tirsdag, februar 23, 2021

Om at sænke forventningerne

 Forlydender svirrer i luften, alle har en mening, og det har jeg også. Jeg tror desværre ikke, at myndighederne lytter til min mening. Så jeg må hellere sænke mine forventninger til pressemødet i morgen.

Det er faktisk ikke for min egen skyld, for udover at jeg ikke kan rejse til Norge, så lever jeg fint med kun at se mine kolleger og min mand/datter. Jeg vil gerne se andre, men det kan jeg godt leve med, at det ikke sker lige nu. Derimod er der mange andre, som enten bukker under erhvervsmæssigt eller psykisk. 

Det er svært at være pårørende og ikke må komme på besøg. Kun en må stå som kontakt/besøgsperson og det er lige før, at det også kan give anledninger til diskussioner mellem pårørende, for hvem har mest ret til at se den syge pårørende? 

Der skal ikke lægges skjul på, at det er hårdt at bære maske en stor del af dagen. Mange reagerer nu på maskerne med eksem, uren hud, konstant dryppende næse (mig), følelsen af ikke at kunne trække vejret godt nok (mig), problemer med at justere synet bag visir (især os med briller) og derudover den konstante agtpågivenhed med kun at måtte være fem i et rum. Og dermed bliver spisning et kapløb med tiden, for alle vil jo gerne have frokost, så hvis alle skal det, må man rejse sig, så snart man er i gang med at tygge sidste mundfuld. Men vi må dog gå på arbejde, andre kan ikke arbejde og har måske udsigt til at miste deres arbejde. Andre igen har arbejdet hjemme i snart tolv måneder, så vi skønner faktisk på, at vi må arbejde med det, vi plejer at gøre, godt nok under andre omstændigheder. Andre igen håber på vaccine og frigivelse fra deres isolation. Sådan har vi alle hvert vores perspektiv på coronakrisen.

Lige nu spekulerer jeg på om og i så fald hvordan jeg kunne tilbyde de mennesker, der har sagt ja til at deltage i vores projekt om opfølgningsforløb, en anden måde at få lidt af undervisningen på. Jeg tror ikke, at der åbnes op for forsamlingsforbuddet, desværre. I næste uge skal jeg afprøve et webinar i vores faste tilbud med diætist og sygeplejerskevejledning, det er jeg spændt på. Måske skal vi overveje det for projektdeltagerne, selv om det kun bliver en time mod otte timer ellers.

I marts er der Hjerneuge, og der sætter Dansk Råd for genoplivning (dem med Stroke kampagnen) fokus på Stroke med forskellige webinarer, som er for alle. Jeg skal deltage i et med fokus på børnesamtaler, det er jeg også spændt på. Som jeg skrev her, finder vi også ud af, at nogen gange er det måske endda bedre med videosamtalerne end ved fysisk fremmøde. Måske føler en teenager sig mere tryg hjemme i vante omgivelser og tør tale om mere med sygeplejersken på skærmen end ellers.


Nu er der lyst om morgenen klokken syv, når jeg kører hjemmefra.

Gåturene med landmanden har ændret karakter. Sneen er væk og markvejen samt græsstien er et pløre, så vi går ude på vejen. For at hundene kan løbe frit, vælger vi at gå frem og tilbage langs vore egne marker ud til den asfalterede del af vejen. Det er en strækning på knap 1000 meter.

Vores energipil er høstet, nu skal det ligge og tørre, indtil det kan flises op og sælges som brændsel. Så starter roden igen med at skyde og sætte endnu flere skud og om nogle år har vi igen en lille pileskov.



Ligesom der er lyst om morgenen, er der også længere lyst om eftermiddagen. Jeg nyder forårsluften og for mig er det det helt rigtige med to kolde og snefyldte vintermåneder at starte året med, men nu må det gerne blive forår. Som alle andre martsbørn ved jeg imidlertid godt, at der sagtens kan komme snestorm midt i marts måned. Men efter snart tolv måneder med corona har vi vel alle lært, at ting kan ændre sig og ikke altid i den retning vi gerne vil. Jeg har blot brug for et håb i morgen.



12 kommentarer:

  1. Jeg tror vi er rigtig mange, der har brug for et håb. Et eller andet håb, og det håb er ikke ens for os alle, som du også skriver.
    Jeg er faktisk efterhånden en smule irriteret over alle de mange tolkninger, der har været de sidste to dage på de beregninger, der er kommet. Alle kan tolke, alle kan håbe - ønske - føle sig forfordelt på forhånd - være sur/skuffet/vred/glad osv.
    Men de ord, der kommer i morgen, vil være dem der gælder. Hvis det er som det plejer, vil der være inkonsekvenser og ulogikker i det valgte, og regeringen er ikke specielt tilbøjelig til at lytte til andre påpegning af disse.
    Men noget sker der, og det er godt. Vi kan endelig skimte bare en smule lys foran os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, og jeg har det modsat, jeg har brug for meningerne på tværs, fordi jeg mere og mere mener at det ikke blot er det sundhedsfaglige i forhold til virussmittetal, der tæller.
      Og nej det har jo vist sig, at man kun vil det man selv vil, og det er ikke et særligt godt udgangspunkt for forhandlinger og dialog.

      Slet
  2. Det er godt at du har indstillet forventningerne. Samme her. Jeg nyder at jeg i det hele taget kan gå ud og se både skov og strand, marker, lokale småveje og såmænd også andre mennesker -- på afstand, undtagen søn og ex.

    Jeg håber du får gået mange gode ture med Landmanden! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dax2, ja, ellers ville jeg bare blive så nedslået. Dejligt at du får gået ture og har et netvæk. En af vores læger har ikke set et eneste menneske privat siden marts sidste år. Lægen er et specielt menneske, som det er svært at være sammen med, men mit hjerte har det svært med at nogen er så ensom,

      Slet
    2. Men Lene, har lægen udtrykt, at han/hun er ensom? Eller er det din fortolkning? Det kan jo være, det er ret belejligt at kunne tillade sig at sige nej for lige præcis denne læge :)
      Vi ser heller ikke mange privat. Det er faktisk kun vores børn og min bror, der har været inden for dørene her i huset det sidste års tid. Men vi er ikke ensomme.
      Mette L

      Slet
    3. Mette, lægen har selv fortalt hvor svært det er, fordi de nærmeste pårørende er i risikogruppe og derfor har lægen valgt ikke at besøge dem.

      Slet
  3. Spændende med de energipil!
    Pil vil gro! Blot er det væsentligt, at de ikke står over drænrør, for deres rødder lukker rørene totalt.
    Fruen og jeg talte netop i går om dette med at være heldige at have beskæftigelse stort set uden coronapåvirkning.
    Hun sidder som bogholder alene på sit kontor på et landbrug blot 20 min. kørsel herfra og landbruget hos os ser ud til at give et 2020-resultat helt som forventeligt med vinterafgrøder, som i skrivende stund næppe har stået bedre i de 41 år vi har været selvstændige.
    Tænk, hvis man oven i restriktionerne skulle kæmpe mod uovervindelige økonomiske problemer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, nu ved jeg ikke hvor langt ned pil sætter rødder, for vores drænrør ligger dybt helt nede ved den gamle sandbund (havbund)
      Godt at høre, at I også har det godt trods krisen.

      Slet
  4. Det bliver spændende at høre, hvad der bliver meldt ud i dag om åbninger i samfundet.
    Jeg tænker på alle dem, der er truet på deres levebrød. Det er en barsk tid, men nu er der håb. Og så hjælper det lidt, at det næsten er forår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, jeg tror mange blev skuffet og har svært ved at se nogen må åbne og andre må ikke.
      det er skønt at mærke foråret og lyset :-)

      Slet
  5. Det er barske arbejdsvilkår, I har, men måske er der håb om, at I snart må være flere end fem samlet - det hører vi snart.
    Alle er trætte af nedlukning, men jeg trøster mig med, at nu er der formentlig kun få måneder tilbage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, næh vi holder os til de fem, og så må jeg lægge hovedet i blød sammen med andre, hvad vi gør i forhold til opfølgning
      Problemet er jo at nogen små erhvervsdrivende bukker under inden da, desværre.

      Slet