KÆRTEGN

Det er som bløde kærtegn på min kind. Dagen er mild ved mig.

Min hjerteblomst er vist ved at udvikle sig til et hjertetræ, det gør ikke noget, der er plads nok til det.


Udenfor står indlagringstransportøren og venter på at komme ind. Kølerummet er fyldt med kartofler i kasser, så nu er det kartoffelhuset herhjemme, der skal fyldes op, men først på mandag. Når jeg tænker på sidste år, hvor der nærmest ikke var nogle kartofler tilbage, da vi var færdige med kølehuset, så er det en rigdom at vide, at der stadig står masser af kartofler ude i marken og venter på at blive behandlet nænsomt, så du kan få ordentlige kartofler til aftensmaden.


Min gåtur er min hjerneløsner, alle trælse tanker bliver hældt ud og dejlige skønne tanker får plads til at udfolde sig. Valmuerne henne ved naboen står stadig som et smukt rødt islæt, og jeg nyder dem, når jeg går forbi dem.


I dag hentede jeg æbler ude fra det store træ, jeg synes nu stadig, de er lidt sure i det, men nu er der bagt en æblebradepandekage, som forhåbentlig smager godt.
Jeg har fundet spandene frem, jeg vil hen og plukke hyldebær, så kan de stå og simre i aften.

Det er mærkeligt med de spande, jeg køber og køber og alligevel mangler jeg, hver gang jeg skal bruge dem. Landmanden er et stort spørgsmålstegn, han ved aldrig, hvor de er blevet af!


Strikkeprøven til sønnens halstørklæde bliver nu vasket, så må vi se, om det føles som et kærtegn eller om jeg skal købe andet garn.

Lidt af hvert, sådan er min dag, og jeg er vild med den.