onsdag, juli 14, 2021

At kunne se mønsteret

 Liselotte lærte mig det ved halstørklædet Paris. Jeg kunne ikke finde ud af opskriften, indtil Liselotte tegnede og forklarede, hvad mønsteret fik ud på. Så kunne jeg med det samme se, når jeg strikkede forkert.

Da jeg fik i gang med det royale svøb, gav min kollega mig sin opdeling af mønsteret på midterborten. Det gjorde, at jeg lynhurtigt fik en fornemmelse af mønsteret.

Da jeg gik i gang med yderborten, så jeg en YouTube video, hvor mønsteret og gentagelserne blev forklaret. Det har reddet mig flere gange for at fortsætte med fejl.

Nu har jeg hæftet ender og vasket svøbet. Men jeg føler mig på Herrens mark. Normalt hæfter jeg ved at trække tråden frem og tilbage på vrangsiden og så slå flere knuder til sidst.

Nu har jeg, igen belært af YouTube, gjort to forskellige ting. Jeg har strikket med de to tråde på en gang eller jeg har hæftet med maskesting og så har jeg ladet et kort stykke tråd hænge til efter vask. Nu er meningen, at jeg skal klippe de ender af. Men jeg er en kylling. Mangler mine knuder, men kan godt se, at vrangsiden ser pænere ud på denne måde.

Hvad med dig, hvordan gør du det?




6 kommentarer:

  1. Det med at strikke to tråde på én gang kan jeg ikke få til at blive pænt. Det bliver ret tydeligt i mit strik. Jeg er enig i, at en vrangside heller ikke bliver pænere af at trække trådene med en stoppenål gennem x antal rækker, men det holder (nogenlunde). Maskesting har jeg ikke stor erfaring med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er heller ikke alt strik, som egner sig til dobbelttråd efter min mening. Jeg ender nok med at slå knude, der hvor jeg kan :-)

      Slet
  2. Maskesting over ca. 6-7 cm, de bliver nærmest usynlige, og hvis det er uld, ikke superwash, filtrer det let sammen og holder i brug. Jeg elsker at montere pænt, bruger gerne tid på at få det nydeligt og tænker det ind, som en del af arbejdet 😘

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, det er babyalpacca, så mon ikke det går? Jeg skal vist se dine hæftninger en gang :-)

      Slet
  3. Jeg hæfter også forskelligt, alt efter arbejdets art, men i dette tilfælde ville jeg hæfte ved at trække tråden skråt ned gennem vrangmaskerne, så kan den hæftede tråd overhovedet ikke ses, og man behøver ikke at slå nogen knuder - man kan lade tråden løbe så langt, som man føler sig tryg ved.
    To tråde bruger jeg aldrig; der har jeg det som Conny, men hvis garnet egner sig,
    elsker jeg at 'snyde' ved at bruge en magisk knude (google, google ;-)
    Men dit tæppe er færdigt! Tillykke med det! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, og jeg endte med et sammensurium af det hele :-)

      Slet