Udtrykket stødte jeg på første gang, da jeg var på efteruddannelse for 6 år siden. En psykolog fortalte om alle de strandede projekter, der lå rundt omkring på sygehusafdelingerne. Det var ikke specifikt gældende for sygehuse, men det var det, hun havde beskæftiget sig med.
Der er en vældig gejst og lyst til det nye, man hører om, men lidt efter lidt som hverdagen går, glemmer man det nye, man hopper over, det er nemmere at gøre, som man altid har gjort det, og stille glider projektet og alle de gode ideer ud i sandet.
Jeg tror vi alle kender det, blogland vidner om mange livsstilsprojekter, der bliver skudt i gang, og lidt efter lidt forsvinder motivationen, der er måske meget, som tager ens tid, og så bliver projektet lagt hen i krogen.
Tovholderen er den, der skal holde alle fast på det, man har besluttet sig til, og hele tiden forsøge at holde gnist i det, man vedtog, så vil man lidt efter lidt opleve, at det nye bliver indarbejdet og bliver en del af hverdagen, så det ikke længere skal tænkes over. På hjernesprog kan man vel sige, at det bliver automatiseret, man skal ikke op i de højere hjernelag hver gang for at tænke over, hvordan og hvorfor man gør dette. Det er lagret som en viden, både visuelt, sensorisk, motorisk og kommunikativt.
Måske er tiden inde til en brush-up, en status over hvordan det går med vore nye lejringsmetoder: jeg kan se, at det bliver brugt i min egen gruppe, men i den anden gruppe, hvor jeg har været hele denne weekend, bruger man det ikke. Og jeg kunne se mindst to patienter, som ville have megen gavn af det. Jeg kan ikke være tovholder der, men da jeg jo må erkende, at nogle af mine dygtige lejringserfarne kolleger har valgt den gruppe, så skal jeg vist have fat i dem. Det må dog vente.
I dag skal jeg og min apopleksikollega undervise på et andet sygehus i vores observationsskemaer og reaktion på og dokumentation af disse observationer.
Ugen byder også på forflytningskursus sammen med mange fra min gruppe og terapeuterne i to dage, det bliver så godt. Og så har jeg sovet 10 timer i nat, det hjalp gevaldigt på energi og humør!
Du har så evig ret...det er nemt at få idèer og sætte dem i gang.
SvarSletHvor er det fint og vigtigt, at du har et vågent øje på lejringsmetoders gavnlighed...anvendelsen drukner måske indimellem i travlhed og glemsomhed ??
Intet er så skønt som en lang nats god søvn - hav en dejlig undervisningsdag.
Det er så nemt at få gode ideer, men at fastholde dem - det er svært. Så det er godt, at du er vågen, på en ting som er så vigtig...
SvarSletEn god nattesøvn er guld værd - kan du nyde din dag :)
Jeg kommer til at tænge på min tid som sygehjælper,alle de ting der blev sadt igang og aldrig blev før i livet"det var synd"
SvarSletIntet er så skønt, som en god nats søvn, fru tovholder.
SvarSletKærlig hilsen fra engen ;-)
Sommetider er det måske de små ting vi selv kan gøre i arbejdet der skaber forskellene.......
SvarSletdet er ikke nødvendigvis de store ting - vi kan selv gøre en stor forskel hvis vi kan "se det".
Tak fordi jeg måtte læse dit dejlige indlæg.
Janne
Tak Gitte, jeg bliver mere og mere glad for at fordybe mig i de fordele en ordentlig lejring betyder. Travlhed er helt klart en faktor, der kan vælte de bedste intentioner.
SvarSletHelle, jeg er selv en, der får mange nye ideer, men det er jo så vigtig at holde fast i at få tingene gennemført eller afsluttet og sagt det var så det, det her bruger vi ikke mere tid på.
Conny, det er nemlig sundt, og det kan nemt fratage en lysten til at være med i nye projekter, for "hvad kan det nytte"?
Tak Jeanette Maria, og tænk jeg er lige så træt i aften :-) knus fra mosen :-)
Selv tak Janne, det at have øje for de små ting, det er nemlig så vigtigt.