mandag, marts 21, 2016

Min ferie, mit valg, ren egoistferie

Skal du bo på hotel? Børnene stirrede på mig, "vi vil da gerne ha dig boende". Det vidste jeg godt, jeg har jo boet utallige gange hos dem begge to, men jeg har også erkendt, at jeg holder af at opleve, at være sammen, men jeg har også brug for at trække mig og være i ro for mig selv. Derfor valgte jeg denne gang en billig hotelløsning uden morgenmad. Og derfor nyder jeg lige nu hotelværelsets ro med fjernsynet kørende, mens jeg drikker de sidste rester af teen brygget i morges (længe leve gode termokander), og aftensmaden blev resterne af det gode hjemmebagte knækbrød og gode oste medbragt til turen herover kombineret med skyr med rabarberkompot fra 7eleven. Vi tog af sted fra Nordjylland ved ottetiden i morges, turen gik fin. Egentlig havde jeg aftalt med datteren, at hun nok skulle køre noget af vejen, fordi jeg vågnede 4.20 efter et mareridt, men det gik så godt med te i koppen, musik i radioen og god snak, så jeg kørte hele vejen.



Da al bagage var afleveret de tre forskellige steder på Nørrebro og Frederiksberg, gik vi ind til byen, hvor vi nåede at sige hej til datterens forlovede, som havde haft ærinde inde i byen og nu var på vej tilbage til butikken




Herefter stillede vi os i kø til min fødselsdagsgave, lagkage på La Glace. Ventetiden gik hurtigt og da vi først var inde, brugte vi meget tid på at vælge lagkage. Det smagte skønt, og teen var lige som den skulle være, mild og rund.  Vi nød de skønne omgivelser og tiden sammen. 



Ude foran konditoriet stødte vi ind i børnenes kusine, som også var på besøg i København med kæresten, tjah, hvor godtfolk er ...
Sønnen blev herefter sendt hjem, han havde det ikke godt og skulle gerne være klar til i morgen. Datteren og jeg slentrede rundt i de små gader, før vi tog en tur gennem Kongens Have og videre hen til søerne, hvor vi sagde farvel til hinanden.



Jeg nød at gå tur langs søen, at sætte mig på en bænk og se på menneskelivet, at finde vej, mens jeg kiggede på skønne bygninger og sjove detaljer i bylivet.




Sov godt og drøm sødt, det satser jeg på, at jeg gør. Ikke om jeg gider at drømme om en vildt hektisk dag på arbejdet, hvor alt skulle ske på en gang og hvor jeg ikke kunne nå alt det, jeg skulle med stuegang, patientpleje, patientsamtaler og guiding af to vikarer fra hjerteafdelingen, som fokuserede på hjertet, når nu jeg ville have fokus på hjernen.


23 kommentarer:

  1. Jeg forstår dig godt: Uanset hvor højt man elsker sine børn, er alenetid altså også guld værd. Når jeg var på kursus i London, hvad jeg heldigvis fik lov til en del gange, nød jeg tiden alene, samtidig med jeg glædede mig til at mødes senere med Charlotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, sådan er det :-) Dejligt at du fik lov til kurser i England og at det kunne kombineres med at se Charlotte.

      Slet
  2. God ide med at vælge hotelløsningen. Jeg kender godt til følelsen af at have brug for noget alenetid. Hvilken god fødselsdagsgave! La Glace er et fantastisk kagested.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg nyder både tiden sammen og tiden alene. Og sådanne oplevelsesgaver er lige mig :-)

      Slet
  3. Hvor kan jeg godt forstå, du har valgt et hotelværelse. Det er så skønt at kunne trække sig tilbage - efter hygge og samvær, og med bevidstheden om at I snart skal mødes igen.
    Hyg dig og sov godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, bevidstheden om at vi snart skal mødes igen er jo netop en vigtig faktor, dermed nydes alenetiden og jeg glæder mig til dagen i dag :-)

      Slet
  4. Vi er vist mange, der sætter pris på både samvær og fravær! Sikke en skøn ferietur i godt selskab i tilpassede doser. København har så meget at byde på bare man har øjnene med sig.
    Hvad hedder din lagkage??? Hvis jeg nu skulle komme til laGlace næste gang vi er i Kbh. Jeg fik Sportskage sidst; lækker og alt for meget...

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg nyder at dagene planlægges hen ad vejen. Ellers ville jeg proppe dem med aktiviteter. Lagkagen hedder Det gyldne tårn, frisk, sødt og syrligt. Havde også fokus på din kage, men følte trang til lidt lettere lagkage :-)

      Slet
  5. Din svigersøns barbershop ligger lige overfor Litteraturhaus - vores gamle Bethaniakirke, hvor jeg har tilbragt mange mange timer i min ungdom. - Hvis du har tid, kan vi måske ses? Du færdes i mit hood - du kan se Jerusalemskirken fra Konges Have :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, har sendt dig en mail :-) Jeg kiggede faktisk efter Jerusalemskirken, men vidste ikke hvad jeg skulle kigge efter . Fortalte datteren, at Kongens Have var din have :-)
      Jeg har godt tidligere lagt mærke til den omdannede kirke (gaden er også gaden ned til datterens lejlighed, hvor de nu begge bor), men jeg var ikke klar over at det var jeres kirke.

      Slet
  6. Det lyder som en perfekt ferie. Jeg håber, det går godt med tandoperationen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det håber jeg også. Og jeg nyder ferien :-)

      Slet
  7. Hanne, man blev utroligt lækkersulten af at stå i kø foran de vinduer :-)
    Med alderen er trangen til at være alene indimellem også blevet mere fremtrædende

    SvarSlet
  8. Sikke en dejlig dag, og sikke et lækkert stykke kage. Vi har søn med familie i København, og efter et par gange på besøg, sover vi nu også på hotel. Det er bedst for alle parter, vi nyder roen og muligheden for at tale om dagen der gik, og den lille familie kan følge de daglige aftenrutiner.
    Fortsat rigtig god ferie og held og lykke med tandoperationen i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg tror også at vi vil bruge den model af og til. Og tak, forlydender er at operationen er gået godt.

      Slet
  9. Sikke en dejlig tur - og en rigtig god ide med hotel, hvor du kan være dig selv.
    Vi var på La Glace, da vi så Magnus stå vagt ved Amalienborg i oktober - dejlig oplevelse, selv om jeg tænkte, nu har jeg prøvet det og så var det heller ikke bedre til den pris - nordjyde ikke ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, jeg nyder at have ro her sidst på aftenen og om morgenen :-)
      Ha, ja du er ikke nem at imponere ;-)

      Slet
  10. Hallelujah for dit valg med at bo på hotel. Du har min fulde forståelse og opbakning! Fedt! Og sikke du forstår at nyde det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, det var den perfekte måde at holde ferie i nærheden af ens voksne børn :-)

      Slet
  11. En dejlig dag langt hjemmefra, og så i et selskab der giver en ekstra glæde, både tiden sammen med børnene, men også det at bo på hotel, det at trække sig tilbage.
    Lækkert stykke lagkage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det var skønne dage :-)

      Slet
  12. Jeg kan sagtens genkende det med roen om aftenen og om morgenen. Mine piger reagerede også med et "hvorfor det?? - du kan da bare sove her..." men at være sig selv et par timer er guld værd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Margrethe, timer alene er genopladning og så kan vi igen :-)

      Slet