tirsdag, november 07, 2017

Gangarter

Vi stod ved automaten, hvor brugte uniformskitler skal puttes i. Det tager sin tid, for hver del skal registreres, og på det tidspunkt vil alle gerne hjem. Normalt er der ikke særlig megen snak mellem alle. Men det kom der, fordi en sygeplejerske sagde til en bioanalytiker, kom du bare foran mig. Sidstnævnte råbte så til sin kollega, som var på vej væk, vent nu på mig, her er en, der var sød til at lade mig komme først, hvorpå hendes veninde sagde med et grin, ja, det havde jeg aldrig gjort. Det udløste latter i køen, og en ping-pong dialog mellem hende og os andre om, at vi ville huske hende og aldrig lade hende komme først i køen /det har du fuldstændig ret i, det ville du aldrig gøre. Alt sammen med en kærlig tone og en tone, der indikerede, at nu havde vi fri, vi har overskud til latter og godmodige drillerier.

DSC_4744

Den sygeplejerske, som havde haft overskud i køen, gik foran mig ud til parkeringspladsen, hun havde en speciel gang. Faktisk så det ud, som hun var dårligt gående, måske havde ondt, men hun gik i højt tempo og så på ingen måde forpint ud. Jeg blev bevidst om min egen gangart, jeg gik lettere foroverbøjet, som om jeg kom hurtigere frem ved at læne mig frem, hovedet var som altid skudt frem (ikke en god stilling for nakkemuskulaturen). Jeg er helt sikker på, at mine søskende ville have genkendt min fars gang i mig. Jeg rettede mig op, skød hovedet tilbage (ligesom jeg gør nu, hvor jeg bliver bevidst om min hovedstilling)

DSC_4747

Tirsdag er fridag, jeg har booket tid til plasmatapning, det er længe siden. I sommer kunne jeg ikke overskue det, siden hen fik jeg en borreliainfektion og måtte ikke. Nu er det tid til at komme tilbage på sporet på alle måder. I går skyndte jeg mig at komme i vandreskoene og gå en tur, inden jeg fik sat mig ned efter arbejde. Det skal jeg huske i eftermiddag, når jeg kommer hjem, for formiddagen har været fyldt med kontorarbejde, stille og roligt arbejde, som ikke forbrænder kalorier eller gør mig forpustet.

DSC_4748

Håber du får pulsen op i dag på den gode måde. God tirsdag til dig.

PS billederne er fra eftermiddagsgåturen i går.

DSC_4749

10 kommentarer:

  1. Nu fik jeg også lige hagen ind og skuldrene på plads ...
    Skønt, når der er tid og overskud til kollegial hygge-ping-pong.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er godt at få opmærksomheden rettet på kroppen :-) Og det gav smil med ud af sygehusdøren

      Slet
  2. Og jeg skal også finde en anden holdning, når jeg går. Jeg går for meget på hælene og skal prøve at læne kroppen mere forover, så jeg i højere grad mærker underlaget under mine fodsåler. Siger klog fys. Det er sandelig ikke nemt ;-)

    Har du Ayla med, når du er ude at gå?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, næh vi har forskellige gangarter indbygget i os, og de er svære at afkode :-)
      Det kan jeg love dig for at jeg ikke har. Ayla adlyder kun sin herre, og jeg, tror hun, er et legetøj, som man må hoppe op af så meget man vil, om jeg så råber, taler fast, holder fast osv Jeg glæder mig til at der bliver tid/overskud til hundetræning for landmandens vedkommende.

      Slet
  3. Nu fik du mig til at tænke over min egen gangart. Jeg tror egentlig ikke, der er noget galt med den, sådan rent fysisk, men John siger, at den er ret speciel, og at han ville kunne kende mig blandt tusinder, bare han så en silhuet af mig, mens jeg gik :-)
    Er det en mark med vand, hvor der ikke skulle have været vand? Så siger jeg bare puhada ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er sjovt som det at skrive/læse om kropsholdninger får en til med det samme at blive opmærksom på sin krop :-)
      Ja, det er en mark, hvor der har været kartofler i, så det siger lidt om hvor meget der står i de marker, hvor der stadig er kartofler.

      Slet
  4. Gangarter er så sjove at kigge på, særligt inden for familier, for det er ligesom de går i arv...Jeg går som min far - han går som en and... Det gør jeg så også ;) mine poder går som manden min, og svinger lidt med benene ud ad... Så svingende ben vandt over anden i genetikken hos os ;)
    Skønne billeder - jeg skal løbe i gråvejret idag. Det bliver dejligt med lidt dagslys og pulsen op! Ha en skøn onsdag! kh. S.

    SvarSlet
    Svar
    1. S, nu fik du mig til at tænke over hvordan man går som en and :-)
      Tak, håber du nød løbeturen, jeg kom ikke ud og gå i går eller i dag, det er en fejl.

      Slet
  5. Alt det vand!
    Jeg mener at huske, at I nåede at få kartoflerne i hus.
    Her begynder hvedemarkerne at blive gule, hvor jorden har været for våd ved såning.
    Tørkeår slutter, når tørken slutter. Våde år giver efterdønninger 1-2 år frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. farmer, alt for meget vand og nej, desværre fik vi ikke alle kartofler i hus. Vi håber dog stadig at kunne redde lidt mere. De tog op i går og i dag. Andre af landmændene herude mangler at få halvdelen af deres kartofler op, der er vi heldigere.

      Slet