søndag, september 08, 2019

Må jeg lige sidde ned?

Det måtte jeg så ikke. Det havde jeg regnet ud, da jeg så havetraktoren stå nede i det våde område af græsplænen med ATVen bagved, da jeg kørte ind på gårdspladsen. Jeg nåede lige at blive irriteret på gemalen, inden jeg hjalp med at få trukket havetraktoren fri. Og bagefter blev jeg irriteret på mig selv over min reaktion.

Men så er det, at jeg skal være kærlig ved mig selv. Lørdag var der travlt på arbejde, første pause ved 11 tiden, en hurtig frokost ved 13.30 tiden. I dag pause ved 11 tiden og frokosten spiste jeg lidt af ved 15 tiden, da jeg gik på overarbejdstid for at få fundet ud af, hvad en speciel blodprøve hed og hvordan den skulle tages.

Jeg var hjemme kvart over fem, træt i benene, træt i hovedet og øm i hele kroppen. Men jeg har faktisk en god fornemmelse af at have ydet en mere end 100 % indsats. Vores ene nattevagt tog overarbejde i to en halv time i morges. Det er sejt efter en lige så hård nattevagt. Aftenvagterne meldte om en frygtelig aftenvagt i går aftes, så jeg håber, den bliver bedre for dem i dag.

Der er overbelægning med mange patienter, der er hårdt ramt. Og jeg kan sagtens finde masser af punkter, hvor jeg gerne ved den enkelte patient ville have gjort mere, men sådan var vilkårene ikke. Så jeg er kærlig ved mig selv og siger, vi gjorde det godt, vi knoklede for at komme rundt til alle vores patienter. Og hvor er jeg dog glad for mine kolleger. Folk så trætte ud, min kære gravide kollega så virkelig træt ud, da hun gik hjem, og alligevel var der en ordentlig tone og smil til hinanden, når vi mødtes i skarp trav på gangen.

Nu er den tid kommet, hvor solen ikke står op sammen med mig. Ja faktisk snuer den stadig, når jeg kører på arbejde. Jeg synes, det er kommet hurtigere i år. Men det er det højst sandsynligt ikke.

Jeg har slappet af med Kender du Typen og jeg klukler hver gang, jeg kan simpelthen ikke stå for deres fælles kemi og humor. Nu vil jeg gå ud og få lidt frisk luft, jeg kan vel tage en lille omgang markvandring og inspicere høns, hunde, fasaner og hvad der nu ellers findes på gården ;-) Landmanden ser fodbold, det er ham vel undt, i morgen er der arbejdsdag for os begge igen.

morgenstund




6 kommentarer:

  1. Puha, det er sejt at være Lene under sådanne forhold. Godt, at du forstår at være kærlig ved dig selv.
    Vi ser også altid Kender du typen - vi har det på samme måde som dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var sejt, men trætheden slog mest til i dag på arbejde. Mine kolleger var lige så trætte i dag, så det skyldtes ikke bare alderen :-)
      De har bare så god en kemi sammen.

      Slet
  2. Hvor må I være udasede, når I kommer hjem fra det arbejde. Men I er så fælles om at gøre det til en arbejdsplads med god tone; det er rart at følge med i.
    Jeg er også vild med Kender du typen. Spørgsmålet er, hvor længe de kan finde (semi)kendisser, der er interessante at have med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er faktisk stadig træt efter den weekend, men har så også været på arbejde de tre dage efter. Min leder har sået et frø, hun mener ikke jeg skal være på arbejde i weekenden mere, hun har mere brug for mig i hverdagen. Jeg er bare ikke helt klar til at slippe det :-)

      Slet
    2. Det lyder da ellers spændende, Lene. Hvis du ellers kan finde dig til rette med "hverdags"arbejdet ;)

      Slet
    3. Conny, det ender nok også med det. Det ville give mig flere muligheder for at gå sammen med mine nye kolleger og få dem godt introduceret.

      Slet