tirsdag, september 23, 2008

HJEMMELAVET

Det er ikke hver dag, at ting er hjemmelavet herhjemme. Jeg opgav for lang tid siden det billede af en landhusmor og lavede mine egne regler.

Jeg gør det, når jeg har lyst, og enkelte gange, når det er nødvendigt. Selve processen er lige så meget en nydelse som det færdige resultat. Det at stå og ælte brødet, forme det til boller, mens man tænker tanker, det er en urgammel metode, og jeg føler mig beslægtet med tidligere tiders kvinder, der hver dag stod for denne vigtige opgave, at sørge for mad til familien.

Når jeg strikker, har jeg samme nydelse, jeg slapper af, mon ikke blodtrykket sænkes, når man kan slappe af. Faktisk talte jeg et blodtryk ned i går aftes, det grinte vi lidt af, patienten og jeg, man kan være så nervøs, når blodtrykket ligger i den høje ende, så jeg lavede vejrtrækningsøvelser med patienten og masserede hende let på armen.

I dag har folkene fået hjemmelavede kartoffelboller med krondyrspegepølse og hjemmebagt æblekage med æbler af egen avl. Rundt om i stuen ligger strikkepinde og hæklenål, jeg har gang i strømper, poncho og nu halstørklæde. Jeg skal slå 342 masker op, det er noget af en mundfuld, så jeg laver streger, holder pauser, for det arbejde bryder tommeltottens led sig ikke om, men vi skal nok nå i mål.


Og så har jeg også to hjemmerengjorte badeværelser ;-)

5 kommentarer:

  1. Kender til fulde følelsen af at nyde processen og ikke det færdige resultat, både hvad angår boller og håndarbejde. Er også helt enig i, at blodtrykket både kan tales og strikkes ned, det er vel en form for meditation... 2 ret, 1 vrang, 2 ret, 1 vrang..... :)

    SvarSlet
  2. Jette, skal vi ikke nedsætte os som forebyggende sygeplejersker, vi skulle nok få folk til at få et et lavere blodtryk :-)

    SvarSlet
  3. Dejligt beroligende indlæg :-)
    Jeg føler mig altid som en Dronning- nej, bare meget glad for mig selv, når jeg kan prale af at ha to hjemmerengjorte badeværelser :-)

    SvarSlet
  4. Sikke en energi du lægger for dagen og jeg er helt enig - garn og pinde er en lise for sjælen..

    SvarSlet
  5. Miri, jeg føler også en vis stolthed, når jeg får taget mig sammen :-)

    Marianne, man slapper så godt af :-)

    SvarSlet