På landsplan havde man lavet en stor undersøgelse af, hvad, man vidste, var godt for de patienter, der havde fået en apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen). Bl.a. var det at samle patienterne på afsnit for sig, apopleksiafsnit, en fordel. Her ville personalet have den fornødne viden og ekspertise til at behandle og pleje disse patienter.
Så man opdelte afdelingen i to grupper, hvoraf den ene gruppe havde alle apopleksipatienter. Det betød, at mange af mine kolleger allerede da valgte apopleksien fra, de ville være på afdelingen med alle de mange forskellige neurologiske sygdomme. Jeg blev så på nær en enkelt sygeplejerske den ældste i erfaring og i alder, der blev tilbage på apopleksiafsnittet.
Nu står vi over for en større forandring, vi skal fra marts deles i to selvstændige afdelinger, det tror jeg bliver et lige så stort kvalitetsløft, som da vi fik apopleksiafsnittet, MEN det betyder så også, at alle de kolleger på nær en, som jeg så op til, som var mine rollemodeller og som jeg har haft det godt sammen med, ikke flytter med mig. Derudover er der kommet masser af unge kolleger til, som jeg også er blevet rigtig glad for. I dag spurgte jeg for første gang en af de ”nye”, hvad hun havde valgt, og hun begyndte med at sige, hvor glad hun var for sammenholdet i min gruppe, og hvor svært det var for hende, men hun havde altså valgt den anden gruppe. Jeg spørger aldrig mere, det gjorde ondt at se hende være ked af at skulle fortælle mig om det valg.
Jeg kommer til at savne dem, men jeg ved, at der er nogle seje, gæve unge kolleger, som har valgt apopleksien til, og det er det, jeg skal fokusere på og huske på at være taknemlig for.
Men i dag kan jeg mærke, at det bliver hårdt, når vi skal deles. Jeg er nok også lidt grådlabil i dag, trætheden er markant, og jeg nyder, at der ingen planer er for i aften.
Ofte forekommende og store omvæltninger på arbejde er uanset, om de er fornuftige og nødvendige, vanvittigt krævende af de medarbejdere de rammer.
SvarSletOg det er jo det de gør, rammer os, også selv om man måske godt intellektuelt kan forstå og acceptere dem.
Håber du får en fredfyldt aften, for hvor har du dog også mange jern i ilden!
Andrea, jeg var en af dem, der troede, da vi flyttede for knap tre år siden til andet sygehus, fordi vores afdeling skulle renoveres, at det var "piece of cake". jeg blev klogere, vi var ved at køre ned alle sammen.
SvarSletSå det bliver hårdt.
Tak og i lige måde. Jeg har for mange jern i ilden lige nu, håber det snart letter lidt :-)
Uha. Omvæltninger kræver altid noget. Håber du kommer igennem med skindet på næsen og at det giver det løft som I håber.
SvarSletOg valg er ofte svære - fordi et valg også kræver et fravalg.
Forandringer kræver altid ekstra ressourcer og det at skulle sige farvel til gode kollegaer er også så svært. Har selv prøvet det en mange gange. Heldigvis fører forandringer oftest nye muligheder med sig.
SvarSletØnsker dig en dejlig aften. Pas på dig selv, kære Lene ;-)
Med det program - og de spekulationer - kan jeg godt forstå, du er træt og dermed lidt labil. Nyd aftenen og bliv ladet op igen :)
SvarSletfru green, tak og ja valg er også fravalg, det er det sværeste.
SvarSletJeanette Mariae, jeg ved at det bliver en gevinst, hvis vi kan gøre det spændende at være på apopleksiafsnittet, det er så min opgave bl.a., og det kan godt give mig kriller i maven ;-)
Jette, jeg har set en sød amerikansk familiefilm :-) det var lige det jeg trængte til :-)
Nu er det blevet Søndag og jeg håber du er frisk og udhvilet , knus fra mig :-)
SvarSletÅhhhh nej, jeg håber at der hurtigt vil falde ro over afdelingen, men det er aldrig sjovt når man skal opdeles og nye strukturer skal indarbejdes.
SvarSletGod søndag - håber du har fået hvilet ud :)
SvarSletDet er altid svært at vælge - at skulle vælge til og fra. Du skal bare huske, at det jo ikke er et valg til eller fra dig som person :)
PS: Skal I flyttes på Sygehus Nord til marts?
SvarSletDet er altid svært at tage afsked med gode kolleger.
SvarSletMiri, det er jeg ikke :-) kunne ikke sove, så 4 timers søvn blev det til :-)
SvarSletMarianne, der er visse ting, der bliver lettere, men kollegerne kommer jeg til at savne
Helle, jeg ved godt det ikke er mig, de vælger fra :-) og ja vi flytter ind på Nord. Neurologisk afdeling får tre etager :-)
Det er det nemlig Conny :-)