tirsdag, juli 19, 2011

REGNVEJRSUDSIGT

Regnen vil tilsyneladende ikke stoppe. Det er ikke sjovt for landmænd, som gerne vil i gang med forberedelser til kartoffeloptagning, men vejret er vi nu en gang ikke herre over.

Jeg leger ferie efter arbejde og hygger mig sammen med datteren i sommerhuset. En overdækket del af terrassen er mit yndlingssted, mens det regner. En chokoladekiks, en kop te og et par bøger og blade er mine følgesvende, mens datteren tænder levende lys i huset, kryber under tæppet i sofaen og ser film på den bærbare.

P1020152

Det har tordnet og regnet, så planerne om at gå ned til byen og høre koncert er skrinlagt, jeg håber stadig på vejr til en gåtur, for selvom jeg er stanghamrende træt, så har jeg ikke gået meget på arbejde, det må der gerne rådes bod på.

God sommerregnvejrstirsdag til dig.

12 kommentarer:

  1. Regnvejrshygge er slet ikke værst :o)

    SvarSlet
  2. Det lyder til at I hygger igennem, her har vi haft sol, varme og sommer, så landmanden kan tage kartofler op herovre.. :-)

    SvarSlet
  3. Lone, det har også sine gode sider :-)

    Inge, her skal det skinne nogle dage førend jorden er tør igen :-)

    SvarSlet
  4. Også her har vi dejligt vejr! Men det hjælper jo ikke landmanden! Dejligt, at I hygger jer i sommerhuset. Jeg har datterbarnet fra hun får fri fra jobbet ved hjemmeplejen ved 13'tiden og resten af dagen. Skønt at have dem hjemme!

    SvarSlet
  5. At være lige der midt mellem naturen og hulen er bare noget af det allerdejligste.
    Særligt når vejret er lidt grumset.
    Dejligt med ferie-eftermiddage ;)

    SvarSlet
  6. Held og lykke med kartoffeloptagningen.
    Her er det hundegræsfrøet, som ligge på skår for 12. døgn, og bundgræsset er snart helt oppe over skåret.
    Vi håber!!

    SvarSlet
  7. Her har bygerne været nogenlunde nådige - men hverken jord eller regnvandsbeholder kan trække ret meget mere så solen må gerne snart få magten igen over sommerland og kartoffelmarker ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  8. Visse dele af Danmark må godt nok være hårdt ramt!
    En regnvejrsdag på en overdækket terrasse er nu ikke så dålig endda - men hvis det er mange regnvejrsdage i træk, bliver fornøjelsen nok lidt mere behersket... men om ikke andet, kan du jo stornyde at have din datter tæt på dig :-D

    SvarSlet
  9. Ærgerligt med kartoflerne. Jeg krydser fingre for lidt tørvejr til jer.
    Og så lyder det altså lidt skønt med mor-datter-hygge i liggestol og under tæppe. Ikke så ringe endda:)

    SvarSlet
  10. Charlotte, det kommer og går det regnvejr, men nu må det gerne blive væk i mange dage! Skønt at din datter har feriejob i nærheden af jer, vi må nyde stunderne sammen med vores piger :-)

    Hanne, jeg elsker den her plet, jeg slapper af :-)

    Tak Farmer, vi håber med :-) hold da op som der er blødt og nu meldes der om mere regn!

    Dorthe, for en gangs skyld er landmænd og feriefolket vist rørende enig, ikke mere regn nu :-)

    Ellen, jeg elsker at læse, det kan man jo gøre både i regn og sol, men jeg vil nu helst ha sol nu, jeg får en gladere landmand :-)

    Tak Eva, og nu hygger vi os i solen med computer og fodbad :-)

    SvarSlet
  11. Vi har været på Tour de Jylland og sluttede med sol og strand i Blokhus i går eftermiddags. Da vi kørte hjem i formiddags (gennem Store Vildmose uden at se en eneste kartoffelbod) fortalte jeg kæresten om dig og din landmand.

    SvarSlet
  12. Kagekone, det kunne da ellers have været hyggeligt med besøg :-)

    SvarSlet