mandag, januar 16, 2012

LIVSFORTÆLLINGER

Inden for demensområdet er livsfortællinger en kendt metode til at give stemme til den demente ved at lade den demente og familie skrive om livet frem til nu. Ofte får vi kun de faktuelle data, fødselsdato, familie, sygdomme,arbejde osv, men for at kunne følge det demente menneske, har plejepersonalet brug for mere viden om det enkelte menneskes liv.

Fortællinger bliver også brugt indenfor sygeplejen, når man vil prøve at komme andre veje til at reflektere over det, man går og gør i hverdagen på et afsnit. Bl.a har jeg prøvet at fortælle om en situation med hjertestop og en fortælling om en samtale med en patient, som ikke kunne tale, men kunne blinke, når jeg stavede. Begge gange lyttede andre på samtalen mellem mig og vejlederen uden at måtte afbryde, bagefter var det min tur til at lytte på de andres indbyrdes diskussion om emnet. Det gav faktisk anledning til eftertanke og satte ting på plads for mig.

På dette diplommodul er det patientens perspektiv, der er i fokus (inklusive de pårørendes perspektiv). I dag var lektien 4 forskellige fortællinger om det at blive syg, og hvordan den enkelte håndterede det. Fælles for alle var, at de ikke så sig som syge i dag på trods af, at flere af dem havde svære handicaps. I dag har vi også været omkring flere teorier til at se sygdomsprocessen på, og vores lærer bidrog med et meget godt eksempel på dette at være syg eller ej. Hun arbejdede på en dialyseafdeling, en morgen ringede en patient ind og sagde; jeg kommer ikke i dag, for jeg er syg. I sygeplejerskens opfattelse var det her en syg mand, han havde jo brug for dialyse for at kunne leve. I mandens øjne var han syg den dag, fordi han havde fået feber, men ellers var han ikke syg.

Jeg er helt sikker på, at med den erfarne gruppe vi er, skal der nok komme mange fortællinger frem om mødet mellem patientperspektivet og sygeplejerskeperspektivet. Jeg glæder mig.

Håber du også har noget at glæde dig til. God mandag aften til dig.

DSC04928

7 kommentarer:

  1. Det lyder so et spændende mmodul Lene, god mandag til dig også.

    SvarSlet
  2. Tak Inge. Nu var jeg lige så glad for den nye kommentarmulighed med svar under hver kommentar, og så kan jeg ikke få skidtet til at virke ;-)

    SvarSlet
  3. Så jeg er gået tilbage til popupvinduet :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har med stor succes brugt livsfortællinger i mit arbejde som daginstituionsleder.
    Det lyder som et spændende modul du skal i gang med.
    Lige nu glæder jeg mig over at nusse med færdiggørelse af gaver til mine unger der bliver voksne på onsdag.

    SvarSlet
  5. Er det ikke forunderligt, at man kan opfatte sin egen situation helt anderledes - på den positive måde? Der er mange eksmpler på det modsatte, altså at mennesker oplever sig som syge, selvom lægen siger, de ingen ting fejler! Spændende.

    SvarSlet
  6. Det lyder rigtig spændende, for mon ikke også, der er langt større perspektiv i at kende hinanden bare en lille smule ud over det der kan ses.

    SvarSlet
  7. Hanne, det skal nok blive spændende. Og så har jeg da glemt, at dine børn og min mand har fødselsdag samme dag, god forberedelsesdag :-)

    Charlotte, det er nemlig spændende :-)

    Pernille, jeg tror at jo mere viden jeg som sygeplejerske får om patienters perspektiv desto bedre sygeplejerske bliver jeg :-)

    SvarSlet