommentarer til et tidligere indlæg har jeg fået lyst til at skrive lidt om de funktioner, man som sygeplejerske kan have på mit afsnit. Alle er basissygeplejersker på nær min leder, souschefen og mig. Souschefen og jeg er også basissygeplejersker en del af vores arbejdstid, for mit vedkommende er det 3 dage ud af de 15 dage om måneden, jeg arbejder (jeg er ansat på 30 timer/uge). Og mine tre dage ligger altid i en weekend, og er for det meste aftenvagter. Derudover har jeg hovedansvaret for uddannelse, undervisning og udvikling på vores afsnit. Jeg er ikke alene om ansvaret, for det er min ledelse, der sætter retningen, men begge mine ledere har valgt, at vi tre sammen sætter os ned flere gange om året og drøfter, hvordan vi ønsker plejen i afsnittet skal være. Hvilke værdier og holdninger, ønsker vi, skal kendetegne vores afsnit, og dette udvikles også sammen med resten af kollegerne til personalemøder, fagaftener og temadage.

I løbet af det første år koncentrerer man sig om at få sygepleje til mennesker med apopleksi ind under huden. I starten er man meget fokuseret på den akutte sygepleje, men lidt efter lidt begynder man også at få den rehabiliterende sygepleje med sig. Man kommer ret hurtigt med til at give trombolyse sammen med en erfaren sygeplejerske. Det er en perfekt form for mesterlære. Man får også ansvaret for 1- flere patienter og skal sørge for stuegang og alt hvad det indebærer. Det er samtaler med patient og pårørende om medicin, blodtryk, forebyggelse af ny blodprop, forebyggelse af komplikationer osv., og hvordan patienten selv ser, at dette kan lade sig gøre. I slutningen af det første år er man formentlig klar til at have ansvaret for trombolysebehandlingen. Efter det første år snakker vi med sygeplejersken om, hvornår hun/han føler sig klar til at være ansvarshavende sygeplejerske. Den funktion har man typisk i weekender, aftenvagter og nattevagter, for til daglig er der næsten altid en leder på arbejde om dagen. Ansvarshavende indebærer at have overblik over afsnittet, er der dårlige patienter, der kræver et plejepersonale konstant ved deres side; skal der kaldes ekstra personale ind, skal lægerne se på, om nogle patienter kan overflyttes til rehabiliterende afsnit, fordi vi er ved at mangle plads til patienterne etc. Omkring dette tidspunkt aftaler vi også, om man kan begynde at varetage koordinatorfunktionen. Den indebærer, at man i dagtiden på hverdage har ansvaret for at koordinere stuegangen sammen med sygeplejerskerne og lægerne. Hvilke patienter skal ses først, hvilke undersøgelser mangler der, før lægerne kan konkludere og lægge en plan for det videre forløb efter samråd med det tværfaglige team. Der skal også koordineres med terapeuterne, hvornår ser de patienterne. Der koordineres også med sygeplejersken i ambulatoriet, der laver ultralydsundersøgelser af halskar på de fleste af vores patienter. Koordinatoren har også overblik over, hvem der kan modtage nye patienter, og hvor de nye patienter skal ligge. På samme tid tages også stilling til, om man er klar til at være sygeplejerske i vores dagafsnit, som ligger i afsnittet. Her sørger man for mennesker til observation for forbigående blodprop i hjernen eller det mere korrekte: forbigående nedsat ilttilførsel til et område i hjernen, kaldet TIA/TCI. Hvis lægen vurderer, at det kan foregå ambulant, kommer disse mennesker i vores dagafsnit til hurtig udredning og opstart af behandling. Dette sker på 4- 6 timer, og det er vigtigt, at sygeplejersken har en bred viden om apopleksi/TCI og forebyggelse heraf. Mit diplomafgangsprojekt viste, at patienterne sagtens kan håndtere det hurtige forløb, at de faktisk er rigtig glade for det, men at der også nemt kan glemmes ting. Derfor har vi udviklet et skriftligt udskrivelsesark, og patienterne tilbydes en opfølgende telefonsamtale en uge efter. Dette står sygeplejersken i dagafsnittet for.

Derudover har vi alle, sygeplejersker og social – og sundhedsassistenter, ansvaret for forskellige opgaver/funktioner. Nogle sørger for, at vores afdeling altid fremstår smuk og indbydende, der er altid blomster og pynt svarende til årstiden. Der er smukke malerier på væggene. Andre står for delområder så som at have viden om sårpleje, diabetes(sukkersyge), forflytninger, hjertestopsundervisning, hjerterytmeforstyrrelser, medicinrum, hygiejne, arbejdsmiljø, lommekort, depotvarer osv. Og alle har et ansvar for at holde vores afsnit pænt og ryddeligt og at der er en ordentlig og pæn tone på afsnittet. Patienten skal føle sig som hædersgæsten var min tidligere leders ord. Så her hos os vil patienten også ofte høre ordene, velkommen her. Og sådan skal vores nye kolleger også gerne føle det.

Mit afsnit har gennemgået en stor omorganisering de sidste tre år. Fra for tre år siden at være under 30 personalemedlemmer, er vi nu over 50. Vi modtager nu alle patienter til observation for blodprop /blødning i hjernen i hele Nordjylland. Vi har patienterne liggende hos os til udredning af diagnose og til afklaring af rehabiliteringsbehov, dette klares på gennemsnitlig 2,3 dag, så der sker meget for patienter og pårørende, og det kræver dygtige og fokuserede sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Jeg har modtaget 36 nye kolleger de sidste tre år, heraf er der rejst seks igen, ikke fordi de var kede af os, men fordi det familiemæssigt eller karrieremæssigt var noget andet, de ville. En kollega er derudover gået på efterløn, vi er ikke mange i den alderskategori, langt de fleste af mine kolleger er fra 23 til 38 år. Nogle af mine kolleger er i vikariater hos os, for der er også en samfundsmæssig opgave i at sætte nye borgere i verdenen, det lever vi også op til, så der er hele tiden nogle på barselsorlov.  At få alle disse mennesker til at indgå i det sociale og faglige sammenhold kan kun lade sig gøre, når alle løfter opgaven, og det gør de. Jeg er beriget med gode kolleger, og det skønner jeg på hver eneste dag, jeg går på arbejde.

UPS, jeg glemte helt, at vi får en ny funktion til april. Nu skal trombolysesygeplejersken nemlig følge de patienter, hvor trombolysen erfaringsmæssigt ikke virker så godt, til det sygehus, der udfører trombektomi. Trombektomi er mekanisk fjernelse af blodproppen, og det er en ekspertopgave, som ikke mange i Danmark kan udføre, derfor er der indtil nu tre steder, hvor det udføres. For at det skal gå så hurtigt som muligt med at få patienten overført, skal sygeplejersken fra os ledsage patienten, mens trombolysebehandlingen stadig foregår. Den behandling må ambulancepersonalet nemlig ikke stå for. Det bliver spændende, men det kræver så også, at vi nu skal have kolleger på tilkald, som kommer ind og overtager trombolysefunktionen. Derfor er vi nu i gang med at introducere nye kolleger til afsnittet (de sidste af de 36), og der går så et år, før de kan varetage alle specialefunktionerne, så endnu en gang løfter de erfarne kolleger i flok opgaven med dels at varetage de mange funktioner inklusiv en ny funktion, dels at introducere deres nye kolleger til hverdagen på et hyperakut apopleksiafsnit.

Når jeg ser dette på skrift, kan jeg godt forstå, at vi indimellem har følt os trætte. Vi er 26 kolleger, som startede planerne for udflytningen til det nye afsnit for 3 år siden. På fredag, når jeg siger velkommen til de sidste to nyankomne, er der 30 kolleger på afsnittet, som har været her fra 0 – 3 år. Seks kolleger er på barselsorlov, de resterende 50 kolleger gør en kæmpeindsats hver dag for at give mennesker til observation for en blodprop/blødning i hjernen den bedste sygepleje.

Nu vil jeg lade kollegerne om at være på arbejde, jeg har nemlig fri i dag og i morgen. Gåture, oprydning, strik, kontorarbejde, indkøb, madlavning er de funktioner, jeg skal påtage mig i disse dage. God dag til dig i de funktioner, du skal udfylde.