søndag, juli 24, 2011

SØNDAG I SOFAEN

Aftenvagten startede roligt men endte i samme hektiske tempo som dagen før. Hjemme igen måtte der te og ostemad til for at “lande”.

Sådanne aftener får jeg trang til at forlænge døgnet og fritimerne med det resultat, at jeg lå og så film til kl 3. Så var jeg så overtræt, at jeg ikke kunne sove, hvilket medførte, at der var fri adgang for alle tanker i min hjerne. Jeg kunne ikke slukke for tankemylderet, så morgenlyset nåede at vise sig, og uret viste 5, inden jeg faldt i søvn.

5 timers søvn er det blevet til, og endnu en Barbarotti bog er læst. Serien er helt sikkert anderledes end vanlige krimibøger, jeg skulle lige vænne mig til det, men nu er jeg klar til den næste bog.

Om lidt skal jeg være klar til sidste aftenvagt i denne omgang, men næste weekend byder på tre af slagsen (og det er min egen skyld, for jeg ville gerne have friweekend op til min ferie, så den arbejdsweekend måtte lægges et andet sted)

God søndag til dig.

Billede 017

6 kommentarer:

  1. Uf sådan en nat er træls, du må have vendt din døgnrytme når dagvagterne begynder igen. :-)

    SvarSlet
  2. Det er egentlig utroligt, så lidt søvn man kan klare sig med. Jeg oplever en eller flere gange om ugen kun at sove ca 5 timer. Det går alligevel! Underligt.

    SvarSlet
  3. God arbejdslyst og god fornøjelse med den videre læsning om Gunnar Barbarotti - som jeg synes er vældig god :-)

    SvarSlet
  4. jeg er også ret vild med Barbarotti-serien. Det er nok det langsomme tempo, og så hans vedholdende snak og ret morsomme aftaler med Gud, som taler til min sjæl. Håkan Nesser er èn af min yndlingsforfattere, og så er han SÅ SØD. Jeg hørte ham på krimimessen i Horsens her i foråret, og blev næsten helt forelsket :-)jeg købte en "Den ensomme" og fik hans autograf

    SvarSlet
  5. PS: Jeg er RET betaget af dit billede i dagens indlæg :-)

    SvarSlet
  6. Åh ja Inge, to fridage, to dagvagter og så tre aftenvagter, jeg tror ikke jeg får vendt rytmen ;-)

    Charlotte, det gik jo også, det er godt at der er travlt, så går tiden hurtigt ;-)

    Elen, jeg synes også om serien og sproget, helt anderledes end andre krimier :-)

    Nina, de samtaler er jeg også vild med ;-) Og det må være sjovt at møde de forfattere, som man har læst mange bøger af :-)

    Ellen, det er dejligt. det er lidt sløret, men det småregnede, så jeg tog kun et billede af det indkapslede græs eller hvad det nu er for en plante ;-)

    SvarSlet