En kop te og en ostemad

 så klarer jeg mig perfekt. Det er fridag fra sygeplejen, så jeg sidder lige nu på kontoret, mens der gøres rent. En perfekt kombination, jeg er helt klart mere til at lave regnskab, betale regninger, sørger for at alt indberettes hvor det nu skal osv. end at gøre rent. 

Der har også været tid til en lille snak med datteren, som nu også er selvstændig erhvervsdrivende og dermed pligt til regnskab, momsopgørelse, skatteopgørelse osv. Heldigvis har jeg gode erfaringer med at hjælpe med det regnskabssystem og hun er lærenem, så hun har allerede en god føling med bogføring, men en revisor må der til ved årsopgørelse. Den samtale med en mulig revisor skulle hun lige klædes på til.

Jeg udskyder lidt for meget af det, der fylder i min hverdag uden for arbejde. Det vil jeg gerne have styr på. Det ville jeg også sidste weekend og forrige weekend og den før igen, men jeg er håbefuld og optimistisk. Så i eftermiddag begynder jeg at tage et skridt ad gangen og lader være med at sætte mål for hvor langt jeg skal nå. De andre gange har jeg nærmest på forhånd skrevet et blogindlæg i hovedet om, hvor effektiv jeg har været ;-) og det minder mig lidt for meget om konen med æggene, så nu skriver jeg om håbet. Og håbet har jeg lov til at have, håbet om at være energisk og få krydset af på den mentale to-do liste.

Jeg udskyder ikke det, der skal gøres. Vi får mad hver dag, kontorarbejde og regnskab bliver lavet, der bliver vasket tøj (tørret og lagt sammen), der bliver løbende ryddet op, der bliver handlet ind og så får vi gået tur hver dag. Det er alt det andet, jeg udskyder. Lige nu ser sønnens værelse ud som om alt er puttet i en konfettikanon og så spredt ud over hele værelset. Det er al vores julepynt samt alt det, jeg ikke har fundet ud af, hvor det skal være eller om det skal smides ud. Der står også en masse til genbrugsbutikken.

I mit kreative værelse ligger strikkeUFOer (Ufærdige opgaver) side om side og hæmmer mig i at finde strikkeglæden frem. Til gengæld har jeg læst så mange feelgood bøger, så jeg på et tidspunkt måtte stoppe af bare forstoppelse.

Vi får se, jeg laver ikke lister, jeg skriver ikke deadlines, for det kvæler alt mit håb, jeg mister lysten totalt. Men håbefuld er jeg, så har jeg bare taget to skridt i den rigtige retning i dag, så vil jeg være glad, så tager jeg to mere på lørdag, når jeg har fri igen.

Men nu en kop te mere, før jeg skal til fysioterapeut. Jeg glæder mig, for min krop er ret spændt op, så jeg trænger til god massage og udspænding. Det er min aLene-tid. Jeg har en skøn fysioterapeut og vi kommer vidt omkring i vores samtaler, mens jeg ligger en time på briksen.

Må du få en god dag, hvor du tager små eller store skridt hen mod det du gerne vil nå.