Da jeg startede med min blog for godt to år og over 1000 indlæg siden, havde jeg ikke troet, at det skulle give mig så meget.
Jeres kommentarer får mig til at grine, til at græde, til at fundere, til at blive inspireret. Når jeg skriver noget om sygepleje, er det så værdifuldt for mig at få jeres reaktion på emnerne. Jeres små opmuntrende eller undrende kommentarer sætter gang i tankevirksomheden, og det får mig til at tænke over tingene på en anderledes måde end tidligere.
Egentlig er det fantastisk, at der rundt i Danmark og andre lande er mennesker, der sidder og læser, hvad en landmandskone og sygeplejerske skriver om, og som tager sig tid til at kommentere.
I dag har jeg så været i Thisted sammen med to kolleger for at fortælle, hvordan vi observerer apopleksipatienten i det akutte stadie, og hvordan vi reagerer og dokumenterer. Vi kunne vores stof, men om det var det, de gerne ville have, er jeg stadig lidt usikker på. Nu er jeg to flasker rødvin og en følbar træthed rigere.
Jeg har jo troet, at det var de skiftende vagter og weekend arbejde, der sammen med alderen gør mig så træt, men vores socialrådgiver (samme alder), som var med i dag, kunne fortælle mig, at hun også er så umanerligt træt om aftenen. Hun har fri hver weekend og arbejder kun i dagvagt, så det reducerer årsagerne til en faktor, nemlig alderen, og den kan jeg jo ikke gøre så meget ved!
Man kan jo vende den om og sige: Tak for at vi må følge med i den del af dit liv du viser på bloggen.
SvarSletJeg har hygget mig med at følge med, er blevet klogere og glædet mig over de forskellige vinkler på apopleksi du tager frem fra tid til anden.
Man følger med - måske sådan lidt til og fra - men følger med!
SvarSletMed hensyn til trætheden, så er det jo nok vores egen forfængelighed der gør at vi ikke ret gerne indrømmer at vi ikke magter hvad vi kunne for 10 - 12 år siden (og det var jo bare lige i går).
Her i huset har vi lige skiftet oliefyret til et fastbrændselfyr, og da den olietank jeg alene satte på plads for 12 år siden skulle ud - var jeg da mægtig glad for at både fruen og knægten var der til at hjælpe - ellers var det nok endt med at apoplektisk tilfælde ;-)
Et stort tak fordi du lader os følge med i dine livskloge tanker om livet og dets tilbehør. Jeg elsker at læse med her - for man får altid noget retur.
SvarSletDu giver mig naturen også i form af skønne billeder - du beskriver så medlevende en arbejdsplads i Danmark.
jeg elsker din blog og er så glad for at deler :-)
Lene, de øvrige har skrevet, hvad også jeg mener...derudover er jeg af den mening at alle mennesker indeholder en historie/fortælling der er værd at fortælle/...store som små oplevelser, som vi alle kan have glæde af at læse :-)
SvarSletGivende, kærligt og varmt er de indtryk og energier jeg modtager, når jeg læser med hos dig - Tusind tak, Lene ;-)
SvarSletJeg er glad for og taknemmelig over at læse med hos dig :-)
SvarSletfru green, det er jeg glad for at høre, og jeg bliver også selv klogere ved at skulle formulere mine tanker på skrift, ha en god dag :-)
SvarSletTak Eli, ikke noget med apoplektisk tilfælde her, godt jeg ved at du får travet noget ude i naturen :-)
Jeg skal lige nærstudere din side lidt mere, for vi har jo fået en fancy Zumo GPS til motorcyklen, mon ikke den kan bruges til geocaching? Ha en god dag :-)
Tak i lige måde,Marianne, siden her hjælper mig også til at fokusere på de positive sider af livet. Ha en god dag :-)
Anne, det er jo det, der gør det spændende at følge med rundt omkring :-) Ha en god dag :-)
Selv tak Jeanette Mariae,det er dejligt med dine kommentarer. Ha en god dag :-)
Tak i lige måde Miri. Ha en god dag :-)
Lene, jeg tror, at det, der trætter, er at arbejdde med mennesker. Jeg kan mærke det på flere pædagog-veninder. Det er svært at gøre arbejdet godt nok, for det kunne altid have været bedre - og man tager problemrne med hjem.
SvarSletTak fordi vi må kigge ind i dit liv :-)
Jeg er helt ny i blogverdenen, og jeg ved ikke hvordan jeg kom ind på din blog, men jeg læser med stor interesse og glæde.
SvarSletJeg har også i mit arbejsliv som fysioterapeut arbejdet med apoplexi ptt. Dog ikke de seneste år. Det er et tungt område både fysisk og psykisk.
Dit landliv nyder jeg at læse om. Er vokset op på landet i Thy. Har også engang arbejdet på Thisted Sygehus.
Men det er ikke kun de faktuelle ting, der gør din blok læseværdig.
Jeg kan mærke dit engagement, din interesse og din kærlighed til det du skriver om. Tak for det.
Jeg makker med redigering af billeder og tekst og meget andet på min blog. Vil gerne modtage gode råd og kommentarer.
Selv tak madame, jeg tror du har ret. Arbejdet med mennesker er meget givende, men man føler altid man kunne gøre mere,jeg synes dog jeg er blevet bedre til at anerkende det jeg gør i stedet for at fokusere på det jeg ikke når.
SvarSletBetty velkommen her og tak for dine ord, jeg vil glæde mig til at dykke ned i din blog :-)
Jeg takker for at få lov til at læse med :)
SvarSletHmm - hvis Zumo'en kan sættes til 'off road' - så kan den godt bruges.
SvarSletog joo et par km eller 15 kan det da godt blive til på en lørdag i naturen ;-)
Kære Lene
SvarSletDet har været en fornøjdelse at læse din bolg da både sygeplejde og landbrug er ting som jeg har kendt og kender en del til,så jeg glæder mig frem over til at læse dine inlæg.
Tak i lige måde Helle :-)
SvarSletEli, det må jeg have undersøgt, jeg trænger til frisk luft og gåture :-)
Tak Conny, det er jeg glad for at høre :-) jeg nyder også din blog
Og TAK i lige måde til dig. Jeg nyder både at læse med herinde og se dine dejlige billeder fra området.
SvarSletDejligt du tager dig tid til at blogge, i dit travle liv.
Tak Gitte, jeg nyder også din nordjyske stemme i København ;-)
SvarSlet