Efter en aftenvagt skal jeg altid sidde lidt, inden jeg går i seng, aftenens indtryk skal lige lægge sig på plads, så den bliver tit 1, inden jeg er i seng.
Selvom jeg sover lidt længere, så har kroppen svært ved at komme i gang om morgenen, og denne morgen er der overskyet, ingen strålende sol som de andre dage, og det mærker kroppen med det samme.
En tur rundt i haven hjælper som regel. Min have er en kæmpestor græsplæne, et bed ved terrassen, et bed ved legehuset, masser af rhododendron som afgrænsning til læhegnet og bagved er der nu plantet frugttræer og buske. Ikke sådan en have, man vil falde i svime over i bladene eller ved åbne haver, men den passer til vores temperament, op på havetraktoren og så af sted.
Æblerne hænger tæt på grenene, men de mangler lige lidt frost til at være klar, min svigermor lærte mig, at æblet skulle give slip af sig selv, når man vred det let, det gør de ikke endnu, så jeg må vente.
Under fugletræet står der runde svampe, de pynter, om de er spiselige aner jeg ikke, jeg tør ikke prøve ;-)
Kirsebærtræet har allerede taget efterårsfrakken på, snart følger andre træer dens eksempel.
Og så mit spørgsmål til havekyndige: vores brombærbuske skyder nogle forfærdelige lange grene, og jeg tænker lidt, om det er nogle, jeg skal klippe af, de er meget tykkere end de andre, og som I ser, også meget længere end de andre. Hvad mener I? Laika giver ingen råd, hun nyder bare at snuse rundt sammen med mig.
Jeg tror nok, brombær skal beskæres. Jeg fandt en artikel om det her: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/307.html
SvarSletSåvidt jeg kan se er dine svampe spiselige, det ligner champignon. Jeg har dem også i haven under et træ, men de er frygteligt ormædte, så vi må undvære :-(
Håber du fåe en dejlig dag, Lene!
:-)
Henriette, tak for linket, det gav faktisk den forklaring jeg søgte :-)
SvarSletOgså en dejlig dag til dig :-)
Tak Lene
SvarSletFor en dejlig havevandring og de flotte billeder.Jeg har hvær efterår skåret min brombærbusk kraftig tilbage og hver år fået masse bær
Conny, er dine buske med torne, for jeg læste, at tornefri buske har bedst af først at blive beskåret til foråret.
SvarSletNej mine busker hade ikke torne,( jeg har dem ikke mere, de var ved det huset hvor vi boede før)
SvarSletDet er dejlige billeder fra din have, Lene!
SvarSletDa jeg stadig havde aftenvagter tog det også en rum tid at falde ned, før jeg kunne sove. Man bliver lidt tummelumsk i hovedet af skiftevagter, synes jeg - men det er selvfølgelig også rart at have fri, når andre arbejder. Med alderen synes jeg dog, det blev sværere og sværere at vende rundt på døgnet.
Tak madame, jeg må indrømme, at jeg også kan mærke alderen i forhold til skift i døgnrytmen. Jeg er nemmere at slå ud af kurs, men hverdagsfri og fri i dagtimerne er ikke at foragte, så jeg nyder dem :-)
SvarSlet