Mon jeg har firkantede øjne? Jeg har i dag udnyttet det store beløb, vi
betaler for at kunne se fjernsyn. De er jo smarte, først køber man et produkt, i
det her tilfælde en parabol og en fjernsynspakke, sådan er det, når man bor der
hvor vi bor. Der er ingen andre muligheder. Med årene føjer de nye tilbud til og
hæver prisen, én gang slog vi i bordet og fik prisen ned; nu er den ved at være
deroppe igen. Først fik vi en pakke, så vi kunne se parabol flere steder i
huset, det sidste nye er, at vi kan se det meste af pakken på tablet, forskudt,
og det har jeg brugt i stor stil i disse dage, og især i dag.
Julerelateret: Vi har været på julegaveindkøb, vejret har været skønt og vi nød at gå stille og roligt rundt i de smukke pyntede gader i Aalborg. Vi skal kun sørge for gaver til vores børn og svigerbørn, og det kom næsten i hus i dag. Vi sluttede dagen af med Duus’ vinstue, vi var så sultne, at vi kastede os over den traditionelle julebuffet, vi trillede derfra og snakkede om, at det havde været bedre med cafebesøg og salat.
Håber du har haft en god dag.
Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør
et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale
to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret
papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville
få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og
irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min
skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.
For mig lyder det som om din mentale to-do-liste og det julerelaterede i høj grad blev slået sammen i går :-)
SvarSletMen hvis du kunne tage på indkøbsjulehyggetur med din mand, så har du det forhåbentlig bedre igen :-)
Ellen, ja det var et sandt miks :-) Og jeg har det bedre, nu kan jeg da gå rundt uden at skulle have lommetørklæder lige ved siden af mig :-)
SletTak, Hanne, så firkantede at jeg ikke kunne falde i søvn, det hjalp en kop gløgg på :-)
SvarSletNogle gange er julefilm bare det, der skal til for at få dagens dont til at gå lidt lettere.
SvarSletConny, lige nøjagtig :-)
SletSer du "Mens vi presser citronen"?
SvarSletCharlotte, nej, den blev fravalgt på baggrund af beskrivelsen. Jeg orker ikke 40 åriges samlivsproblemer som julekalender, men det kan godt ske at det er en fejl :-)
SletDen er virkelig sjov!
SletCharlotte, måske falder jeg i den, måske ;-)
SletÅh det er mange år siden jeg sidst var i Duus Vinstue, Husker min HH klasse kæmpede om at få tronstolen, er den der stadig?
SvarSletVar vild med en burgerbolle med leverpostej - og ellers var det fredags cafe, i 1979/80. Så hyggeligt.
Det var skønt vejr til juleindkøb.
Abildjyde, aner det ikke, for vi kom aldrig ned i den store del og den "rigtige" del af vinstuen :-)
Slet