onsdag, marts 30, 2016

Street art i Aalborg

Plasmatapningen i dag havde en bivirkning, jeg fik hovedpine og var svimmel trods ihærdig solbærsaftdrikning. Mens jeg var der, kom en skoleklasse på besøg sammen med deres lærer. Han var donor og disse 9.-10. klasses elever skulle informeres om det at være donor, og hvordan det foregår. Fire piger nåede at blive dårlige og måtte ned at lægge ligge på gulvet for at få blod nok til hjernen. Sådan går det vist hver gang, de har besøg, kunne jeg fornemme på sygeplejerskerne. Et godt initiativ for at få flere til at være bloddonorer. Jeg har taget den med ro resten af dagen og det har hjulpet. Faktisk har jeg siddet og klukket lidt, mens jeg har set fjernsyn. Nogle af mine unge kolleger er meget royale, de køber Billedbladet hver uge. Andre er royale mere af respekt for Dronningens kunst og kulturinteresse. Så jeg havde godt hørt om programmerne om Dronningens slotte. I går startede jeg på at se dem af lutter kedsomhed, men jeg blev grebet af dem og fik respekt for den gamle dronnings viden. Og så er jeg faldet pladask for hendes skønne kommentarer, og det kom bag på mig, at hun også broderer ud fra egen fantasi. Det var en fornøjelse og så kom jeg til at grine højt, da dronningen ville have en havebænk til at stå midt for slotsaksen og fik en kameramand til at hjælpe med at flytte den. Hvorefter hun, da hun gik tilbage og synede den, sagde, nej den står s’gu da stadig skævt, den skal have et nøk mere. Jeg kunne lige se min kære afdøde mormor og mor hoppe højt i sofaen og sige, jamen dronning Margrethe, De bander da vel ikke!

Og mon ikke dronningen ville nyde galvmalerierne i Aalborg, hvis hun blev inviteret med på en gåtur? Det tror jeg.

Husker du det her maleri? Ellers får du det her.

DSC_0578

I dag kom jeg i tanke om, at jeg senere opdagede, at det var en del af et større maleri, som jeg tog billeder af først i marts. Så værsgo, fra mig til dig. Ha en god aften.

DSC_0883DSC_0884DSC_0886DSC_0887

Og jeg snuppede lige et i dag også.

DSC_1042

22 kommentarer:

  1. Det er da rigtig godt, at de forsøger at hverve nye donorer, hvad skulle vi ellers gøre...

    Jeg har set et enkelt afsnit af "Dronningens slotte" og jeg kan godt lide vores dronning. Jeg synes, hun er dygtig og et interessant menneske, og så har hun humor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, de afsnit skal du se, der er virkelig humor i vores dronning :-)

      Slet
  2. Jeg ser og elsker også dronningen, har et enkelt afsnit optaget og mangler vist et, jeg skal finde på nettet. Og så må jeg indrømme, at jeg hoppede i sofaen, da hun i 2. afsnit ved Marselisborg sagde: 'vi bli'r jo gamlere og gamlere'. Det havde jeg alligevel ikke forventet fra hendes side :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, de ligger på DRs hjemmeside :-) Jeg tror det var helt bevidst at dronningen sagde gamlere og gamlere, hun elsker at optræde og forstyrre vores forestillinger om hende, tror jeg.

      Slet
  3. Ak, selv den bedste slipper vel et lille 'sgu' i ny og næ, det kan man vist ikke fortænke majestæten i! Og altså, det er da super-vigtigt at bænken står lige! Ordnung muss sein! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, ikke min mor og mormor, men faktisk tror jeg, at de ville have grint af det :-) Og helt ærligt, jeg bander heller ikke, fordi jeg synes, det lyder grimt og synes, det er en falliterklæring, hvis ikke jeg kan udtrykke mig kraftfuldt uden eder ;-) Men slår jeg mig, så bander jeg indvendigt! Jeg kan dog sagtens tåle, at andre bander, jeg undrer mig bare over alle de skønne, kloge kvinder, jeg kender, der gerne bander.

      Slet
  4. Jeg er også ved at se dronninge udsendelserne på comp, og jeg fik nok et lidt andet syn på hende, hun er jo lun. Men hvorfor pokker slæber hun rundt med den skuldertaske hele tiden? Er det mon rigets nøgler, eller er det til smøgerne.
    Jeg var også i blodbanken i sidste uge, bare til almindelig tapning...men hold nu op, i gamle dage kom jeg i Odder, så lukkede det, så blev vi flyttet til Skanderborg med 3-4 brikse og super hyggeligt. Nu er det så lukket, så i dag er det Skejby...Hold nu op det er stort. Man skal bippe ind ,og registrere parkering, og til samtale (det kom vi osse før, bare på en anden måde) nå pyt ...bare nogen har glæde af det, så går det jo nok. Håber du er ok igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Joan, ha, jeg tænkte det samme om den taske. Og på nogle af de gamle klip med dronningen og hendes mor gik de også med håndtasken hele tiden :-)
      Jeg er ok igen, tak.

      Slet
  5. Jeg har nydt de udsendelser. Dels slottene, dels kunsten. Men især Dronningen. Hendes humor, vid og viden er så berigende. Jeg nyder, at hun hviler så meget i sig selv.
    Hendes broderier kendte jeg til. Jeg så udstillingen på Skovgårdmuseet i Viborg sammen med Gitte og mor. Dronningen har også tegnet mønstre til 2-3 kalendere fra Håndarbejdets fremme.
    Tak for turen, Den gavl er flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, selv tak, der er mange specielle gavle i Aalborg . Og dronningen kom jeg faktisk også til at holde af :-)

      Slet
  6. Jeg grinede også, da jeg hørte hendes 'sgu', og jeg har altid haft en dyb respekt for hendes vid og viden.
    Jeg er i øvrigt helt på linje med hende: Jeg bander glad og gerne. Ikke hele tiden, selvfølgelig, men jeg gør det :-)
    Jeres streetart i Ålborg er både smuk og flot!
    (Og så kan vi to rigtig rette på hinanden i dag: Skoleeleven måtte ned at ligge på gulvet, ikke lægge ;-( )

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er jeg også på linie Ellen ;-) der slipper et bandeord igennem hist og her - og jeg nyder når nogen (her Dronningen) fortæller og kommer med lune ankedoter.

      Slet
    2. Liv, jeg ved godt at jeg er en uddøende race ;-) Men faktisk læste jeg en klumme om en udenlandsdansker som sammen med udenlandske kvinder, der boede her i landet, diskuterede vores sprogbrug. De diskuterede om det var sket, for at sige grundigt farvel til "den pæne pige" og markere, at kvinder ikke finder sig i noget og kan alt, inklusive altså at bande :-)

      Slet
    3. Et tu, Ellen :-) Som sagt så skiller det os ikke ad, jeg forstår bare ikke at kloge, velformulerende mennesker har brug for at bande ;-) men der er jo så meget, jeg ikke forstår :-)
      PINLIGT! jeg kunne se at noget var galt, men var åbenbart i bevægelse inde i mit hoved og så for mig de unge lægge sig ned ;-)

      Slet
  7. Jeg grinede også da jeg så udsendelsen, i øvrigt nogle rigtig gode og fine tv udsendelser.
    Ajjj hvor flot streeart, jeg må altså snart en tur til Aalborg igen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det var nogle skønne udsendelser. Og du må komme herop, så kan vi gå streetwalking :-)

      Slet
  8. Tak fordi du er donor ;-) selvfølgelig er du det!
    Aner ikke hvad plasmatapning går ud på. Eller dvs. jeg har hørt om det, men ved ikke hvad det bruges til?! Fortæl fortæl.
    Har selv én gang haft brug for et par poser donor-blod og jeg er så taknemlig for at nogen havde doneret. Desværre kan jeg ikke selv give tilbage på netop dén konto. Men så kan jeg måske bidrage med noget andet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, i mange år var jeg ikke donor, men nu er jeg det igen. jeg har dog problemer med at holde min blodprocent opppe på et niveau, hvor jeg måtte tappes. Så nu er jeg plasmadonor, dvs, man tapper mig, men så får jeg alle de røde blodlegemer tilbage igen i samme ombæring. Så nu har jeg ikke problemer med blodprocenten og kan tappes hyppigere.

      Slet
  9. Som jeg skrev på facebook, er je ikke royalist - nærmest republikaner - men jeg kan godt li dronningen. Og udsendelserne med slottene har jeg set alle fire - superfint tv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, nu rokkede du lige ved min forforståelse, havde egentlig indtryk af at alle kristne var royalister :-) men jeg er glad for jeg så udsendelserne, de var oplysende, spændende og med humor

      Slet
  10. Der er så meget lækkert streetart her i Aalborg - KarolineLunds parken er altid et besøg værd, hvad det angår.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, i dag fik vi set street art i midtbyen, vi må ud til Karolinelund en anden dag :-)

      Slet