Oaser i hverdagen og noget om sygepleje

Praktiske gøremål i sommerhuset i går blev udnyttet til at få gået en tur ned til havet. Det var ren lise for sjælen, denne september gør da sit bedste for at få os til at tænke på sommeren 2016 som solbeskinnet og varm. Landmanden mindede mig om, at vi sidste år først startede med at lægge kartofler ind d. 20. september, og i år har vi været i gang i halvanden uge, og hvilken halvanden uge.

I går var det også tid til fysioterapeut, jeg har den skønneste en af slagsen, vi kommer vidt og bredt omkring på den time, og i går fik jeg så mange roser for mit hår, min hud og min måde at være på. Det var så den dag, hvor jeg huskede at sige tak og ikke med det samme begyndte at argumentere mod roserne. Vi fik også diskuteret vejledning af studerende og den nye reform for både fysioterapeuter og sygeplejersker. Og hvad er så egentlig ændret? Kravene er øget, der er nu krav om 43 timers ugentlig studietid, de skal hurtigere involvere sig i kompleks sygepleje, det er nu igen semestre, der er mere fokus på tværfaglig samarbejde, der er kun en prøve i hvert semester. Jeg synes kravene til læringsudbytterne er høje allerede på 1. semester, men kravene bunder i, at man ikke syntes, nyuddannede sygeplejersker var klædt på til den nye virkelighed, hvor alle forløb er optimeret/accelereret/komprimeret (vælg selv det ord du foretrækker) og hvor mange patientforløb er ambulante, hvilket betyder, at alle de patienter, der er indlagte, har brug for kompleks sygepleje.

Hvad er så kompleks sygepleje, ja nogle ville tænke, at vores akutte trombolysebehandling er, og jeg er enig. Kompleks sygepleje kan også starte med noget grundlæggende sygepleje, så som at dele mellemmåltider ud, og det er her DJØF’er og politikere går fejl i byen. Det kan frivillige da gøre, det behøver man ikke sygeplejersker/social og sundhedsassistenter til. Enig, hvis det bare var kaffen og ostemaden, det handlede om. Men prøv lige at læse hvad Henriette beretter om, det er et smukt eksempel på, hvad det er, man observerer, hvad det er, man tænker over, og hvordan man kobler alle sine observationer sammen med sin viden. Det er sygepleje af højeste værdi. Det er det, man i den nye begrebsramme for sygepleje Fundamentals of Care ville kalde Think and Link. Tænk og forbind det til det du ved. Og ikke Task and Time, hvor det handler om at få alle sine opgaver gjort, inden man går hjem, og man dermed let bliver fokuseret på, har alle været i bad, har alle fået mad, har alle fået medicin. Ikke at det er forkert at have fokus på det, for selvfølgelig skal alle have mad, medicin og alle skal soigneres, men hvis man ikke ser det enkelte menneske, hvis man ikke observerer og forbinder det til viden, altså vurderer sine observationer og ud fra det planlægger sin pleje, så yder vi ikke den rette sygepleje til den rette patient.Så sygeplejestuderende skal lære at søge viden, lære at forbinde den viden, de har, til det de ser. Har vi ikke altid gjort det? Jo men viden genereres hurtigt nu, og som sygeplejerske skal man vide, hvordan man søger den viden, og ikke mindst vurdere om den er brugbar og hvordan man omsætter den til praksis. Der bliver flere og flere, som forsker i hvad god sygepleje er. Og forskerne bag Fundamentals of Care har forsket i, dels hvordan forskere/undervisere/teoretikere definerer sygepleje, dels hvordan patienter med forskellige sygdomme definerer god sygepleje. Og hvad siger patienterne så? Hvad er de gennemgående temaer?:

• Se og behandl mig som et menneske med mine behov (treat me as a human being, det burde være en selvfølge, men Task and Time kan nemt reducere det enkelte menneske til dele, hvor man ikke se helheden)
• behandl ikke kun de fysiske behov ( at jeg er sikker, at jeg er varm, ernæret, ren, mobil, får hvile, kommer i tøj, føler mig tilpas i den stilling jeg ligger/sidder i)
• men tænk også på de psyko-sociale ( at jeg føler mig rolig, at jeg kan håndtere de ting, der sker, at jeg bevarer håbet, at jeg føler mig respekteret, at jeg bliver involveret og informeret, at jeg føler mig værdig)
• derudover tænk også på det relationelle mellem os ( at du er empatisk, respektfuld, engageret, at du sikrer kontinuitet, at der sættes mål og at der er overensstemmelse mellem det du gør og det planen er)

Som du måske fornemmer, er jeg meget begejstret for denne begrebsramme, fordi den netop giver ord til, hvordan vi kan beskrive den sygepleje, som vi ofte bare gør. Og som derfor bliver usynlig. Den er også tænkt som en ramme, som forskere kan dykke ned i og udforske og dermed bidrage til mere viden, og dermed over for politikere og andre kan påvise, at de besparelser eller de ændringer, de beslutter har en konsekvens for patientens fremtidige helbredsfunktion, Det betyder noget, at du får en god sygepleje. Ofte er det jo det, lægerne gør, du som patient husker, men hvis ikke du undervejs havde mødt sygeplejepersonale, der mestrede det ovenfor beskrevet, så tror jeg, at udfaldet havde været anderledes. Men hvad tænker du?

God onsdag til dig.