søndag, september 25, 2016

Søndagsoasen eller måske den sidste tur

Landmanden var frisk på en tur, og så var jeg også. Måske bliver det den sidste tur på motorcyklen i år, måske byder oktober sig til, så vi får en tur mere, inden motorcyklen stilles i hi. I dag havde klubbens nordjyske region indbudt til tur, og det blev en god tur. 18 motorcykler med 25 personer mødtes ved Bouet, Nørresundby, hvorfra turen tog sin begyndelse.

P1040731

Først drog vi mod vest langs Limfjorden mod Gjøl

P1040732

Herefter satte vi kursen mod Øland og det indebar en tur over dæmningen, der forbinder Gjøl og Øland.

P1040733P1040737P1040739

Vi hilste på Oxholm herregård, et gammelt nonnekloster. Den nærliggende Oxholm skov skulle indeholde ramsløg. Om det passer vides ikke, for jeg har endnu til gode at gå en tur der.

P1040743

Herefter gik det ud over Tøtterne, et område, der først i 20erne blev inddæmmet.

P1040744

Vi hilste på Kokkedal slot og fortsatte herefter til Aggersund

P1040746

Pauser må der til, og når man inviterer kvinder med, må pauserne holdes ved toiletmuligheder. Det var der ved rastepladsen ved Aggersund bro. Snakken gik livligt, der skal høres om langture i sommerferien og gamle minder genopfriskes.

P1040749P1040751P1040758P1040765

Turen gik ikke over stok og sten, men ad små veje i det vestlige Himmerland. Jeg genkendte bynavne fra min barndom, når vi besøgte min bedstemor og min fars søskende, hvoraf mange havde bosat i området. De var jo femten, så der var nok til, at nogen også bosatte sig i København, Sønderjylland, Vestjylland og mine forældre i det østlige Himmerland.

P1040769

Til sidst havnede vi hos turguidens venner, som havde omdannet en længe af et tidligere husmandsted til gildestue, og her havde turguidens kone sørget for hjemmebagte boller, kringle og lækker æblekage til motorcyklisterne. En skøn tur, der sluttede på dejlig vis.

P1040771

17 kommentarer:

  1. Åh, sender mange gode tanker til min svigermor, som er født i Gjøl, og svigerfar var født i Moseby.
    Det var da den skønneste tur I var på - i det vidunderlige vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, det var den skønneste tur.

      Slet
  2. Hvor er det godt, I har mulighed for at tage sådan en tur og slappe af fra jeres travle hverdagsliv.
    Jeg kender ikke det område, du viser billeder fra. Dejligt at se det hjørne af Danmark.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det var skønt at komme af sted, man kan godt komme til at føle sig indelukket, når dagene kun er fyldte med arbejde.

      Slet
  3. Sikke et fantastisk vejr I har haft til dagens tur (og måske sæsonens sidste). Skønne billeder - dejlige oplevelser I har :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, det var det perfekte vejr med lidt vind og sol. Jeg nyder vores motorcykelture sammen.

      Slet
  4. Ja, jeg kender jo den tur ud og ind :-)
    Den er altid dejlig at se igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det gør du jo :-)

      Slet
  5. Der er mange nuancer af lyseblå. Sikke et vejr og en fantastisk himmel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, og så fik du mig til at synge en strofe og finde hele teksten, tak :-):
      Jeg vil male dagen blå
      med en solskinsstribe på
      vælge lyset frem for skyggen
      gi' mig selvet puf i ryggen
      tro på alting, selv på lykken
      jeg vil male dagen blå.

      Slet
  6. Hanne, det var dejligt. Hvis oktober har tænkt sig at følge septembers eksempel, så kan vi vist godt få en tur eller to :-)

    SvarSlet
  7. Det er dejligt med disse søndagsudflugter. Ud og se med ..., Kører på de små veje fremfor den direkte på motorvejen. Lige komme omkring steder der ikke er besøgt i flere år.
    Disse udflugter bliver forsømt når der skal benyttes offentlige transportmidler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, udflugterne bliver også forsømt her, når vi er i bil. Så bliver det ofte den direkte linje til målet.

      Slet
  8. Tak for turen. De små veje har meget at byde på. Og pauserne udnyttes, når så mange er på fællesoplevelsestur.
    Dejlig sang med Pia Raug... jeg lærte den med TSK (tegnstøttet kommunikation) Det giver teksten en ekstra dimension, når den bliver visuel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Anne, den sang med TSK gad jeg godt se.

      Slet
  9. Sikken fin tur. Og vejret var jo helt perfekt til den slags udflugter :-) Det er en BMW-motorcykelklub ser det ud til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, en dejlig tur. Og ja, det er BMW MC klub i Danmark, som har regionsformænd, som står for at lave tilbud om en månedlig søndagstur i sommerhalvåret.

      Slet