søndag, december 05, 2010

24 TIMER

Man kan nå meget på 24 timer, hvis man vil.

Og det ville vi.

Klokken 20.20 fredag aften kørte vi ind på Fredriksberg, hvor te, hjemmebagt æblekage og søn og svigerdatter ventede på os.

Der ventede også en kurv med 24 pakker til os, det er vist første gang, at vi har fået en pakkejulekalender.

Efter dejlige timer med snak og latter (latter, snak og te er vigtige ingredienser i mit liv ;-) kørte vi over til datteren på Nørrebro og krøb i seng.

Datteren var i byen, og som hun sagde til veninderne, det er hyggeligt at vide, at når jeg kommer hjem, ligger mine forældre og sover i min seng.

Lørdagen var først praktisk, lamper blev hængt op i begge de unges hjem, og senere drog vi alle ind til Tivoli.

DSC02411

Næste år bliver det iført skitøj, hold fast som vi frøs til sidst, men det var skønt og hyggeligt, trods det at det meste af Jylland havde fået samme ide.

Aftensmaden blev på en skøn italiensk restaurant, som datteren havde hørt godt om, det bliver ikke sidste gang, vi gæster den.

KL. 20.20 lørdag aften sagde vi farvel og kørte mod Jylland igen.

Adventshemlighederne er afleveret, og en af dem blev afsløret før tid, da det viste sig, at årskort til Tivoli 2011 kunne bruges som billet til julen 2010.

Nu gælder det søndagens adventsgave fra os til os, vi skal nemlig hente Istvan lige om lidt.

Ha en god snesøndag, her vælter sneen ned med kæmpestore snefnug.

12 kommentarer:

  1. Det er simpelthen strøget forbi min næse, at du skal have ny hund! Hvor er han lækker!
    Dejlig søndag til dig og dine

    SvarSlet
  2. Lene der var også to sjællændere i København i går :-D vi undlod dog Tivoli, gjorde Nyhavn i stedet.
    Tænk om vi var løbet ind i hinanden :-D

    SvarSlet
  3. I er rigtigt gode til lige at køre over på visit, Lene. Jeg ville også gerne se Tivoli. Og Istvan engang.

    Jeg er spændt på at høre hvordan Laika tager imod ham :-)

    SvarSlet
  4. En rigtig sviptur, og jeg synes godt jeg kunne mærke noget god nordjysk energi i området :) og det var også meget koldt i går, lige nu sner der også her.
    Glæder mig til billeder af Istvan.

    SvarSlet
  5. hov, jeg ser først billedet af ham nu. Nuttet !! lyder sødest på midtjysk NuDDet er han.

    SvarSlet
  6. Skønt med sådan en hurtigt smuttur til hovedstaden. Vi har ikke været i Tivoli endnu, men planen er at nå det inden jul.. :-) Vi har også fast adgangskort til Tivoli, men bruer det yderst sjældent.. I år har vi ikke været der endnu, overhovedet... Ja det lyder som spild af penge, men vi giver nu ikke noget for det.. det er et aktionærkort..
    Hvor bliver det sjovt med en lille ny hundehvalp, håber Laika kan styre og opdrage ham ordentligt.. ellers må I jo træde til.
    hav en dejlig søndag :-)

    SvarSlet
  7. Tivoli i kulde er nok ikke lige noget for os - men min kollega med små børn HAR investeret i skibukser og varme støvler til på mandag, hvor hun skal derind :-)
    Hvor skønt, i øvrigt, med sådan en døgntur til børnene; men i det her vejr?!
    Hav en god dag med Istvan - og Laika.

    SvarSlet
  8. Hvor hyggeligt at I skal hent Istvan (fantastisk navn!)- og hvor har I udnyttet de 24 timer godt. Rigtig skønt med besøg hos børnene og hyggevisit i Tivoli.
    Håber din søndag bliver skøn :-)

    SvarSlet
  9. Den tur lyder simpelthen himmelsk. Både med børn, Tivoli og spisning. Hvor var det godt,at det lykkedes. En fortsat god søndag til dig.

    SvarSlet
  10. Hvem af jer skal så på "barsel"?
    Rigtig god 2.advents søndag

    SvarSlet
  11. Sikke mange dejlige glæder, du har lige nu! Det er skønt med sådan en hurtig tur over til staden - og dejligt at komme hjem igen. Glæder mig til at høre om hundelivet!

    SvarSlet
  12. Tak Oline, og Istvan virker til at være en rolig og tillidsfuld hund :-)

    Anne, vi havde talt om Nyhavn men valgte Tivoli, det kunne ha været rigtig sjovt :-)

    Tak Liselotte, vi stornyder at være hos de unge mennesker. Og du skal simpelthen ud og hilse på Istvan, vi drikker te i bryggerset :-)

    Gitte, det måtte kunne mærkes, vi var mange :-)
    Istvan er rigtig hvalpelækker :-)

    Tak Inge, der er jo mange koncerter i haven, så mon ikke de unge, som bor midt i byen får det udnyttet? Det håber vi :-)

    Tak Conny, jeg har en sej mand, det var nu ret hårdt i aftes og nat, vi kørte ind på gårdspladsen kl 1.30 :-)

    Tak Margrethe, jeg bliver mere og mere glad for det navn :-)

    Tak Johanne, jeg er også glad for at vi kunne :-)

    Tak Hanne, det bliver landmanden :-)

    Charlotte og tak i lige måde med glæderne :-)
    Ja jeg skal passe på at der ikke går hundehvalp i hele bloggen :-)

    SvarSlet