onsdag, september 21, 2016

Oaser i hverdagen og noget om sygepleje

Praktiske gøremål i sommerhuset i går blev udnyttet til at få gået en tur ned til havet. Det var ren lise for sjælen, denne september gør da sit bedste for at få os til at tænke på sommeren 2016 som solbeskinnet og varm. Landmanden mindede mig om, at vi sidste år først startede med at lægge kartofler ind d. 20. september, og i år har vi været i gang i halvanden uge, og hvilken halvanden uge.

DSC_2391DSC_2395

I går var det også tid til fysioterapeut, jeg har den skønneste en af slagsen, vi kommer vidt og bredt omkring på den time, og i går fik jeg så mange roser for mit hår, min hud og min måde at være på. Det var så den dag, hvor jeg huskede at sige tak og ikke med det samme begyndte at argumentere mod roserne. Vi fik også diskuteret vejledning af studerende og den nye reform for både fysioterapeuter og sygeplejersker. Og hvad er så egentlig ændret? Kravene er øget, der er nu krav om 43 timers ugentlig studietid, de skal hurtigere involvere sig i kompleks sygepleje, det er nu igen semestre, der er mere fokus på tværfaglig samarbejde, der er kun en prøve i hvert semester. Jeg synes kravene til læringsudbytterne er høje allerede på 1. semester, men kravene bunder i, at man ikke syntes, nyuddannede sygeplejersker var klædt på til den nye virkelighed, hvor alle forløb er optimeret/accelereret/komprimeret (vælg selv det ord du foretrækker) og hvor mange patientforløb er ambulante, hvilket betyder, at alle de patienter, der er indlagte, har brug for kompleks sygepleje.

DSC_2397

Hvad er så kompleks sygepleje, ja nogle ville tænke, at vores akutte trombolysebehandling er, og jeg er enig. Kompleks sygepleje kan også starte med noget grundlæggende sygepleje, så som at dele mellemmåltider ud, og det er her DJØF’er og politikere går fejl i byen. Det kan frivillige da gøre, det behøver man ikke sygeplejersker/social og sundhedsassistenter til. Enig, hvis det bare var kaffen og ostemaden, det handlede om. Men prøv lige at læse hvad Henriette beretter om, det er et smukt eksempel på, hvad det er, man observerer, hvad det er, man tænker over, og hvordan man kobler alle sine observationer sammen med sin viden. Det er sygepleje af højeste værdi. Det er det, man i den nye begrebsramme for sygepleje Fundamentals of Care ville kalde Think and Link. Tænk og forbind det til det du ved. Og ikke Task and Time, hvor det handler om at få alle sine opgaver gjort, inden man går hjem, og man dermed let bliver fokuseret på, har alle været i bad, har alle fået mad, har alle fået medicin. Ikke at det er forkert at have fokus på det, for selvfølgelig skal alle have mad, medicin og alle skal soigneres, men hvis man ikke ser det enkelte menneske, hvis man ikke observerer og forbinder det til viden, altså vurderer sine observationer og ud fra det planlægger sin pleje, så yder vi ikke den rette sygepleje til den rette patient.Så sygeplejestuderende skal lære at søge viden, lære at forbinde den viden, de har, til det de ser. Har vi ikke altid gjort det? Jo men viden genereres hurtigt nu, og som sygeplejerske skal man vide, hvordan man søger den viden, og ikke mindst vurdere om den er brugbar og hvordan man omsætter den til praksis. Der bliver flere og flere, som forsker i hvad god sygepleje er. Og forskerne bag Fundamentals of Care har forsket i, dels hvordan forskere/undervisere/teoretikere definerer sygepleje, dels hvordan patienter med forskellige sygdomme definerer god sygepleje. Og hvad siger patienterne så? Hvad er de gennemgående temaer?:

  • Se og behandl mig som et menneske med mine behov (treat me as a human being, det burde være en selvfølge, men Task and Time kan nemt reducere det enkelte menneske til dele, hvor man ikke se helheden)
  • behandl ikke kun de fysiske behov ( at jeg er sikker, at jeg er varm, ernæret, ren, mobil, får hvile, kommer i tøj, føler mig tilpas i den stilling jeg ligger/sidder i)
  • men tænk også på de psyko-sociale ( at jeg føler mig rolig, at jeg kan håndtere de ting, der sker, at jeg bevarer håbet, at jeg føler mig respekteret, at jeg bliver involveret og informeret, at jeg føler mig værdig)
  • derudover tænk også på det relationelle mellem os ( at du er empatisk, respektfuld, engageret, at du sikrer kontinuitet, at der sættes mål og at der er overensstemmelse mellem det du gør og det planen er)

Som du måske fornemmer, er jeg meget begejstret for denne begrebsramme, fordi den netop giver ord til, hvordan vi kan beskrive den sygepleje, som vi ofte bare gør. Og som derfor bliver usynlig. Den er også tænkt som en ramme, som forskere kan dykke ned i og udforske og dermed bidrage til mere viden, og dermed over for politikere og andre kan påvise, at de besparelser eller de ændringer, de beslutter har en konsekvens for patientens fremtidige helbredsfunktion, Det betyder noget, at du får en god sygepleje. Ofte er det jo det, lægerne gør, du som patient husker, men hvis ikke du undervejs havde mødt sygeplejepersonale, der mestrede det ovenfor beskrevet, så tror jeg, at udfaldet havde været anderledes. Men hvad tænker du?

God onsdag til dig.

DSC_2403

14 kommentarer:

  1. Begrebsrammen holder jeg nallerne fra, men tak for dine skønne billeder, der som altid giver et lille åndehul i en hektisk hverdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, det er helt i orden, i en hektisk hverdag skal man benhårdt skære ind til det nødvendige :-) Og tak.

      Slet
  2. Tak for atter et godt indlæg.
    Jeg tror, uden at det på nogen måde skal forstås negativt eller som at jeg forklejner jeres store indsats, at det er lige som med underlægningsmusikken i en film. Jo bedre den er, jo mindre tænker man over, at den er der. Man lægger kun mærke til den, når den er dårlig/ikke passer til filmen. Lægerne er skuespillerne, som alle er opmærksomme på; I er den uundværlige og nødvendige underlægningsmusik, der samler det hele. Noderne enkeltvis (mad, drikke, medicin, osv,) er intet i sig selv, de kan betragtes som Task and Time.
    Lød det meget højtravende? Det var i hvert det billede, jeg fik, da du fortalte om, hvordan det er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Ellen, jeg forstår dig til fulde, og sådan skal det vel egentlig også være for patienten. Men for sygeplejersken er det vigtigt at kunne fortælle, hvad det er man gør og ikke mindst den tid der går med det. Som i Henriettes smukke beretning så kan det udefra se ud, som om hun "kun" sørger for mad og drikke og senere hen bliver patienten sat i behandling, men det er jo Henriettes opmærksomhed og viden, der gør forskellen.
      Noderne er hver for sig vigtige, men det er kun sammen at de bliver til musik, godt billede :-)

      Slet
  3. Jeg forstår sagtens Ellens udlægning, men jeg bryder mig egentlig ikke om den, for den fastholder lidt plejepersonalet i flinkepigerollen og som et vedhæng til patiens behandling. Vi observerer, reflekterer og handler og er selvfølgelig også en del af den lægelige behandling - mit eksempel er måske ikke så velvalgt til lige netop det, for det er en situation, hvor lægen til sidst skal ind over for at behandle en urinvejsinfektion. Lægen ville formentlig uden vores mellemkomst have opdaget infektionen, når hun så blodprøvesvarene - eller når hun blev tilkaldt, fordi patientens konfusion havde udviklet sig til regulært organisk psykosyndrom (delir).
    Men der er tusinde andre situationer, hvor leveringen af en ostemad fører til udøvelse af den mere empatiske sygepleje. Et eksempel kunne være, at jeg kommer ind med ostemaden og observerer fra døren at patienten ligger stille, kigger ud i luften og ser eftertænksom ud. Min observation får mig til at gå stille hen til patienten, lægge hånden blidt på hans arm og spørge, hvad ligger du og tænker på?
    Det kan føre til store eksistentielle samtaler, som ikke er tilfældige, netop fordi jeg kan have et sigte med samtalen og ligesom en linedanser hele tiden vurderer, hvor langt jeg kan gå i samtalen. Her tænker jeg f.eks. på samtaler med døende, hvor både læge og pårørende har svært ved at få hul på at få talt med patienten og få taget beslutninger om, hvad der skal ske. Her kan jeg være den katalysator, som ved hjælp af min samtale med patienten får sat gang i kontakten mellem de andre parter. Men den sygeplejehandling er svær at dokumentere, fordi den ikke udmønter sig i et konkret behandlingstiltag, som urinvejsinfektionen gjorde. Den indeholder lige så megen observation og reflektion, men den konkrete handling er ikke så synlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, jeg er helt enig med dig, at vi ofte er dem, der bærer håbet og dem, der er med til at fortolke og sætte det skete ind i en forståelse, som gør at patienterne kan håndtere det skete. Jeg mener dog også at vi ved ikke at få beskrevet dette, er med til at gøre os usynlige. Og dermed er dit bidrag en meget vigtig stemme i beskrivelsen af sygepleje.

      Slet
  4. LIgesom skøreliv.dk hopper jeg også direkte ud i oase-fotos. Hold nu op du forstår at se smukheden i mangt og meget ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Liv, det er jeg glad for, at du synes :-) Det var nemlig et af formålene med min blog, da jeg startede

      Slet
  5. Nej, selvfølgelig - og jeg mener SELVFØLGELIG - kan robotter ikke erstatte personalet, når det gælder kontakten til patienterne. Robotterne må nøjes med at rede sengene og feje gangene og hvad ved jeg, men at droppe den menneskelige kontakt vil være en meget trist udvikling. Det er rart og trygt, at der kommer et menneske og spørger, om jeg vil have saftevand eller æblejuice, men ender med at tjekke min temperatur/puls/blodtryk, åbne vinduet og komme med te og det sidste stykke kage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, og når man tjekker blodtryk/puls, så får man måske også mulighed for at komme ind på det, der er svært eller fylder. Det er det, robotten ikke kan. De frivillige kan godt tage snakken, men ikke på samme faglige måde som sygeplejepersonalet.

      Slet
  6. Den mellemmenneskelige kontakt, som ikke kan måles eller kalkuleres, bliver desværre alt for ofte usynlig i embedsmænd og politikeres udlægninger og planlægning. Det sker ikke kun indenfor sygeplejen, men også mit fagområde, bibliotekerne. I vores kommune skal vi, som så mange andre steder, indføre 'åbne biblioteker'. Det lyder som en win-win situation: Borgerne elsker at kunne komme og gå og med en engangsinvestering får man udvidede åbningstider = mere 'service'. Men samtidig skæres der på medarbejderne (her i kommunen bortfalder 32 bemandede åbningstimer ugentligt). Som tidligere medarbejder ved jeg hvor ofte en snak med borgeren genererer nye læseideer, bedre informationer, den rette fagbog, kontakter til andre instanser osv. Altså bedre kvalitet i biblioteksbrugen og bedre/bredere oplyste borgere. Det er måske ikke så konkret som indenfor sygeplejen, men en ordentlig folkeoplysning er essentiel, hvis vi vil opretholde et demokratisk og veloplyst samfund. Man kan google sig til meget, men alt for ofte finder man uvæsentlig eller direkte fejlbehæftet information. Den slags kræver også fagfolk.
    Nå, det var lidt af en omvej, men noget der ligger mig meget på sinde. Tak for endnu et fint indlæg, Lene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Benedicte, og du har ret. Selv om jeg nyder at kunne komme hvornår jeg vil, så er jeg også glad for, at jeg kan komme på biblioteket , når I er der, hvis jeg har brug for råd og vejledning.

      Slet
  7. En dejlig dag med masser er skønt vejr til rengøring.
    Mon det drejer sig om alle professionsbachelor udd. når i taler om de 43 timers ugentlig studietid. Yngste og jeg talte om studietid etc. her den anden dag, og hun havde 40 timer tilbage i foråret 2015 da hun var i praktik, men der er jo sket meget med de nye tiltag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg mener det er for de sundhedsprofessionelle.

      Slet